US Federal Reserve siger, at Ruslands sanktioner kaster lys på behovet for kryptovaluta regler

US Federal Reserve siger, at Ruslands sanktioner kaster lys på behovet for kryptovaluta regler
Ali Raza
03. mar. 2022, 18:25 PM
  • Formanden for den amerikanske centralbank har opfordret til klare kryptoregler midt i Ruslands sanktioner.
  • Jerome Powells kommentarer afspejler præsidenten for Den Europæiske Centralbanks mening.
  • Bitcoin er i på et rekordhøjt niveau overfor den russiske rubel, da sidstnævnte fortsætter med at styrtdykke.

Formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, har opfordret til en omfattende lovgivningsramme for digitale aktiver midt i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Powells bemærkninger minder om dem, som formanden for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde for nyligt udtalte.

Powell talte i House Financial Services Committee, hvor han talte om økonomiens tilstand og pengepolitikkens tilstand.

Opfordrer til kryptovaluta regulering

Powell aflagde vidnesbyrd onsdag, hvor han talte om, hvorvidt Rusland kunne bruge kryptovalutaer til at unddrage sig de sanktioner, der er blevet pålagt landet af USA og dets vestlige allierede.

Powell bemærkede, at Rusland-Ukraine-krisen "understregede behovet for Kongressens indgriben i forbindelse med digital finansiering, herunder kryptovalutaer. Vi har denne spirende industri, som indeholder mange forskellige elementer, og der er endnu ikke de nødvendige lovgivningsmæssige rammer på plads indenfor området."

Kryptovalutaer markedsfører sig selv som et område fri for statskontrol. Kryptovaluta brugere kan udføre peer-to-peer-transaktioner gennem selvadministrede wallets, hvilket gør det vanskeligt for de forskellige regeringer at håndhæve restriktioner indenfor sektoren. Dette har nu givet anledning til bekymring blandt de vestlige lande, der mener at Rusland vil komme til at bruge kryptovalutaer i et forsøg på at undgå sanktionerne.

Powell har også adresseret andre risici forbundet med en ureguleret kryptovaluta-sektor, herunder terrorisme finansiering og hvidvaskning af penge. Federal Reserve planlægger dog ikke at indføre et generelt forbud mod kryptovalutaer på samme måde som Kina.

Kryptovaluta handelsplatforme under pres

De forskellige kryptovaluta handelsplatforme har været under pres i forbindelse med at suspendere deres russiske brugeres kontoer. Tidligere opfordrede den ukrainske regering alle større børser til at sortliste russiske og hviderussiske adresser. Børser såsom Kraken, Binance og Coinbase har dog udtalt, at de ikke kan indføre et ensidigt forbud mod alle brugere.

Den tidligere amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton sagde, at hun ikke var tilfreds med denne beslutning fra de forskellige handelsplatforme. Hun bemærkede, at der var behov for en mere omfattende lovgivningsramme for digitale aktiver på grund af dette. Hun bemærkede, at Rusland ikke burde have en flugtrute til at undslippe disse sanktioner.

Ikke desto mindre spiller kryptovalutaer også en integreret rolle i situationen i Ukraine, idet kryptovalutaer for over 36 millioner dollars allerede er blevet doneret til ukrainske brugere, såvel som landets militær. Bitcoin, Ethereum og Polkadot står for størstedelen af disse donationer.