Interview: ByBit lancerer likviditetspuljer med op til 30% i APY

By: Dan Ashmore, CFA
Dan Ashmore, CFA
Dan er dataanalytiker hos Invezz, der kombinerer kvantitative færdigheder og en makrobaggrund for at kompilere analyser om en række… læs mere.
on maj 25, 2022
  • Likviditetspuljer annonceres for at tilbyde op til 30% i APY.
  • BTC-, ETH- og BitDAO-puljer vil alle blive parret med USDT.
  • I dette interview spørger vi ind til b.la. Tether-risikoen, frygten efter UST-kollapset, faldgruberne og mere.

Bybit, der optager nr. 17. på ranglisten over kryptovaluta børser, der indtil for nyligt har fokuseret på derivatmarkeder, har netop annonceret lanceringen af likviditets mining protokoller. Puljerne er tilgængelige på tværs af Bitcoin, Ethereum og BitDAO, og alle parret med USDT – hvilket er interessant midt i den seneste frakobling ned til 95 cent.

De nye protokoller vil efter sigende tilbyde op til 30% i APY, hvilket jeg syntes var temmeligt interessant i kølvandet på Terra-kollapset og den nu velkendte implosion af Anchor-protokollen, som tilbød 20% i APY. Jeg havde også et par andre spørgsmål, så sendte nogle spørgsmål videre til ByBits chef for finansielle produkter, Bill Xing.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

For et hurtigt videoresumé af interviewet, så kan du se nedenstående video. Det fulde interview kan læses nedenfor.

Invezz.com (IZ): Tror du, at investorerne vil være mere på vagt, når det kommer til at hælde midler ind i produkter med høj APY (såsom de 30% i APY, der tilbydes her) efter det meget omtalte kollaps af Anchor og Terra-økosystemet?

Bill Xing, chef for finansielle produkter hos Bybit (BX): Bybit Earn tilbyder en række muligheder, der passer til enhver risikoappetit. Produkter såsom Flexible Savings tilbyder lavrisikoafkast på kryptoaktiver. Vores Liquidity Mining-produkter giver brugerne fleksibilitet til at vælge det risiko/belønningsforhold, der fungerer for netop dem, med 30% i APY, hvilket repræsenterer den høje ende af skalaen for brugere med volatile aktiver i deres likviditets mining par. I sammenligning med dette, så tilbød Anchor-protokollen kun op til 20% i APY på Terras UST.

IZ: Alle tre likviditetspuljer er parret med Tether. Hvorfor valgte du Tether fremfor en af de andre stablecoins, og er du bekymret efter at den for nylig har lidt af sin egen frakobling, hvor den handlede til så lavt som 95 cent på nogle børser?

BX: Tether er et helt andet produkt end UST, da det er understøttet af dollar-ækvivalente aktiver. Tethers kortvarige frakobling var en reaktion på de ekstreme omstændigheder forbundet med sammenbruddet af TerraUSD og ikke på grund af en fejl i dets produkt. Faktisk lykkedes det virksomheden at indløse milliarder af dollars som lovet under hele krisen. Bybit planlægger også at tilføje USDC-par i den nærmeste fremtid for at imødekomme vores brugeres behov.

IZ: Hvad sker der med likviditetspuljerne her, hvis Tether teoretisk lider af endnu en frakobling, der kunne efterligne sidste uges begivenheder, og at der efterfølgende sker et massefrasalg af samtlige Tether fra likviditetspuljen?

BX: En kortvarig frakobling til $0,95 kan nemt absorberes af markedet og vil ikke påvirke vores likviditetspuljer. Derudover kunne en kortsigtet frakobling resultere i yderligere indtjening for brugerne i vores likviditetspuljer. Alt i alt balancerer Bybit vores likviditetspuljer på vegne af vores brugere, selv i tider hvor markedet er under pres. Hvis nogens positioner bliver uretfærdigt lukket, så vil Bybit kompensere dem for dette til den rimelige markedspris.

IZ: Kan du venligst uddybe, hvordan den annoncerede APY på op til 30% beregnes? Er dette 100% hentet fra handelsgebyrer? Er det bæredygtigt?

BX: De 30% APY’er som vi tilbyder er afledt af gearing, hvilket betyder at vi låner brugeren ekstra midler til at indsætte i puljen. Dette giver dem en større andel af puljens gebyrer, hvilket matcher den højere APY perfekt. Vi bruger også en avanceret strategi for at maksimere udnyttelsesgraden af likviditeten. Det er bæredygtigt, så længe det underliggende handelsmarked også er bæredygtigt.

IZ: Du siger, at udbytter på mere end 30% kan opnås gennem gearing. Hvilken LTV-grænse er der pålagt gearingen her? Derudover, under store krakdage på kryptovaluta markedet (i lighed med det, vi så under UST-fadæsen i sidste uge), vil investorer så altid være i stand til at imødekomme marginopkald eller er der en chance for, at transaktionerne til børserne kunne blive langsommere, som det skete hos mange af de brugere, der blev likvideret på Anchor i sidste uge?

BX: Vi beregner likvidationsprisen ved hjælp af en matematisk formel og tillader maksimalt 3x gearing, hvor yderligere oplysninger kan findes på vores hjemmeside. Bybit har en betydelig markedsdybde og den bedste likviditet indenfor klassen; vores handelssystem har bestået tidens tand, uanset hvor aktivt kryptovaluta markedet er. Selvom blockchain-hastighed ikke er noget som vi kan kontrollere (som det fremgår af Terra-blockchainen i sidste uge), så vil Bybit under alle omstændigheder minde brugerne om, hvis deres gearede likviditetsposition nærmer sig et risikabelt niveau.

IZ: Du siger, at risikoen for et midlertidigt tab minimeres gennem automatisk afbalancering i puljen. Da dette koncept med midlertidigt tab er unikt for kryptovaluta likviditetspuljer, og ofte er det første spørgsmål som de nye brugere i rummet stiller, kan du så venligst uddybe, hvad denne risiko præcist består af?

BX: Et midlertidigt tab opstår, når prisen på et kryptoaktiv stiger eller falder efter at brugerne har indsat dem i en likviditetspulje. For nogle brugere kunne det betragtes som en alternativ omkostning i sammenligning med at holde på kryptoaktiverne i stedet for at placere dem i likviditetspuljen. Grunden til, at dette ikke er permanent er, at de optjente handelsgebyrer med tiden kan modvirke denne risiko, og især hvis der er en masse handelsvolumen i likviditetspuljen. Derfor anses et midlertidigt tab ikke for at være nogen som helst væsentligt, medmindre prisen på det nævnte kryptoaktiv svinger meget. For at lære mere om dette, så kan brugerne også tjekke denne lommeregner fra Daily DeFi, som bruger Uniswaps konstante produktformel til at bestemme de midlertidige tab.

IZ: Forsikringsfonden lyder spændende, og annonceres som en måde at “beskytte de handlende mod negativ egenkapital og betydelige tab udover den handlendes positionsmargin”. Kan du venligst uddybe, hvordan dette fungerer, og hvor finansieringen kommer fra?

BX: Vores forsikringsfond hjælper med at beskytte de handlende mod negativ egenkapital og betydelige tab udover den handlendes positionsmargin, og er finansieret fra vores side. Og netop fordi aktiverne opdeles i 50% USDT, når de føjes til puljen, så er vi i stand til lettere at kontrollere risikoen i puljen.

IZ: Nu hvor investorernes opmærksomhed sandsynligvis vil være væsentligt mere fokuseret på de forskellige faldgruber, som disse afkastgenererende protokoller kommer med, kan du så venligst præcisere, hvilke yderligere risici der er forbundet med at generere et afkast her, bortset fra det midlertidige tab som diskuteret ovenfor? Formentlig er der andre faldgruber her udover prisrisikoen ved at holde på BitDAO, BTC eller ETH?

BX: Vores likviditetspuljer præsenterer muligheder for enhver form for risikoappetit, herunder muligheder med lav risiko. De højere APY’er, der er tilgængelige via gearing, er forbundet med en likvidationsrisiko, men denne kan dog afbødes via vores forsikringsfond og er meget lavere end den man f.eks. finder ved handel med derivatkontrakter.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, Capital.com
9.3/10
75.26% of retail investor accounts lose money when trading CFDs with this provider. You should consider whether you can afford to take the high risk of losing your money.