Interview: DeFi-platformen TrueFi løfter sløret for $750 millioner SBP til Alameda

By: Dan Ashmore, CFA
Dan Ashmore, CFA
Dan er dataanalytiker hos Invezz, der kombinerer kvantitative færdigheder og en makrobaggrund for at kompilere analyser om en række… læs mere.
on mar 16, 2022
  • Den usikrede DeFi-låneprotokol TrueFi afslører $750 millioner SBP til Alameda Research.
  • Vi interviewer TrueFi i forbindelse medplatformen, SBP og det usikrede lånemarked.
  • Vi får Alameda Researchs administrerende direktørs tanker om usikrede lån og SBP.

Typisk er låntagere i kryptovaluta universet tvunget til at overbelåne for at optage et lån. I betragtning af kryptovalutaernes volatilitet er dette intuitivt – overbelåning hjælper med at reducere risikoen for, at sikkerheden er mindre værd end lånet i tilfælde af et markedsfald. For eksempel, hvis jeg ønsker at optage et lån på $10.000 USDT, så ville jeg normalt være tvunget til at stille sikkerhed med $15.000 i kryptovaluta – hvilket repræsenterer et sikkerhedsforhold på 150%.

Selvom denne sikkerhedsbuffer giver mening set fra en låneudbyders synspunkt, så reducerer den til gengæld kapitalens effektivitet for låntageren, da sikkerheden – $15.000 i ovenstående eksempel – ofres; Jeg kan nemlig ikke tjene afkast eller bruge denne kapital andre steder.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Så er usikrede lån muligt indenfor kryptovaluta? Vi ser denne praksis i trad-fi-området, men indtil videre har kryptovaluta endnu ikke implementeret dette. Det er her at TrueFi kommer ind i billedet, der er en protokol skabt af TrustToken i forbindelse med usikrede udlån, og drives af det der kaldes for den første blockchain kreditscore nogensinde. Styring sker via indehavere af TRU-tokenet, som ligeledes også afgør om låntageren er troværdig eller ej. Med et tilladelsesløst kreditsystem er håbet, at låneprocessen kan strømlines og drives udelukkende via incitamenter.

I sidste måned afslørede TrustToken sin første enkeltlåner portefølje på TrueFi-platformen. Designet specifikt til Alameda Research, der er et firma til handel med digitale aktiver, så forventes det at yde op til $750 millioner i arbejdskapital i det første år. Vi tog fat i Michael Gasiorek, der er marketingschef hos TrustToken, for at grave lidt dybere ned i DeFi-protokollen såvel som enkeltlåner porteføljen. Vi talte også med vicedirektøren for Alameda Research, Sam Trabucco.

TrueFi – Michael Gasiorek, marketingchef

Invezz: Tror du, at det oversikrede lånemarked inden for kryptovaluta vil miste markedsandele til den usikrede sektor, og/eller forudser du en opdeling i demografien mellem de to (dvs. detailhandel/privatpersoner, der bruger oversikrede lån og institutioner, der anvender lån uden sikkerhed)? Tror du, at markedet for lån uden sikkerhed nogensinde vil overhale de oversikrede?

Michael Gasiorek: Vi tror absolut, at usikrede udlån vil vinde over de oversikrede udlån. Vi bygger vores forretning op omkring denne satsning af to grunde: For det første fordi lån uden sikkerhed simpelthen er en bedre og mere kapitaleffektiv måde at udnytte sin kapital på – og det gælder lige så meget for institutioner som for detailsektoren. For det andet, fordi det samme fænomen længe har udspillet sig indenfor den traditionelle finanssektor på tværs af en lang række gældsredskaber – fra personlig kredit til studielån og så videre. Den primære årsag til, at usikrede udlån ikke allerede er mere populært inden for kryptovaluta, er at kreditscoring og indsamlingernes sofistikering generelt endnu ikke har indhentet blockchain-udlånenes sofistikering. Vi forventer, at dette hurtigt vil ændre sig, og vi forventer at være blandt de nøglevirksomheder, der bidrager til løsningen.

IZ: Hvor decentral forudser du at TrueFi vil blive, eller vil der altid være et element af centralisering? Mere specifikt, vil det nogensinde være muligt at gennemføre processer, såsom KYC og lånerkontrol automatisk på blockchains? Hvis svaret er ja, har du så en tidsramme i tankerne?

MG: Vi er overbeviste om, at TrueFi vil blive fuldt decentraliseret med tiden. Vi arbejder med en række projekter for at decentralisere funktioner, såsom KYC og lånerkontrol og er dybt inde i vores egen operationelle og juridiske proces i forbindelse med protokol decentralisering. Som med al nyudvikling og overholdelse af lovgivning, så er det vanskeligt at komme med en helt præcis tidsramme.

IZ: Ville du overveje at samarbejde med andre protokoller for at hjælpe med at skabe mere nøjagtige kreditscorer (eller tror du ikke, at det i den overkommelige fremtid vil være muligt at interagere med andre blockchains)? Hvad med andre Ethereum-platforme, såsom f.eks. AAVE?


MG: Vi gør mere end bare at tænke over det: Vi er godt i gang med at afholde samtaler med nogle få udvalgte protokoller, der er fokuseret på at opbygge disse resultater, og derudover med et par projekter om at gøre dem mere tilgængelige på tværs af DeFi. Selvom det kan være tidligt at realisere kreditscoring på tværs af adskillige blockchains, så forventer vi at have både mere robuste kreditscorings partnerskaber og et mere bredt tilgængeligt middel til at dele disse scoringer med andre protokoller på i den nærmeste fremtid. Vi håber, at disse resultater i sidste ende vil påvirke renterne og sikkerhedsstillelsesgraderne for toplåntagere på tværs af ikke kun de velkendte protokoller såsom AAVE, men også de mange DeFi-protokoller, der stadig er ved at blive bygget, efterhånden som den brancheomspændende overgang til usikrede eller undersikrede udlån tager fart . Vi takker ikke kun vores team for denne fremgang, men også vores mange fantastiske samarbejdspartnere. Det er endnu for tidligt at nævne navne, men du vil være i stand til at komme med et par kvalificerede gæt på vores samarbejdspartnere i løbet af det næste kvartal eller to. I mellemtiden, hvis du er en udvikler, så vil du også se os skabe udviklerpræmier i forbindelse med forskellige hackathons og konferencer for at give vores kreditscore i dybere cirkulation – mere om dette ganske snart!

IZ: Jeg har lagt mærke til, at der har været en plan om at gå væk fra lånegodkendelse via afstemningssystem til en automatisk on-chain model. Dette er ekstremt spændende – tror du, at dette stadig ligger ret langt ude i fremtiden (af grunde såsom den sandsynlige tidsperiode, der er involveret i udviklingen af smarte kontrakter og kompleksiteten af lånemarkedet)?

MG: Afstemning om lån var en god måde at starte en kreditmodel på, idet den var baseret på fællesskabets samlede visdom. Det var dog aldrig planen udelukkende at stole på offentligt engagement for at kunne behandle lån på flere millioner dollars – og især da disse beslutninger ofte skulle træffes via informationsasymmetri, der var baseret på NDA’er underskrevet af de pågældende låntagere. Kort sagt, den offentlige afstemning havde behov for at blive udskiftet: Gasomkostningerne i forbindelse med afstemningen, informationskløften der var til stede ved disse afstemninger samt behandlingstiden for at behandle et nyt lån var ikke optimalt for både låneudbydere, låntagere og protokollen. Når dette så er sagt, så ville TruFi uden dette system aldrig have været i stand til at bygge den lånebog eller tilbagebetalingshistorik, der gjorde det muligt for vores moderne kreditmodel i det hele taget at eksistere.


Hvad angår at indføre kreditmodellen i daglige udlån, så mener jeg at vi næsten er parate til at foretage det officielle skift til modelbaserede udlån direkte, dog afventende nogle flere frontend- og backend-justeringer – alt sammen stort set lavet i det fri med DAO-godkendelse. Vi forventer derfor at udrulningen af udlån baseret på kreditmodellen vil gøre det muligt for os at eliminere gasomkostningerne forbundet med lånegodkendelse, reducere låntagerens ventetiden i forbindelse med at få sine kontanter i hænderne til blot få minutter i forhold til de tidligere dage, lette belastningen på vores TRU-indehavere og generelt vokse vores udlånsbog betragteligt. Vi arbejder naturligvis hårdt på at få modellen i omløb ASAP.


IZ: En anden primær kilde til centralisering er, at de juridiske aftaler for lånene er centraliserede og uden for blockchainen – er dette i det hele taget muligt at flytte (jeg bemærkede DAO-planerne – arbejdes der stadig på dette)?

MG: Uden at forstyrre vores juridiske afdelings planer, så kan jeg sige at vi undersøger hvordan man flytter kontrakter med vores kapitalforvaltere og låntagere på blockchainen, hvilket er inspireret af det utrolige arbejde fra visse juridisk robuste DAO’er. Vi forventer derfor at dette er muligt, ja, at flytte meget af dokumentationen på blockchainen og også gøre den mere – hvis ikke helt – transparent.

IZ: TVL på platformen er i øjeblikket på $416 millioner – hvor ser du jer gå herfra? Derudover har der været et fald på 21% i TVL i løbet af den sidste måned, hvilket er det næststørste fald i Ethereums top 50 (ifølge Defi Llama). Hvad tror du er årsagen til dette, og bekymrer volatilitet som denne dig fremover?

MG: Vi har sagt det før: Vi forventer, at TrueFi med tiden bliver en protokol til milliarder af dollars. Dristigt, men stadig ikke urealistisk: Med de omkostningsbesparelser, den størrre hastighed såvel som den globale adgang som blockchain-teknologien giver, så tror vi virkelig på at TrueFi står på tærsklen til at erobre mindst et par procent af det globale udlånsmarked på ~8 billioner USD. Når alt kommer til alt, så nåede vi vores første milliard i udlån uden misligholdelse indenfor vores første år, men i stedet blot udlån til kryptovaluta fonde – hvilket er en relativt lille brøkdel af den globale udlånsefterspørgsel.

Når dette så er sagt, så lad os tage et kig på vores tidligere og nuværende TVL. For det første, med markederne i uorden, så er efterspørgslen efter kapital sunket til de seneste lavpunkter, både i størrelse og i rater. En lavere efterspørgsel efter kapital betyder lavere kapitaludbud fra långivere, som rimeligt nok er på udkig efter afkast andre steder. For det andet gennemgår TrueFi en transformativ ændring af sit design med hensyn til de kunder, som vi betjener – nu bygger kapitalforvaltere skræddersyede porteføljer, ikke kun kryptovaluta låntagere, der leder efter kontanter – der kan sammenlignes i omfang med iPhone før og efter app-butikken. På samme måde ændrer TrueFi naturen på dets komponenter: de forretningsenheder, der er nødvendige for at skabe nye midler, KYC-kravene, der nu kommer med visse økonomiske muligheder, implementeringen af en kreditmodel, der fuldstændig ændrer forholdet mellem TRU-indehavere og platformen – for blot at nævne nogle få vigtige ændringer. Alt dette betyder naturligvis vokseværk, mens denne nye forretning får ben at stå på.

Når dette så er sagt, så kan vi se at den nye model fungerer: Siden lanceringen af TrueFi-udlånsmarkedet er TrueFi nu hjemsted for 7 samlede økonomiske muligheder – med mindst 3-5 mere planlagt til lancering inden udgangen af kvartalet. Disse porteføljer giver en masse forskellige muligheder fra protokol-til-protokol-lån med Perpetual Protocol til B2B-lån i LatAm med delt.ai og enkeltlåner puljer, der udlåner til verdens mest eftertragtede låntagere inden for kryptovaluta.

Vi forventer, at disse porteføljer kan tilbyde to fordele, som ingen anden usikret udlånsprotokol kan matche. For långivere betyder de en mangfoldighed af økonomiske muligheder, der går langt ud over, hvad der normalt er tilgængeligt indenfor DeFi. For protokollen som helhed giver tilbyder de en diversificering af markedssektorerne, der gør både vores TVL og vores samlede udestående værdi (det vil sige “cash at work”) mere robust fordelt på tværs af en række sektorer, der er isoleret fra kryptovalutaernes højkonjunktur og nedsgangs cyklusser.

Efterhånden som markedet udjævnes, og efterhånden som TrueFi fortsætter med at diversificere sine servicerede finansielle muligheder, og da efterspørgslen efter kapital endnu en gang forøger raterne, så forventer vi at TrueFi befinder sig i den bedst mulige position til at nå det eventuelle mål på 1 milliard dollars. Indtil dette sker, så vil vi arbejde hårdt på at bygge.

Alameda Research – Sam Trabucco, Vicedirektør

Alameda Research er et multi-strategi kryptovaluta handelsfirma, som forventes at rejse op til $750 millioner af arbejdskapital fra den første enkeltlåner portefølje på TrueFi-platformen. Udover vores interview med TrueFi, så tog vi også fat i Alamedas vicedirektør Sam Trabucco for at stille ham et par spørgsmål om TrueFi og usikrede kryptovaluta lån.


Invezz: Hvordan er renten for SBP’en (såvel som andre transaktioner, du har gennemført med TrueFi) i sammenligning med, hvad du ville være i stand til at finde andre steder på markedet?

Sam Trabucco: Renten er konkurrencedygtig med, hvad vi kan finde andre steder.

IZ: Hvor stor en fordel er det at modtage et lån uden sikkerhed i sammenligning med de mere traditionelle oversikrede kryptovaluta lån?

ST: Lån uden sikkerhed er meget mere kapitaleffektive, så de foretrækkes bestemt .

IZ: Har du en mening om fremtiden for TrueFi-protokollen, såvel som de usikrede udlån som helhed?

ST:
Vi tror på, at usikrede udlån på blockchains vil fortsætte med at vokse, og ser TrueFi som en af vinderne via denne vækst.

IZ: Vil investeringstesen for SBP afvige fra resten af virksomhedens aktiviteter, eller vil den i vid udstrækning drive de samme handels- og arbitragestrategier (og ville du være i stand til at give os en mere detaljeret forklaring)?

ST: Midlerne fra SBP vil understøtte virksomhedens handels-, markedsskabende- og investeringsaktiviteter.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, Capital.com
9.3/10
75.26% of retail investor accounts lose money when trading CFDs with this provider. You should consider whether you can afford to take the high risk of losing your money.