Meta, PayPal, Qualcomm-aktierne stiger efter lukketid

Meta, PayPal, Qualcomm-aktierne stiger efter lukketid
Benson Toti
28. apr. 2022, 09:17 AM
  • Meta Platforms, PayPal, Ford Motors og Qualcomm aktierne steg efter lukketid.
  • De amerikanske aktier faldt i løbet af dagen, men lukkede dog positivt.
  • Vigtige begivenheder torsdag omfatter amerikanske økonomiske tal og Bank of Japans valutapolitiske beslutning.

Aktierne var stort set højere i onsdags efter at et udbrud udløst af et købspres hjalp S&P 500 og Dow med at genvinde nogle af tabene tirsdag.

Efter at aktierne på det kinesiske fastland bevægede sig ind i det positive territorium i løbet af dagen, så lukkede de europæiske markeder for det meste i grønt. Momentummet fandt også vej til det amerikanske aktiemarked, som åbnede markant højere, hvor S&P 500 oplevede en stigning på næsten på 1,6%.

Stigningen på tværs af Wall Street fik også Dow Jones Industrial Average og Nasdaq Composite til at stige med mere end 1%.

En bølge af friske frasalg sent i sessionen reducerede dog de fleste af stigningerne og efterlod S&P 500 med stigninger på 0,21 % ved lukketid. Dow-indekset forblev på +0,19 % for at afslutte onsdagens kontanthandel på 33.301,93, mens Nasdaq var næsten flad på -0,01 %.

Meta-aktien stiger

Meta Platforms-aktien steg næsten 19% i eftermarkedshandel efter at Facebook-moderselskabets indtjeningsrapport overgik analytikerestimaterne med en indtjening pr. aktie på $2,72 mod de forventede $2,56. Metas omsætning for første kvartal var dog skuffende og landede på $27,91 milliarder mod $28,2 milliarder prognose.

Tre andre store aktier steg også efter lukketid. Aktierne i halvlederfirmaet Qualcomm steg 5,85%, efter at indtjeningen overgik analytikernes estimater. Selskabets omsætning på $11,16 milliarder til $3,21 pr. aktie (justeret) var bedre end de forventede $10,60 milliarder til $2,91 pr. aktie.

PayPal-aktien handlede også højere efter lukketid og steg 6,25%, efter at omsætningen slog analytikernes estimater. Bilproducenten Ford steg også efter lukketid ligesom aktierne i Pinterest og legetøjsproducenten Mattel lukkede 10% højere, og tilføjede yderligere 3% efter at markedet lukkede.

Nøglebegivenheder torsdag

Når vi bevæger os ind i månedens sidste to handelsdage, så er markedets største bekymringer fortsat den amerikanske centralbanks kommende renteforhøjelse på 50 basispoint, den sandsynlige eskalering af Europas energikrise såvel som usikkerheden om udfaldet af Ukraine-krigen.

Investorerne følger også nøje med i Kinas håndtering af landets stigende antal af COVID-tilfælde.

Nogle af de vigtigste begivenheder at holde øje med på torsdag inkluderer den valutapolitiske beslutning fra Bank of Japan, såvel som de amerikanske økonomiske tal (BNP og de ugentlige arbejdsløshedstal). Investorerne vil også holde øje med Den Europæiske Centralbanks (ECB) økonomiske nyhedsbrev.