Den amerikanske finansminister er stadig skeptisk overfor kryptovalutaer

Den amerikanske finansminister er stadig skeptisk overfor kryptovalutaer
Ali Raza
27. mar. 2022, 01:05 AM
  • Janet Yellen har endnu en gang vist skepsis overfor kryptovaluta sektoren.
  • Yellen sagde, at der var øget risiko forbundet med brugen af kryptovaluta i den finansielle sektor.
  • Hun erkendte dog også, at kryptovaluta var en innovation indenfor betalingssektoren.

USA's udenrigsminister Janet Yellen, har endnu en gang kritiseret kryptovaluta sektoren. Yellen og Federal Reserve-formanden, Jerome Powell, er fortsat skeptiske overfor kryptovaluta branchen på trods af den hurtige udbredelse, som kryptovalutaer oplever i USA.

Janet Yellen bekymret over risikoerne forbundet med kryptovaluta

Yellen talte på CNBC's Squawk Box, hvor hun opvejede fordelene og ulemperne ved kryptovaluta branchen. Yellen kommenterede på meddelelsen fra Rusland for nyligt om, at landet ville begynde at acceptere Bitcoin til betalinger og bemærkede, at kryptovaluta havde oplevet en enorm vækst og nu spillede en væsentlig rolle, når det kommer til investeringer.

Brugen af Bitcoin som udvekslingsmiddel er dog endnu ikke synderligt udbredt. Selv de største Bitcoin spekulanter mener, at Bitcoin ( BTC/USD ) er mere velegnet som værdilager, hvilket har giver mønten øgenavnet digitalt guld. Lightning-netværket kunne dog fremme brugen af Bitcoin til transaktioner.

En undersøgelse fra Visa bemærkede, at 25% af små virksomheder ville begynde at anvende Bitcoin og andre kryptovalutaer i år. Den voksende brug af kryptovaluta skaber et behov for en omfattende kryptovaluta lovgivningsramme. Selv med den nyligt underskrevne bekendtgørelse forbliver Yellen skeptisk overfor kryptovalutaer.

"Der er gyldige problemer forbundet med valutaen. Nogle af disse har at gøre med finansiel stabilitet, forbruger-/investorbeskyttelse, dens anvendelse til ulovlig finansiering og andre ting,” sagde Yellen. Hun nævnte dog, at kryptovalutaer var en innovation indenfor den finansielle sektor.

Indførelse af kryptovaluta i den finansielle sektor

Der har været voksende bekymringer om den indvirkning, som private kryptovalutaer potentielt kunne have på den globale finansielle sektor. Sidste år forbød Kina private kryptovalutaer og sagde, at de udgjorde en risiko for den finansielle stabilitet.

Det største problem med kryptovalutaer er volatiliteten i priserne. Priserne på kryptovalutaer har en tendens til at svinge hurtigt, hvilket skaber en debat om, at sektoren muligvis ikke er velegnet til vedtagelse i det almindelige finansielle system i forbindelse med betalingsformål.

Sidste år blev El Salvador det første land til at vedtage brugen af Bitcoin som lovligt betalingsmiddel. Landet modtog dog meget kritik fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF). Institutionerne udtalte, at brugen af Bitcoin potentielt kunne skade økonomien.