Invezz

Nelson Mandelas originale arrestordre solgt i Sydafrika som NFT for $130,000

Nelson Mandelas originale arrestordre solgt i Sydafrika som NFT for $130,000
Ali Raza
28. mar. 2022, 17:00 PM
  • En original arrestordre på Nelson Mandela er blevet solgt for $130.000.
  • Overskuddet fra salget går til finansiering af et kulturarvssted i Sydafrika.
  • NFT'en blev solgt på auktion via Momint NFT markedspladsen.

Non-fungible tokens (NFT'er) er blevet mere og mere populære i løbet af det seneste år. I Sydafrika blev en NFT med en original arrestordre på Nelson Mandela f.eks. solgt for over $130.000.

Den pågældende NFT blev solgt for over $130.000 for at hjælpe med at finansiere et kulturarvssted i Sydafrika, hvilket tilføjer den til gruppen af humanitære indsatser, der er blevet gjort gennem kryptovaluta og NFT'er.

Mandela NFT sælges for $130,000

Nelson Mandela er en af de mest ikoniske ledere fra det afrikanske kontinent. Mandela var som bekendt den første sorte præsident i Sydafrika. Som medlem af African National Congress (ANC) var Mandela involveret i kampen mod det daværende hvide Apartheid styre og dertilhørende raceadskillelse.

Mandela blev første gang arresteret i 1961 for landsforræderi. Han blev løsladt, men blev dog senere anholdt igen i 1962 for ikke at have tilladelse til at forlade landet og for at tilskynde arbejdere til at strejke. Mandela tilbragte 30 år i fængsel før han blev løsladt i februar 1990.

Mandelas arv lever stadig i bedste velgående i det 21. århundrede. En original arrestordre udstedt mod Mandela er nu blevet solgt som en NFT for 1,9 millioner rands svarende til $130.000. Midlerne vil finansiere Liliesleaf Museum Heritage, der viser Sydafrikas rejse mod at blive et demokratisk land.

Auktionen for denne NFT blev gennemført på Momint NFT-markedspladsen. Den administrerende direktør for Momint bemærkede, at kulturarvssteder i landet "er blevet hårdt ramt af manglen på turisme på grund af COVID. Så dette er en måde at revitalisere deres flow og holde den sydafrikanske historien i live."

NFT'er til humanitære indsatser

NFT-sektoren er blevet mere og mere populær i løbet af de seneste måneder. De fleste NFT'er bruges til spekulative formål, hvor man køber i håb om at kunne sælge dem senere til en højere pris. Imidlertid er disse digitale aktiver nu blevet populære i forbindelse med en række humanitære indsatser.

I begyndelsen af den russiske invasion af Ukraine blev en Bored Ape Yacht Club (BAYC) NFT doneret til den humanitære indsats i Ukraine. BAYC NFT'er er de mest populære og mest værdifulde NFT'er på markedet.

Den ukrainske regering dropper desuden også en række NFT'er, der har til formål at skabe bevidsthed om den nuværende krig. NFT'erne vil indeholde billeder af en række mindeværdige begivenheder under konflikten.