Indonesien kan få brug for 100 trillion rupiah i energisubsidier under Iran-konflikten

Indonesien forbereder sig på en kraftig stigning i omkostningerne til energisubsidier, idet regeringen vurderer, at den kan komme til at bruge op til 100 trillion rupiah ($5.9 billion) mere i år, efterhånden som oliepriserne stiger i kølvandet på spændinger omkring Iran, ifølge Reuters.

Advarslen understreger det stigende finanspolitiske pres i fremvoksende markeder, efterhånden som energichok bølger gennem de offentlige finanser.

Algeriet, som står over for lignende pres, forbereder sig på et større budgetunderskud næste år og er begyndt at dæmpe den indenlandske efterspørgsel ved at begrænse brændstofsalg og bede offentligt ansatte arbejde hjemmefra.

Finansieringsbehov og finanspolitisk pres

Indonesien forventer, at subsidiebyrden vil stige kraftigt, hvis oliepriserne forbliver høje, hvilket komplicerer bestræbelserne på at holde budgetunderskuddet under kontrol.

Myndighederne ser nu underskuddet udvide sig til omkring 2,9% af bruttonationalproduktet i 2026, op fra tidligere fastsatte 2,68%.

For at optage de ekstra omkostninger planlægger regeringen omfattende udgiftsnedskæringer på tværs af ministerier, selvom den endnu ikke har specificeret, hvilke sektorer der vil blive berørt.

Skiftet understreger, hvor hurtigt eksterne chok kan undergrave finanspolitisk planlægning i energiimporterende økonomier.

Budgetforudsætninger under pres

Indonesien havde allerede afsat 381.3 trillion rupiah ($22.5 billion) i år til energisubsidier og kompensation til statsejede selskaber som Pertamina og PLN, som sælger brændstof og elektricitet under markedspriserne.

Disse prognoser var baseret på relativt stabile forudsætninger, herunder en indonesisk råoliepris på omkring $70 pr. tønde og en valutakurs nær Rp16,500 pr. US dollar.

Men disse forudsætninger er nu under pres.

Oliepriserne er steget kraftigt de seneste måneder, til tider nær $100 per barrel, da geopolitiske spændinger i Mellemøsten forstyrrer udbuddet og strammer de globale markeder.

Gabet mellem budgetforudsætningerne og markedsrealiteterne udvides nu, hvilket øger risikoen for yderligere finanspolitisk afvigelse.

Regeringer forsøger at begrænse efterspørgslen

I hele regionen skynder beslutningstagere sig at begrænse følgerne.

Malaysia har indført loft over køb af subsidieret brændstof og opfordrer statslige medarbejdere til at arbejde hjemmefra for at begrænse forbruget.

Indonesien overvejer også at omdirigere en væsentlig del af planlagte finanspolitiske besparelser for at afbøde virkningen af højere energiomkostninger og en mulig geopolitisk optrapning.

Samtidig overvejer myndighederne politisk følsomme justeringer af energipriserne, mens de forsøger at balancere finanspolitisk disciplin med behovet for at beskytte forbrugerne.

For nu satser regeringen på, at oliepriserne vil stabilisere sig. Men med de globale spændinger stadig forhøjede er den antagelse — ligesom budgetprognoserne — stadigt mere usikker.