Solana skal ændres – hacket er blot økosystemets seneste slag

Af:
op aug 4, 2022
  • Solana-hacket er i gang, og har påvirket forskellige hot wallets med stjålne midler på over $5,2 millioner.
  • Det er bare den seneste dårlige nyhed, da Solana har været hærget af afbrydelser og negativ stemning i år.
  • Solana er faldet 85% siden sit højeste niveau, og skal ændre sig for at nå tilbage til de tidligere niveauer.

Jeg modtog en besked fra min kollega i eftermiddags, som jeg syntes opsummerede, hvor voldsom en tid det har været for Solana for nylig.

Personlig har jeg for længst mistet troen på dette, selvom jeg er sikker på, at der kan opnås gevinster, men jeg mener bare, at det har været super dårligt i for lang tid

Unavngiven kollega og Solana-investor

Denne uge præsenterede økosystemets seneste slag med nyheder om, at over 7000 wallets på Solana-økosystemet var blevet hacket. NFT markedspladsen Magic Eden kunne konstatere, at der “synes at være udbredt SOL-hacks på spil”, og i skrivende stund ser antallet af berørte wallets og kunder stadig ud til at vokse.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Selvom det stadig er for tidligt at vide, hvad det samlede antal tabte aktiver vil være – eller årsagen – så fortsætter Solana prisen med at falde. I skrivende stund handler SOL til omkring $40, hvilket repræsenterer et fald på over 85% fra de rekordhøje niveauer fra november sidste år. Kort sagt har 2022 været rigtig slem.


Naturligvis har makroklimaet været stygt i denne periode, og markederne er nede over hele linjen, men Solanas nedbrud er gået ud over, hvad de fleste mønter har oplevet. Dette var en kryptovaluta, der tidligere lå behageligt på #3-pladsen med hensyn til markedsværdi, og var angiveligt en legitim udfordrer til DeFi-tronen, der er så dominerende besat af Ethereum.

En række problemer har imidlertid tynget Layer-1 i år, og nu hænger Solana med nød og næppe fast i en plads på top 10.

Afbrydelser

Solana led af seks afbrydelser, der varede mere end otte timer i januar alene. Nedetiden fortsatte gennem 2022 – med en særlig bemærkelsesværdig afbrydelse den 1. juli – og igen gik netværket endda ned under hacket i løbet af de sidste 24 timer.

Det er måske nok indlysende, men bare for at undgå enhver tvivl, så er en blockchain ikke et bæredygtigt alternativ til noget som helst, hvis den er tilbøjelig til at lukke ned en halv dag. Hvad ville du sige, hvis din bank pludselig lukkede for din adgang til dine penge? Det mest bekymrende er, at disse afbrydelser ofte finder sted i perioder med høj volatilitet, hvilket betyder, at kunderne kunne blive tvunget til at holde på deres penge.

Selvom udviklerne foretog nogle tekniske justeringer for at løse dette problem – og hvis succes endnu er for tidlig at bedømme – så startede dette en bølge af dårlige følelser mod Solana, og afbrydelser blev bare…ved med at komme.

Hacket

Hacket er en helt anden sag. Og det er netop bekymrende, fordi det ikke er knyttet til én enkelt wallet. Selvom det i øjeblikket er uklart, hvad der har forårsaget dette – det vil dog med tiden stå krystalklart – så er det bekymrende, at dette sker på tværs af økosystemet. Hvis man kigger på blockchainen, så ser det ud til at hackeren nu er sluppet afsted med over $5,2 millioner i midler. Dette er fordelt udover selve Solana-tokenet, en række NFT’er og en hel masse Solana-baserede tokens (i skrivende stund nu over 300).

De målrettede wallets var hot wallets, hvilket i grove træk er wallets tilsluttet til internettet – som altid, så er offline wallets ikke truet af dette. Men som sagt, så er det er både sjældent og iøjnefaldende, at dette sker på tværs af en række forskellige wallets – der er nemlig også rapporter om Phantom, Trust Wallet, Slope og andre hot wallets, der bliver hacket.

Vejen frem

Jeg forventer at skrive mere om dette, når yderligere oplysninger ser dagens lys. Men hvad der dog er hævet over enhver diskussion, er hvor skadeligt et år dette har været for Solana – som analyseret ovenfor. Det er derfor vanskeligt at sige, hvor det hele vil ende herfra.

Jeg syntes stadigvæk at der er tale om et godt produkt her, og at netværkseffekterne er betydelige. Men hvis overgangen til gebyrbaseret transaktionsprioritet ikke forhindrer afbrydelser i at opstå, så vil Solana ende med at blive mere end et sjovt spil, som man spiller med venstre hånd. Hvad angår de forskellige hacks, så skal disse ganske enkelt ikke længere finde sted – og selvom pengene måske ikke er store målt efter nogle af de andre standarder, så kan en Layer-1 blockchain ganske enkelt ikke forbindes med sikkerhedsbrud, hvis den da ønsker at udvikle sig og vinde brugernes tillid, som jo netop ( og ironisk nok) ønsker at opnå selvsuverænitet over deres økonomi.

Solana har brug for en kæmpemæssig portion nytænkning. Selvom det kunne vise sig, at visse wallets bærer skylden her – selvom faktum er, at flere forekommer usandsynlige – så kan Solana ikke blive ved med at modtage flere lussinger i offentlighedens opfattelse.

Selv medstifteren, Anatoly Yakovenko, virkede ikke overdreven selvsikker, mens han tilbød sin teori.

En anden besynderlighed i denne sammenhæng er tavsheden hos den trofaste Solana-fortaler og FTX-leder Sam Bankman-Fried, som endnu ikke har kommenteret på hacket.

Han er notorisk aktiv på Twitter og har tidligere vadet direkte ind i denne type sager. Måske er dette et biprodukt af, at der stadig er så meget usikkerhed omkring, hvad der faktisk har forårsaget dette hack, men jeg syntes ikke desto mindre, at det var værd at nævne.

Konklusion

Tyremarkeds hysteriet er overstået. Bjørnemarkeder forårsager to ting historisk set indenfor kryptovaluta. For det første knuser de de værste projekter, svindelforetagender og protokoller uden en klar køreplan. For det andet repræsenterer de en tid til at bygge, hvor mange af de nuværende topprotokoller samlede stærk infrastruktur under det seneste bjørnemarked – før makroklimaet lettede til store tilførsler, kapitalindsprøjtninger og enorm vækst.

Solana skal derfor arbejde rigtigt hårdt, hvis de stadig har tænkt sig at tilhøre den sidstnævnte kategori – ellers vil flere og flere føle det samme som min kollega ovenfor.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, eToro
10/10
67% of retail CFD accounts lose money