Optimism har sparet brugerne for $1 milliard i Ethereum-gebyrer

Optimism har sparet brugerne for $1 milliard i Ethereum-gebyrer
Daniela Kirova
18. mar. 2022, 16:58 PM
  • Den populære Ethereum-skaleringsløsning rejste $150 millioner i en serie-B finansieringsrunde ledet af a16z.
  • Platformen er nu vurderet til en værdi på $1,65 milliarder.
  • Opkalds-datakomprimering er blot få uger væk fra at gå live, og med dette op til 40% yderligere besparelser.

Optimism, der måske er den mest kendte Layer-2 skaleringsløsning, har sparet Ethereum-netværksbrugerne for mere end en milliard dollars i gasgebyrer på blot et år ifølge platformens officielle blogindlæg. Disse midler vil blive brugt til at reducere netværksgebyrer yderligere og til at udvide Optimism-teamet.

L2-løsning sikrede $150 millioner i finansieringsrunde ledet af a16z

Den populære Ethereum ( ETH/USD ) skaleringsløsning rejste $150 millioner i en serie-B finansieringsrunde ledet af Paradigm og Andreessen Horowitz (a16z). Platformen er nu vurderet til $1,65 milliarder. De midler der blev sikret via finansieringsrunden vil også blive brugt til at sænke gebyrerne på Ethereum-netværket, samt ansætte nye udviklere.

Optimism skrev på deres blog:

Gebyrerne faldt med næsten en tredjedel sidste år

Optimism reducerede gebyrerne med over 30% sidste år. På trods af dette fortsætter platformen med at arbejde på at forbedre protokollen for at kunne fortsætte med at skære ned på gebyrerne. Opkalds-datakomprimering er kun uger fra at gå live, hvilket vil resultere i op til 40% i yderligere besparelser.

Bedrock lanceres for at muliggøre optimale transaktionsomkostninger

Deres næste store udgivelse, Optimism: Bedrock, vil desuden muliggøre teoretisk set optimale omkostninger i forbindelse med indsendelse af transaktioner via Cannon, der er deres næste generations fault proof. De bidrager også til EIP4844, som lover at reducere gebyrerne op til 100 gange. De vil garantere, at sub-dollar transaktioner nu bliver et spørgsmål om hvornår.

På grund af den øgede efterspørgsel på NFT'er, DeFi-apps og smarte kontrakter på Ethereum-netværket, så bliver Optimism og andre L2-løsninger mere og mere populære. Dette forsinker transaktionsbehandlingen og forøger gasgebyrerne.

Andre fordele ved Optimism

Optimism anvender såkaldte "optimistiske rollups", som kombinerer transaktioner udenfor Ethereum blockchain. Dette resulterer i højere transaktionshastigheder og færre fejl og transaktionsomkostninger.

I øjeblikket rangerer Optimism på fjerdepladsen blandt L2-løsninger målt efter TVL (samlet fastlåst værdi) på omkring $440 millioner. Ifølge tal fra trackeren L2Beat, så beløber TVL på L2-platformene sig til $5,76 milliarder.