Invezz

EU forsøger at blokere kryptovaluta wallets med russisk tilknytning

EU forsøger at blokere kryptovaluta wallets med russisk tilknytning
Ali Raza
09. apr. 2022, 19:21 PM
  • EU planlægger at blokere kryptovaluta wallets, der tilknyttet til sanktionsramte russere.
  • Dette sker midt i stigende bekymring for, at Rusland vil bruge kryptovaluta for at omgå sanktionerne.
  • Kryptovaluta branchen har afvist påstanden om, at kryptovaluta vil blive brugt til at omgå sanktionerne.

Den Europæiske Union viser igen sin støtte til Ukraine i forbindelse med den nuværende krig. EU pålægger nu at indføre yderligere sanktioner mod Rusland, som denne gang er rettet mod kryptovaluta wallets og de indskud, der er foretaget til disse wallets af sanktionsramte personer.

EU planlægger at blokere kryptovaluta wallets

EU indfører nu et forbud mod russiske kryptovaluta wallets. EU-landene har nu forbudt ikke-hostede og selv-hostede kryptovaluta wallets i deres lovgivning om overførsel af midler (TFR), der blev stemt om i sidste måned.

"Disse seneste sanktioner blev vedtaget efter grusomhederne begået af de russiske væbnede styrker i Bucha og en række andre steder i forbindelse med den russiske besættelse" sagde Josep Borrell, der er en EU-diplomat.

EU har udtalt, at loven vil være en del af en strategi til at bekæmpe hvidvaskning af penge, som vil blive taget i brug for at beskytte medlemslandene. Lovgivningen vil indføre en række regler, der giver kryptovaluta børserne mandat til at indsamle og rapportere detaljer om både afsendere og modtagere i forbindelse med kryptovaluta transaktioner der overstiger €1000.

EU undersøger lige nu også den effekt, som kryptovalutaerne har på miljøet. EU havde foreslået et forbud mod proof of work mining, men EU's lovgivere stemte dog imod dette forbud.

Kryptovaluta sektoren er imod EU-planer

Den Europæiske Union har antaget en hård holdning i forbindelse med at regulere kryptovalutaerne. Nogle af de mere kendte spillere indenfor kryptovaluta området har dog modsat sig de regler, der foreslås af EU. Direktøren for Coinbase, Brian Armstrong, har opfordret EU til at skabe et venligere kryptovaluta miljø.

Armstrong bemærkede, at EU ville udhule brugernes privatliv, hvis de nye kryptovaluta regler blev implementeret. Direktøren bemærkede, at kryptovaluta reglerne var "anti-innovation, anti-privatliv og anti-lov."

Derudover har Blockchain for Europe, som repræsenterer den globale kryptovaluta branche sagt, at EU-lovforslagene ville forhindre at andre kryptovaluta venlige regler bliver introduceret på EU's kryptovaluta marked. Kryptovaluta fællesskabet er blevet ved med at sige, at kryptovalutaer ikke kan bruges af Rusland og Hviderusland for at omgå de vestlige sanktioner. Chainalysis, der er et blockchain-analysefirma, har frigivet en række screeningsværktøjer til kryptovaluta sektoren for at gøre dem i stand til at overvåge de pålagte sanktioner. Kryptovaluta børserne har også truffet en række foranstaltninger for at blokere sanktionerede enkeltpersoner og institutioner.