PayPal direktør udviser optimisme over, at kryptovaluta vil omdefinere den finansielle verden

PayPal direktør udviser optimisme over, at kryptovaluta vil omdefinere den finansielle verden
Ali Raza
15. mar. 2022, 16:36 PM
  • PayPal direktør Dan Schulman, har udtalt, at kryptovaluta vil omdefinere den finansielle verden.
  • Han bemærkede at han var mindre interesseret i, hvad prisen på kryptovalutaer vil være i fremtiden.
  • PayPal har tidligere annonceret deres planer om at udvikle deres egen stablecoin.

Den administrerende direktør for PayPal, Dan Schulman, har udtalt at den digitale aktivsektor kunne omdefinere den finansielle sektor. Schulmans seneste kommentar gentager hans støtte til kryptovaluta branchen.

Shulmans bemærkninger afspejler også følelserne fra en række prominente kryptovaluta tilhængere, såsom MicroStrategys administrerende direktør Michael Saylor, der for nyligt udtalte at kryptovaluta og blockchain-teknologi vil transformere verden på en utænkelig måder.

Kryptovaluta vil omdefinere den finansielle verden

Schulman talte på Axis Tel Aviv, hvor han udtalte at kryptovalutaer, centralbankers digitale valutaer (CBDC'er), stablecoins og digitale wallets kunne transformere det monetære system.

"Skæringspunktet mellem CBDC, stablecoins, digitale wallets og den forbedrede anvendelighed af betalinger med kryptovalutaer ikke bare er fascinerende, men jeg tror også at det vil omdefinere en stor del af den finansielle verden fremover" tilføjede Schulman.

Schulman er desuden også mindre interesseret i den Bitcoin værdi, som kryptovaluta fællesskabet typisk forudsiger. Han bemærkede, at Bitcoins prisbevægelse ikke var relevant, og at fordelene ved den digitale aktivsektor opvejede de individuelle mønters præstationer.

"Jeg er meget spændt på, hvad kryptovaluta og digital hovedbogs teknologien kan gøre ved det finansielle system fremadrettet. Jeg tror, at det første som alle tænker i forbindelse med kryptovaluta handler om køb og salg af valutaen, og hvad prisen på Bitcoin vil være i morgen. Men for mig er dette den mindst interessante del af de digitale valutaer” tilføjede direktøren.

PayPals satsning på digitale aktiver

PayPal er en af de førende online betalingsudbydere. Virksomheden har allerede begivet sig ind i sektoren for digitale aktiver. For nylig annoncerede PayPal lanceringen af deres "super wallet" funktion, der netop leverer en række tjenester relateret til kryptovaluta.

Tidligere i 2021 offentliggjorde PayPal, at de er i færd med at udvikle deres egen kryptovaluta. Den pågældende kryptovaluta vil være en stablecoin, hvis værdi vil være tilknyttet til en fiat-valuta, såsom den amerikanske dollar.

På dette tidspunkt bemærkede vicepræsidenten for kryptovaluta og digitale valutaer hos PayPal, Jose Fernandez da Ponte, at "Vi udforsker lige nu mulighederne for en stablecoin; hvis og hvornår vi bevæger os videre fra dette stadie, så vil vi naturligvis arbejde tæt sammen med alle de relevante myndigheder. Han tilføjede, at platformens stablecoin ville være i overensstemmelse med reglerne.