Naoris Protocol (NAORIS)

Projektets kerneidé er, at sikkerhed bør verificeres i realtid på tværs af et bredere netværk frem for at blive antaget, blot fordi en organisation kontrollerer et bestemt miljø. Naoris beskriver sin arkitektur som selvvaliderende, hvilket betyder, at deltagende noder hjælper med at kontrollere og bekræfte integriteten og sikkerhedspositionen hos andre deltagere. Dette design er tænkt til at gøre cyberrisiko mere synlig på tværs af virksomheder, offentlige systemer, internet of things-installationer og andre sammenkoblede digitale miljøer.

Et særpræget element ved Naoris Protocol er dets fokus på post-kvantesikkerhed. Post-kvantekryptografi henviser til teknikker, der er designet til at forblive modstandsdygtige over for fremtidige kvantecomputere, som kan true nogle udbredte kryptografiske systemer. Ved at inddrage dette tema retter Naoris sig mod organisationer, der planlægger langsigtet infrastruktursikkerhed såvel som nutidens cybertrusler.

NAORIS-tokenet er knyttet til protokollens decentraliserede sikkerhedsnetværk og det bredere økosystem. I den sammenhæng søger projektet at tilpasse incitamenter omkring validering, håndhævelse og opretholdelse af betroede cybertilstande på tværs af digitale systemer. Dets markedsrelevans kommer af det voksende behov for sikkerhedsmodeller, der kan fungere på tværs af cloudtjenester, enheder, applikationer og organisatoriske grænser, særligt i takt med at cyberangreb bliver mere automatiserede, og sammenkoblede systemer bliver sværere at forsvare med traditionelle værktøjer alene.