Invezz

Russere likviderer kryptovaluta i UAE for at finde en sikker havn: rapport

Russere likviderer kryptovaluta i UAE for at finde en sikker havn: rapport
Benson Toti
12. mar. 2022, 04:53 AM
  • Russere forsøger efter sigende at bruge kryptovaluta til at beskytte deres penge mod at blive beslaglagt.
  • Nogle mennesker har købt fast ejendom i Dubai.
  • En bruger "ønskede at sælge Bitcoin" til en værdi af 6 milliarder dollars, fortalte kilder til Reuters.

Russiske kryptovaluta holdere likviderer angiveligt milliarder af dollars i virtuel valuta, og placerer efterfølgende disse i investeringer i Dubai. Visse holdere har forsøgt at købe sig ind i andre sikre aktiver.

Ifølge en rapport fra Reuters fredag den 11. marts, så er en række digitale aktivplatforme baseret i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) blevet oversvømmet af anmodninger om at sælge Bitcoin og andre kryptovaluta aktiver.

Rapporten citerer udtalelser fra adskillige ledere af kryptovaluta firmaer og finansielle eksperter. Idet mange europæiske lande og USA har indført sanktioner, så frygtes det at velhavende russere kunne forsøge at undgå indefrysningen af deres aktiver på alle mulige måder. Kryptovaluta ser ud til at være en af disse muligheder.

Kryptovaluta som middel til at sikre sig mod inflationspres eller undgå sanktioner?

Luften er gået ud af ballonen for den russiske rubel siden krigen i Ukraine startede. Og nogle iagttagere siger, at folk kan løbe i retning af kryptovaluta for at beskytte deres penge mod massiv devaluering.

I en kommentar til dette spørgsmål fortalte Apurv Trivedi fra Healy Consultants Reuters :

"De forsøger dybest set at beskytte sig selv mod det inflationspres, der lige nu finder sted hos den russiske valuta. Så kryptovaluta har været en meget god exit-strategi for dem til at håndtere de risici, som de står overfor ."

Ifølge konsulenten tilbyder kryptovaluta den nødvendige likviditet.

Men hvad med kunder, der forsøger at sælge Bitcoin til en værdi af 2 milliarder dollars eller mere?

Ifølge kilderne har schweiziske mæglere indsendt anmodninger om at likvidere Bitcoin-beholdninger fra russere, der er bekymrede for at de schweiziske myndigheder kunne vælge at indefryse deres aktiver. Anmodningerne, tilføjede rapporten, har alle været i forbindelse med BTC til en værdi af $2 milliarder eller mere.

En af anmodningerne "ønskede at sælge 125.000 bitcoin" til en værdi af omkring 6 milliarder dollars. Pengene skulle derefter overføres til Australien, sagde en leder af et kryptovaluta firma i UAE.

Efter sigende har firmaet ikke behandlet nogen af de fem eller seks likvidationer, der blev ansøgt om i løbet af de seneste to uger.

Brug af kryptovaluta til at købe fast ejendom

Det er ikke kun salg af kryptovaluta for kontanter, der bliver rapporteret om, men såmænd også i forbindelse med køb af fast ejendom i UAE.

Kilder fortalte Reuters, at nogle af kunderne har brugt deres kryptovaluta til at købe sig ind i fast ejendom, mens andre forsøger hurtigt at udbetale deres kryptovaluta til hård valuta, som derefter kan gemmes væk for at undgå de hårde sanktioner.

"Vi har set en masse russere og endda hviderussere ankomme til Dubai, og medbringe alt, hvad de kan medbringe, selv i kryptovaluta" sagde en ejendomsmægler.

Som nævnt ovenfor, så dukker rapporten op på et tidspunkt, hvor de vestlige myndigheder er bekymrede for, at sanktionerede personer vil forsøge at omgå de skrappe restriktioner via kryptovaluta.