Nike-aktien er faldet 22% i år. Det er bedst at sælge aktien, da den kunne falde yderligere

Nike-aktien er faldet 22% i år. Det er bedst at sælge aktien, da den kunne falde yderligere
Motiur Rahman
22. mar. 2022, 09:34 AM
  • Nike offentliggør sine kvartalsresultater på et tidspunkt, hvor aktien falder 22% for året.
  • NKE har ramt en modstand på $129.
  • Krigen i Ukraine og den høje inflation lægger en dæmper på stemningen.

Nike, Inc. (NYSE:NKE) vil offentliggøre sin tredje kvartalsrapport for 2022 den 21. marts, men oddsene er dog imod virksomheden.

Aktien er faldet med mere end 22% i 2022, hvilket overskygger det gennemsnitlige fald på 11% blandt selskabets konkurrenter i S&P 500-indekset. På samme dag som selskabet skal offentliggøre sine kvartalsresultater er aktien faldet med næsten 2%.

Investorerne er mindre optimistiske, og på trods af den potentielle indtjening, så kunne Nike falde yderligere i løbet af de næste par dage. Så hvad gik der galt?

Skyhøje forbrugerpriser har ramt Nike i år, og set i dette lys er det bestemt forståeligt hvorfor aktien lider lige nu. For en virksomhed, der laver beklædningsprodukter, så vil forbrugerne sandsynligvis undgå virksomhedens produkter, når deres lommer er tomme.

Som følge heraf lider Nike af en dæmpet forbrugerstemning i kølvandet på den nuværende høje inflation. Ydermere har selskabets eksponering overfor Østeuropa, og især Rusland, ramt salget. Tidligere på måneden annoncerede sportssko-producenten sine planer om at lukke sine butikker i Rusland, hvilket vil udsætte virksomheden for et milliardtab.

Disse to begivenheder vil sandsynligvis dæmpe Nike-aktien fremadrettet. Selvom selskabet viser en indtjening over forventningerne, så kunne den svage stemning dog sagtens fortsætte. De tekniske indikatorer tyder også på en potentiel korrektion.

Nike kunne styrtdykke efter at have ramt modstand ved $125

Teknisk set er NKE på vej ud af et oversolgt lavpunkt på $117, hvilket skete efter RSI nåede 29. Aktien steg til en modstand på $129 og trak sig efterfølgende tilbage igen. Da den svage stemning dominerer lige nu, så vil aktien sandsynligvis rette sig i forhold til nedsiden.

Afsluttende tanker

NKE er et salg til en pris på $129. Denne anbefaling udspringer af den vedvarende usikkerhed. Vi anbefaler derfor, at investorerne udviser tålmodighed og venter på kvartalsresultaterne.

Selvom resultaterne kunne løfte aktien opad, så forventer vi et yderligere fald på mellemlang sigt, i hvert fald indtil de geopolitiske risici og høje forbrugerpriser aftager.