Invezz

Coinbase lancerer Coinbase Pay for at kunne understøtte Web3

Coinbase lancerer Coinbase Pay for at kunne understøtte Web3
Ali Raza
18. mar. 2022, 17:48 PM
  • Coinbase har annonceret lanceringen af Coinbase Pay-funktionen.
  • Funktionen giver brugerne mulighed for at finansiere deres wallets via en Chrome-browserudvidelse.
  • Coinbase planlægger at funktionen skal understøtte Web 3-initiativer.

Coinbase er en af de førende kryptovaluta handelsplatforme, og har netop annonceret lanceringen af en ny funktion, der vil give deres brugere større bekvemmelighed, når de finansierer deres Non-Custodial Coinbase Wallets.

Coinbase lancerer en Coinbase Pay-funktion

Coinbase har lanceret en Coinbase Pay-funktion, der vil blive integreret som en Chrome-browserudvidelse. Funktionen giver brugerne mulighed for at interagere med decentraliseret finans (DeFi), decentraliserede børser (DEX) og ikke-fungible tokens (NFT'er).

I meddelelsen sagde Coinbase,

Coinbase sagde også, at de wallets der hidtil har været tilgængelige på markedet ikke kunne opfylde behovene hos nye brugere på grund af den komplekse proces forbundet med at skifte mellem forskellige applikationer. Børsen bemærkede, at med blot et par klik kunne en bruger nu engagere sig i DeFi og NFT'er.

Børsen tilføjede også: "Vi fortsætter med at indbygge nye funktioner i Coinbase Wallet for at gøre den til den mest brugervenlige og tilgængelige Non-Custodial wallet i verden, hvilket vil gøre det lettere for flere brugere at træde ind i Web3s verdenen. Vi vil også fortsætte med at udvide Coinbase Pay for at introducere fordelene ved fiat-onramp til kryptovaluta økosystemet."

Coinbase NFT lanceres snart

Coinbase vil lancere en NFT-markedsplads "snart". Coinbase annoncerede lanceringen af Coinbase NFT sidste år, og ventelisten på denne markedsplads har indtil videre tiltrukket millioner af brugere. For nylig udtalte børsen, at den arbejdede sammen med hundredvis af skabere for at støtte lanceringen af denne markedsplads.

Coinbase bemærkede, at dens markedsplads ville være anderledes end de andre nuværende markedspladser. Coinbase markedspladsen vil fokusere på at forøge interaktionen mellem kunstnerne og brugerne. Før dette havde børsen annonceret deres samarbejde med Mastercard for at kunne øge væksten af NFT'er på platformen. Gennem dette partnerskab ville brugerne også være i stand til at købe NFT'er med deres Mastercard.

På dette tidspunkt sagde Coinbase: "Takket være vores samarbejde med Mastercard, så vil vi nu være i stand til at levere en bedre kundeoplevelse på Coinbase NFT, og vi planlægger at arbejde på at finde de bedste måder at bringe denne mulighed til det bredere økosystem via Mastercards størrelse og globale netværk."