Peter Thiel dumpede krypto formue før kollapset, en lektion for alle

Af:
op Jan 20, 2023
Listen to this article
  • Peter Thiels venturekapitalfirma dumpede angiveligt hele deres krypto beholdning to måneder før LUNA-krakket.
  • De har i øjeblikket ingen væsentlig eksponering overfor krypto, og frasalget lukker en 8-årig position.
  • $1,8 milliarder blev returneret fra krypto satsningen, med en lektion for krypto investorer med i pakken.

“Diamond hands” var mantraet, der blev prædiket af kryptovaluta investorerne under pandemiboomet, hvor Bitcoin skød op over $68.000 og så ud, som om den aldrig ville falde igen.

Det virker indlysende nu, men hvad er det man siger om bagklogskaben? Tegneserieaber handlede til $400.000+, milliardærer tweetede om doggy tokens, og den mest kraftige følelse i menneskehedens historie, FOMO, rasede længe og til langt ud på natten.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Markedet smelter sammen i 2022

Og så faldt det hele sammen. En stablecoin, der viste sig at være alt andet end stabil, bombede markedet tilbage i maj og udløste en smittekrise af episke proportioner. Ned faldt dominobrikkerne, og ned faldt priserne.

Men Peter Thiel, en af de mest fremtrædende Bitcoin-bagmænd, slap tilsyneladende uskadt. Founder Fund, det venturekapitalfirma, som han var medstifter af, lukkede næsten hele sin kryptovaluta position efter en 8-årig investering. Ifølge rapporter har Founders Fund i øjeblikket ingen væsentlig eksponering overfor kryptovaluta.

Satsningen gav den $1,8 milliarder tilbage, efter først at have investeret i 2014. Omkring to tredjedele af dens samlede investering blev lagt ind i Bitcoin, som åbnede 2014 til omkring $750 og afsluttede året på over $300.

Dette er smuk læsning – jeg har markeret det punkt, hvor Thiel efter sigende slap ud med sort på nedenstående diagram. Det var nemlig to måneder, før LUNA- dødsfaldet tog fart, hvilket efterfølgende fik kryptovaluta markedet til at styrtdykke.

Der er en lektion her for kryptovaluta investorerne

Thiel deltog i Bitcoin Miami konferencen i april 2022, som fandt sted kort efter det enorme frasalg fandt sted. Han talte meget rosende om Bitcoin og sagde, at “afslutningen på fiat-valutaregimet” var nær, og at Bitcoin kunne handle til knap $4,5 millioner pr. mønt.

Hans handlinger fortæller dog en anden historie, og hans banksaldo vil også være taknemmelig for dette. Det er en historie, der finder alt for sjældent sted indenfor krypto, hvor der er en kultur opbygget under tyreløbet i forbindelse med “diamond hands”, og en nødvendighed for at gå all in.

Jeg er Bitcoin-troende, men dette betyder dog ikke, at jeg ikke synes, at det er vanvid at gå all-in på dette aktiv. Dette gælder både ved bunden af bjørnemarkedet eller toppen af tyreløbet. Bitcoin er et utroligt volatilt aktiv, og en manglende diversificering vil uvilkårligt ende i økonomisk ruin.

Der findes en måde at investere ansvarligt på og stadig fortsætte med at tro på, at Bitcoin – eller ethvert andet aktiv i verden, for den sags skyld – vil udmærke sig. Hvad der til gengæld ikke er klogt, er at følge Michael Saylors råd, da han udtalte nedenstående, da Bitcoin handlede til $56.000.

Tag alle dine penge og køb Bitcoin. Så skal du bruge al din tid på at finde ud af, hvordan du kan låne flere penge for at købe mere Bitcoin. Så skal du dernæst bruge al din tid på at finde ud af, hvad du kan sælge for at købe mere Bitcoin

Michael Saylor

Vær med andre ord mere som Thiel end Saylor.

Founders Fund’s kryptovaluta frasalg var et af næsten ti store træk, som venturefonden foretog mellem 2020 og slutningen af sidste år, og som gav over $13 milliarder tilbage til investorerne. Det er klart, at dette var en del af en bredere strategi.

Selvom ingen er i stand til at time markedet, og set med bagklogskabens briller på, så fremstår dette som et genialt træk, så er der alligevel en lektie at lære her. Det er meget sandsynligt, at Thiel personligt stadig tror på Bitcoin og holder på en portion af den. Hvem ved? Men det betyder dog ikke, at han ønskede at satse sit firmas fremtid på mønten. Jeg spekulerer på, om Michael Saylor og MicroStrategy-lederne har set denne nyhed.