Canada tilbagekalder nødlov efter at have indefryst kryptovaluta wallets og bankkonti

Canada tilbagekalder nødlov efter at have indefryst kryptovaluta wallets og bankkonti
Ali Raza
25. feb. 2022, 16:45 PM
  • Den canadiske premierminister har ophævet nødloven.
  • Bankkonti og kryptovaluta wallets knyttet til demonstranterne vil også blive frigjort.
  • Demonstranterne valgte at bruge kryptovalutaer efter en GoFundMe-konto med omkring $9 millioner blev blokeret.

Efter de ugelange Freedom Convoy-protester i Canada har regeringen endelig afsluttet deres nødlov. Regeringen havde anset disse protester som værende ulovlige, og tillod endda bankerne at indefryse konti forbundet med protesterne.

Efter at demonstranterne vendte sig mod Bitcoin, så beslaglagde den canadiske regering snesevis af kryptovaluta wallets.

Canada vil tilbagekalde nødloven

Canadas premierminister, Justin Trudeau, udtalte at nødloven ikke længere var nødvendig, idet protesterne ikke længere blev betragtet som en nødsituation. Han tilføjede endvidere, at de eksisterende love ville garantere folks sikkerhed.

Premierministeren er også begyndt at frigøre bankkonti knyttet til demonstranterne. Processen vil også involvere kryptovaluta wallets fra de personer, der valgte at begynde at bruge Bitcoin ( BTC/USD ) i stedet.

Canadas assisterende finansminister, Isabelle Jacques, bekræftede også dette på et parlamentarisk udvalgsmøde den 23. februar og sagde:

Kryptovaluta viklet ind i Canadas Freedom Convoy-protester

Efter at en GoFundMe-konto med $9 millioner i donationer blev blokeret, så vendte Freedom Convoy-demonstranterne sig nu mod Bitcoin, og 21 BTC blev rejst til sagen. Den canadiske regering begyndte dog at slå ned på disse kryptovaluta wallets.

Vicepremierministeren i Canada, Chrystia Freeland, meddelte, at alle betalingsudbydere og crowdfunding-platforme, inklusive digitale aktiver vil være forpligtet til at registrere sig hos Financial Transactions and Reports Analysis Center of Canada (FINTRAC) og rapportere eventuelle store transaktioner.

Omkring 34 kryptovaluta wallets knyttet til demonstranterne blev således frosset, hvilket fik nogle aktører indenfor kryptovaluta sektoren til at anbefale at demonstranterne bruger deres egne selvopbevarende wallets. Krakens administrerende direktør, Jesse Powell, opfordrede de personer med tilknytning til protesterne til at trække deres penge tilbage fra børsen. Coinbases administrerende direktør gentog også lignende bemærkninger, og opfordrede brugerne til at bruge børsens selvopbevarende wallet.

Disse bemærkninger kunne dog have bragt begge personer i problemer, idet Ontario Securities Commission (OSC) sagde, at de to var blevet anmeldt for deres tweets mod den canadiske regering.