FTX åbner nyt kontor i Australien

FTX åbner nyt kontor i Australien
Daniela Kirova
21. mar. 2022, 15:04 PM
  • FTX Australia vil kunne tilbyde OTC-produkter og -tjenester, derivater og mere.
  • Australien er et dynamisk udviklende og særdeles betydningsfuldt marked for FTX.
  • FTX anvender en særlig likvidationsmodel til at reducere socialiserede tab.

FTX ( FTT/USD ), der er en af verdens førende og mest kendte kryptovaluta børser, har netop åbnet FTX Australia (FTX Australia Pty Ltd) som et vigtig led af deres strategi om at ekspandere virksomheden på verdensplan, skriver PR News Wire i en pressemeddelelse.

En række nye produkter

Blandt det store udvalg af nye finansielle produkter og tjenester der tilbydes finder man f.eks. OTC-baserede, derivater, såvel som en kompleks, fuldskala handelspakke.

Den nye filial vil have hovedkontor i Sydney, der er landets finansielle hovedstad. FTX har nu fået licens til at levere finansielle tjenester til australierne, og vil være i stand til at udstede futures-kontrakter, gearede tokens, optionskontrakter, contract for difference (CFD'er) baseret på kryptovalutaer/digitale aktiver og en række andre OTC-produkter.

Sam Bankman-Fried er grundlægger og administrerende direktør for FTX, og kommenterede på den nye udvikling:

Langsigtede planer for regionen

Som et velkendt finansielt center i Asien-Stillehavet området, så er Australien et dynamisk udviklende og særdeles betydningsfuldt marked for kryptovaluta børsen. Australiere er meget tilbøjelige til at tage de nye teknologier til sig, og især finansielle teknologier. FTX Australia afspejler den globale børs' langsigtede planer i forbindelse med regionen.

En likvidationsmodel i tre dele for at reducere tab

FTT er FTX's originale kryptovaluta. FTX anvender en særlig likvidationsmodel til at reducere socialiserede tab. De handlende har et fælles problem. Nemlig at fordelingen af tokens mellem de forskellige wallets forhindrer deres positioner i at blive likvideret.

I modsætning til de fleste andre børser, hvor adskillige token-wallets opbevarer dele af sikkerhedsstillelsen, så afvikles FTX's derivater i stablecoins. Det eneste der kræves er en enkelt margin wallet.

Andre unikke ting ved FTX inkluderer universel stablecoin-afregning, en centraliseret sikkerhedspulje og clawback-forebyggelse.