Invezz

Bitcoin prisreaktion efter Putin anerkender Ukraines separatistiske regioner

Bitcoin prisreaktion efter Putin anerkender Ukraines separatistiske regioner
Benson Toti
22. feb. 2022, 05:04 AM
  • Bitcoin prisen svingede som resultat af de seneste begivenheder i Rusland.
  • Vladimir Putin siger, at Ukraine er en del af Sovjetunionen og lovede at beskytte Ruslands territorium.
  • De bredere markeder forbliver nervøse, med fald på Wall Street mandag

Bitcoin-prisen faldt fra dagens højdepunkt på næsten $39,500, brød støtten ved $38,000 og forblev ved det vigtige efterspørgselsområde på ca. $37,500. Om eftermiddagen oplevede BTC-USD nye køb og steg med over $38k for igen at komme i nærheden af det tidligere daglige højdepunkt.

Luften gik dog hurtigt ud af ballonen grundet nyhederne fra Rusland. Dette hang sammen med afsløringen af, at præsident Vladimir Putin netop var ved at anerkende to separatistiske regioner i Ukraine som værende uafhængige.

I en tale på fjernsynet sagde Putin, at Ukraine var en del af det kommunistiske Rusland. Han kaldte det "vanvid" at man i sin tid tillod Sovjetunionen at kollapse. Og ifølge ham har Rusland retten til at beskytte sig selv og sit territorium med gengældelsesforanstaltninger, hvis det skulle blive nødvendigt.

"Simpelthen for vores eksistens ... vi vil aldrig overgive vores land," tilføjede han.

Idet Ruslands handling anses som en krigserklæring, så fik de bredere markedsreaktioner BTC-priserne til at falde igen til et lavpunkt på $37.700.

Men Putin afsluttede derefter sin tale uden at sige et ord om den forventede invasion af Ukraine. På trods af dette er den geopolitiske situation på nuværende tidspunkt temmelig ustabil, og tynger derfor investorernes stemning.

Bitcoin-prisen er tilbage på over $38.000, og befinder sig i øjeblikket i nærheden af $38.200-niveauet. Hvis man tager et kig på de bredere markeder, så kan man konstatere, at investorernes nervøsitet er stor, hvor det amerikanske aktieindeks f.eks. oplevede et fald ved lukketid mandag.