Europa-bulletin: Synagogeangreb i Manchester, markederne stiger, Putin signalerer USA's nulstilling

Torsdag bragte en række vigtige udviklinger i hele Europa, der spænder over sikkerhed, handelspolitik, markeder og geopolitik.

Et terrorangreb i Manchester efterlod to mennesker døde og øgede bekymringen for antisemitisme.

Samtidig syntes Storbritannien og EU tæt på en aftale, der kunne lette virkningen af kommende kulstofgrænser på britiske virksomheder.

I mellemtiden lukkede de europæiske markeder for det meste højere, understøttet af arbejdsdata, og den russiske præsident Vladimir Putin skitserede sit syn på forholdet til USA og NATO.

Terrorangreb på Manchester synagoge

Et voldeligt overfald uden for Heaton Park Hebrew Congregation Synagogue i Manchester torsdag morgen efterlod to mennesker døde og flere sårede.

Ifølge rapporter kørte angriberen først en bil ind i kirkegængere, før han indledte et knivstikkeri.

Hændelsen fandt sted under Yom Kippur, den helligste dag i den jødiske kalender, hvilket forstærkede chokket i samfundet.

Politiet bekræftede, at betjente skød den mistænkte og dræbte på stedet.

Mens myndighederne mener, at de kender hans identitet, er den endnu ikke blevet offentliggjort af sikkerhedsmæssige årsager.

Yderligere to anholdelser er blevet foretaget i forbindelse med angrebet, som antiterror-embedsmænd har erklæret for en "terrorhændelse".

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fordømte angrebet som "forfærdeligt" og vendte tidligt tilbage fra et europæisk topmøde for at lede et hastemøde.

Sikkerheden ved synagoger i hele landet er blevet skærpet.

Ledere over hele Europa, herunder EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas, fordømte handlingen, mens den israelske ambassade i London beskrev den som "afskyelig og dybt foruroligende."

Storbritannien og EU tæt på aftale om CO2-grænseskat

Separat har handelsforhandlingerne mellem Storbritannien og EU vist tegn på fremskridt.

Ifølge The Guardian nærmer de to sider sig en aftale, der midlertidigt vil fritage britiske eksportører fra EU's kommende kulstofgrænseskat, der er en del af Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).

Foranstaltningen, der skal træde i kraft i januar 2026, er designet til at forhindre "kulstoflækage" ved at pålægge afgifter på import fra regioner med løsere emissionsregler.

Storbritannien planlægger at indføre sin egen CO2-skat i 2027, og en aftale med Bruxelles kan hjælpe med at bygge bro over kløften og reducere handelsfriktioner i mellemtiden.

Forhandlingerne er i gang, og en formel aftale forventes inden for få uger. Det næste topmøde mellem Det Forenede Kongerige og EU kan finde sted i maj eller juni 2025, hvor rammen kan færdiggøres.

De europæiske markeder ender for det meste højere

Europæiske aktier sluttede stort set i positivt territorium torsdag, understøttet af arbejdsmarkedsdata.

Arbejdsløsheden i euroområdet lå på 6,3 % i august, med stabilitet i Italien og et fald i Spaniens tal.

Schweiz rapporterede en årlig inflation på 0,2 % i september.

Euro Stoxx 50 steg 1,19%, anført af en stigning på 6,26% i det hollandske betalingsselskab Adyen.

Tysklands DAX steg 1,21%, understøttet af en stigning på 4,34% i Siemens, mens Frankrigs CAC 40 steg 1,2%, da Stellantis steg 8,33%.

I modsætning hertil faldt Londons FTSE 100 med 0,2%, tynget af et fald på 4,22% i Experian.

På valutamarkederne svækkedes euroen 0,3 % i forhold til den amerikanske dollar til 1,1696, mens pundet faldt 0,49 % til 1,3412.

Putin opfordrer til genoprettelse af USA's bånd og kritiserer NATO

I Rusland brugte præsident Vladimir Putin sin tale i Valdai Discussion Club til at opfordre til en "fuldskala genopretning" af forholdet til USA.

Han sagde, at nationale interesser krævede gensidig respekt og pragmatisk engagement, selv midt i uenigheder.

Samtidig beskyldte Putin NATO for effektivt at føre krig mod Rusland gennem efterretningsstøtte og militær bistand til Ukraine.

Han beskrev Ruslands væbnede styrker som "de mest kampeffektive" under de nuværende forhold og afviste kritik udefra.

Bemærkningerne kommer på baggrund af fortsatte spændinger over konflikten i Ukraine, men signalerer også Moskvas vilje til at engagere sig diplomatisk, hvis forholdene tillader det.