Shiba Inu (SHIB) stiger efter Robinhood-børsnoteringen

Shiba Inu (SHIB) stiger efter Robinhood-børsnoteringen
Ali Raza
13. apr. 2022, 16:08 PM
  • Shiba Inu har oplevet en tocifret stigning i løbet af de sidste 24 timer.
  • Tokenet blev for nylig børsnoteret på Robinhood-børsen.
  • Robinhood børsnoterede også Solana (SOL), Polygon (MATIC) og Compound (COMP).

Robinhood har netop børsnoteret Shiba Inu ( SHIB/USD ), og prisen på meme-mønten er steget til nye højdepunkter. Robinhood har været under pres fra Shiba Inu-fællesskabet i forbindelse med at inkludere meme-mønten, og dette pres ser nu ud til at have givet pote.

Robinhood børsnoterer SHIB

SHIB er ikke den eneste nye kryptovaluta, der er blevet børsnoteret på Robinhood-børsen. Platformen har også inkluderet en række andre kryptovalutaer, herunder Solana, Polygon og Compound. Priserne på disse tokens er ligeledes steget som et resultat af børsnoteringen.

Robinhood er en kommissionsfri handelsapp, der har tiltrukket sig mange detailinvestorer. Efter at have børsnoteret meme-mønten, så stod platformen bag et større DOGE-rally i midten af sidste år. I et blogindlæg for nyligt sagde Robinhood, at de havde børsnoteret de fire tokens på grund af den store efterspørgsel fra deres kunder.

Chef for børsmæglervirksomhed hos Robinhood, Steve Quirk, bemærkede at de nye børsnoteringer skete kort efter, at børsen introducerede sin kryptovaluta wallet til mere end to millioner personer på ventelisten. Quirk forsikrede fællesskabet om, at Robinhood har til hensigt at garantere brugernes sikkerhed.

De fire nyligt børsnoterede tokens på Robinhood vil kun være tilgængelige for køb og salg. Indbetalings- og udbetalingstjenester er i øjeblikket ikke tilgængelige, men de vil dog blive rullet ud, så snart deres sikkerhed er garanteret.

Under Bitcoin 2022-konferencen i Miami, der sluttede i lørdags, så annoncerede Robinhood lanceringen af sin længe ventede kryptovaluta wallet. Den nye wallet har ca. 2 millioner brugere på sin venteliste.

Robinhood er en af de mest velrenommerede handelsplatforme indenfor kryptovaluta og aktiesektoren. Appen har mange detailinvestorer, idet der ikke opkræves handelsgebyrer. Tokenet gennemgik en offentlig børsnotering sidste år midt i meme-aktie rallyet.

Robinhood-effekten

Antallet af aktive månedlige brugere på Robinhood børsen er på omkring 20 millioner bruger, hvoraf størstedelen er unge investorer, der ønsker at få det meste ud af den gebyrfri handelsfunktion.

De mange detailinvestorer resulterer i væsentlige stigninger for de tokens, der er børsnoteret på Robinhood. Prisen på Shiba Inu er f.eks. steget med 19,49% i løbet af de sidste 24 timer for i skrivende stund at handle til $0,000027. Solana, Polygon og Compound er ligeledes steget med henholdsvis 2%, 4% og 5%.