Interview: Ukraines NFT Museum of War
- The Museum of War er en samling af NFT'er, der fortæller om begivenhederne i Ukraine krigen.
- Hver eneste NFT indeholder et tweet af begivenheden og en illustration fra en ukrainsk kunstner.
- Hall of Fame-sektionen blev også lanceret, inklusive en Elon Musk NFT efter lanceringen af Starlink i Ukraine.
En sjælden gang imellem får du en mulighed for at lave et interview, der virkelig får dig til at stoppe op og tænke. Dette var et af disse tilfælde – en Q&A med det ukrainske ministerium for digital transformation - Virtual Assets Office.
Det emne der skulle diskuteres var det unikke Museum of War, der er drevet af NFT'er. Kollektionen blev lanceret i marts for at "bevare Ukraines selvstændighed som stat og landets historie". Alex Bornayakov, der er Ukraines viceminister for digital transformation, hævdede i forbindelse med lanceringen, at en "genopbygning af landet kræver moderne løsninger".
Today IT, blockchain and NFT are the tools that work to preserve the statehood and history of Ukraine. With the support of our partners we’ve launched the NFT-museum @Meta_History_UA. Rebuilding the country requires modern solutions. Check here 👉 https://t.co/6iCMdBvIyw
— Alex Bornyakov (@abornyakov) March 25, 2022
Da jeg tog et kig på NFT-galleriet, så var der især én NFT der skilte sig ud for mig, nemlig Warline, der repræsenterer en dyster tidslinje for krigen, hvor hver eneste begivenhed ledsages af en tilsvarende NFT, der er tegnet af en ukrainsk kunstner og inkluderer et tweet relateret til denne begivenhed. F.eks. er nedenstående den første NFT fra dag 1 - indeholdende et tweet fra BBC News, der bekræftede at Rusland havde invaderet Ukraine.
Tidslinjen skildrer krigens fulde begivenheder, fastfrosset på blockchainen for evigt. Da jeg efterfølgende hoppede videre til dag 3, for eksempel, så gav nedenstående NFT (dag 3, 00:39) mig stof til eftertanke. Et glimt af håb midt i tragedien. Museet viser også områdets potentielle kraft - på trods af at størstedelen af NFT'er repræsenterer uhøjtidelige aktiviteter, såsom tegneserieaber, pixelerede avatarer og lignende, så kan der også skabes reel indflydelse indenfor rummet, såsom netop denne kollektion.
Ud over dette projekt udgiver Ukraines MetaHistory of WAR (et fælles projekt med Ministeriet for Digital Transformation) en "Hall of Fame"-sektion på museet for at vise deres taknemmelighed og respekt overfor de offentlige personer, der stod sammen med Ukraine, da landet havde allermest brug for det.
Den første offentlige person, Elon Musk, blev frigivet den 29. april. Musk er en personlighed der nyder stor respekt indenfor kryptovaluta rummet, så selvfølgelig optræder han i denne kollektion, hvilket skyldes at han hjalp Ukraine med at få internetforbindelse via Starlink. Dette tjener blot som en yderligere påmindelse om omfanget og potentialet i NFT-rummet.
Netop fordi vi var så bevægede over denne nye kollektion, så besluttede vi os for at interviewe Ministeriet for Digital Transformation for at få lidt flere baggrundsoplysninger om museet, deres tanker om kryptovaluta samfundet og eventuelle planer om yderligere udgivelser.
Invezz.com (IZ) : Hvad er hovedmålet med museet, og hvordan vil udstillingen se ud?
VK, leder af Museum of War Project (VK): Det vigtigste mål for vores mission er Historiografi. At fortælle sandheden om, hvad der sker i denne uretfærdige og forfærdelige krig i blockchainens annaler ved at illustrere en række begivenheder fortolket via hver eneste kunstners individuelle oplevelse.
IZ: Er i finansieret og/eller støttet af nogen specifikke organisationer/individer? Hvis ja, hvilken rolle spiller de?
VK : Den eneste støtte vi modtager kommer fra donationer.
IZ: Hvad gør du for at stoppe og/eller filtrere spredningen af misinformation, som har været i centrum for den aktuelle konflikt, og sikre at der kun optræder sande oplysninger?
VK : Målet og missionen med vores projekt er at fortælle sandheden som den er, og ikke tillade at propaganda forvrænger sandhedens ansigt
IZ: Kunne du forestille dig, at fundraising-løsninger som disse blive mere populære i forbindelse med fremtidige kriser?
VK : For mig, som forfatter til idéen og administrerende direktør, så repræsenterer dette projekt håbet om, at en sådan model i tilfælde af sådanne kriser vil være i stand til at konsolidere verdens støtte i tilfælde af en sådan begivenhed.
IZ: Har du planer om at udgive flere kollektioner?
VK : Absolut. Warline og hans historiografiske mission vil leve indtil sejrsøjeblikket, men samtidig udtænkte jeg auktionssiden af projektet specifikt for tiltrædelse af andre forfattere og kollektioner, men samtidig for friheden til at implementere andre samarbejder og ideer, der allerede er ved at blive udviklet af mig i samarbejde med kunstnere fra hele verden
IZ: Hvordan har du indtil videre oplevet dine interaktioner med kryptovaluta fællesskabet i forbindelse med dette projekt?
VK : Jeg vil sige, at min kommunikation med samlere, kendte personligheder indenfor krypto-kunst og ejere af børser og platforme tyder på, at de sætter stor pris på den idé og mission, der befinder sig i hjertet af dette projekt. Men på samme tid føler jeg en dyb mangel på engagement i kryptovaluta samfundet for at maksimere antallet af mennesker, der kan lære os at kende og støtte os. Hvis dette skete, så ville vi kunne have et større hold til at implementere min plan – nemlig at sætte verdensrekord i velgørende NFT, og åbne det første NFT-museum i Ukraine. Jeg arbejder på det.
Ethereum-pris: omvendt kop‑og‑hank peger på kraftigt fald ved ETF-udstrømninger
Humanity, LUNC, Audiera og Toncoin stiger: Er det et dead-cat bounce?
Bitcoin faldt under $60,000: hvorfor kollapser kryptomarkedet?
JPMorgan, Citi og BofA planlægger tokeniseret indskudsnetværk i 2027
Pudgy Penguins (PENGU) prisprognose: fundamentaler peger på muligt tilbagespring
Ingen resultater fundet
Indlæser artikler...
Failed to load articles. Please try again.