Snowflake er et stærkt salg. Dette er grunden

Snowflake er et stærkt salg. Dette er grunden
Motiur Rahman
08. mar. 2022, 13:16 PM
  • SNOW er i frit fald efter at have testet det sidste støtteniveau på $200.
  • Faldet kommer efter, at selskabet rapporterede et underskud i 4. kvartal og i årsresultaterne.
  • Det anbefales at sælge på grund af det vedvarende nedadgående pres på aktien, såvel som sektoren som helhed.

Snowflake Inc. ( NYSE:SNOW ) handlede til $200,12 på tidspunktet for offentliggørelsen af denne analyse. Mens en del af faldet tilskrives teknologiaktiernes generelle faldende tendens, så er SNOW blevet kraftigt påvirket af de tab der blev rapporteret i 4. kvartal. SNOW registrerede et tab på $0,46 pr. aktie i sammenligning med et tab på $0,70 pr. aktie året før.

Analytikerne kommenterer, at disse resultaterne der viser et mindre tab er en solid indikation af selskabets forbedrede præstationer. Markedet vurderer dog ikke tabet positivt. Begrundelsen for dette er, at mange virksomheder i samme tidsperiode kunne melde om betydelig vækst i omsætning og indtjening. Investorerne vil derfor bruge mindre tid på at analysere sikkerheden i forbindelse med at tjene deres tab tilbage, når andre firmaer i stedet melder om stor vækst i rentabiliteten og endda kan levere et større kontant udbytte.

SNOW i frit fald efter at have testet $200 i støtte

Den tekniske analyse viser, at SNOW faldt til under $200. Dette giver anledning til bekymring, fordi aktien stadig vil blive betragtet som overvurderet i sammenligning med andre virksomheder på markedet, der har dokumenteret rentabilitet og værdiskabelse. I betragtning af, at MA 10 faldt under MA 50, mens MA 20 er på en nedadgående trend med en vis konvergens i de kommende dage, så er denne aktie et stærkt salg. MACD og RSI er ligeledes faldende.

Opsummering

SNOW rapporterede et tab i en indtjeningssæson, hvor mange andre firmaer kunne melde om en betydelig vækst i omsætning og indtjening. Markedet afviser de risici som virksomheden fortsat står overfor i forbindelse med makroøkonomien og den globale forsyningskæde for computerchips. Aktien vil fortsætte med at falde for at lande på et nyt lavpunkt, der i skrivende stund ikke kan sættes tal på.