Kryptovaluta nedbrud forårsaget af Celsius Network

By: Dan Ashmore, CFA
Dan Ashmore, CFA
Dan er dataanalytiker hos Invezz, der kombinerer kvantitative færdigheder og en makrobaggrund for at kompilere analyser om en række… læs mere.
on jun 14, 2022
  • Celsius har suspenderet sine udbetalinger, men hvad betyder dette for deres solvens og markedet som helhed?
  • Data viser, at Celsius havde investeret i Anchor Protocol, Terra-platformen, som gik i nul i sidste måned
  • Tether og Canadas næststørste pensionsfond er blandt Celsius-investorerne - vil smitten sprede sig?

Åh gud. Det føles som om, at jeg for første gang i går skrev om et stort styrtdyk i Luna/UST-dødsspiralen, som sendte kryptovaluta markederne ned i en nedsmeltning – Bitcoin faldt fra $40.000 til $30.000, og et helt økosystem forsvandt.

Jeg vågnede i morges blot for at opdage, at Bitcoin nu handles til $23.500 efter udlånsplatformen Celsius annoncerede, at den havde valgt at suspendere alle hævninger og overførsler. Mandage er allerede hårde nok – kom nu. Men jeg gætter alligevel på, at endnu en dødsspiral med et dertilhørende styrtdyk vil være på sin plads.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Hvad betyder alt dette?

Inden vi kommer alt for godt i gang, så lad mig lige hurtigt og i enkle vendinger forklare, hvad Celsius er for en størrelse – bare for dem, der ikke er klar over dette. Den fungerer på samme måde som en bank – men en meget aggressiv bank (jeg voksede op i Irland og voksede op under vores bankkrise i 2008, så jeg har desværre set alt dette før!).

Kunder deponerer deres kryptovaluta på Celsius (Bitcoin, Ethereum, whatever), og platformen udlåner denne kryptovaluta til en række forskellige låntagere. Derfor afleverer kunden deres kryptovaluta til Celsius, som til gengæld låner den ud på samme måde som en bank. Celsius betaler låneudbyderne et afkast, hvilket er den gulerod, der får kunderne til at deponere deres kryptovaluta hos Celsius. Dette udbytte er dynamisk og varierer fra gang til gang. Jeg hentede de seneste kurser på Bitcoin, for eksempel, fra Celsius hjemmeside og indsatte disse nedenfor. Bitcoin er blot ét eksempel – der er mulighed for låneudbyderne at tjene et afkast på alle mulige forskellige kryptovalutaer og stablecoins.

Som det fremgår af det ovenstående, så kan dette afkast forøges, hvis indskyderne vælger at modtage deres belønninger i platformens originale token, Celsius (i stedet for den valuta, som de indbetaler med).

Jeg syntes at det er rimeligt at sige, at enhver, der valgte at jagte dette ekstra udbytte sandsynligvis har fortrudt dette. Mens jeg skriver dette, så er dens markedsværdi på $66 millioner faldet med 97% fra et rekordhøjt niveau på $1,7 milliarder, næsten præcis et år fra i dag. Hvis det ikke var så negativt, så ville prisgrafen se næsten poetisk symmetrisk ud, ikke?

Celsius suspenderer udbetalinger

Ligesom jeg nævnte ovenfor, så gik bankerne under i mit hjemland, Irland tilbage i 2008. Til sidst måtte de reddes af IMF i en redningspakke på $67,5 milliarder (bare for sammenhængens skyld, så er vi et lille land – dette beløb sig til over 40% af vores BNP og er en af de største bankkriser i historien). Det er samme situation her, hvor der nu er frygt for, at Celsius vil ende med at blive insolvent efter udmeldingen i aftes.

Så lad os tage et kig på, hvad dette betyder.

For det første er den kvalitative side enkel og ret dyster. En virksomhed som Celsius er afhængig af likviditet for at kunne fungere. Hvis kunderne ikke længere føler sig trygge ved at indbetale deres penge, så er der ingen forretning – igen, på samme måde som en bank. Derfor er en meddelelse som den i går aftes om, at kunderne har mistet adgangen til deres penge naturligvis det værst tænkelige scenarie, da det ødelægger tilliden fremadrettet. Af denne simple grund er der to ting der umiddelbart står krystalklart, der ikke behøver gøres alt for komplicerede:

  1. Celsius har i øjeblikket kæmpe, kæmpe problemer, og deres beslutning om at suspendere udbetalingerne blev påtvunget dem, og det svarer til en sidste indsats for at redde forretningen
  2. Tilliden til den langsigtede model er nu væk, og det er i sig selv et dræbende slag

Det første punkt vil jeg gå i dybden som det næste, hvor jeg vil vurdere, hvor store problemer de befinder sig i, samt hvordan de endte her. Det andet punkt er lige præcis, hvad vi så med Terra-dødsspiralen – krisen er en krise i sig selv – uden at lyde som et unødvendigt forvirrende Christopher Nolan-manuskript her. En forretningsmodel, der er afhængig af kundernes tillid til et centraliseret bureau, vil ikke klare sig godt, når selvsamme centraliserede bureau skader disse kunder. Hvor trist det end måtte lyde, så ved du allerede godt, hvad der vil komme til at ske, når en hund bider mælkemanden, ikke? (apropos dette har on-demand dagligvare leverancer gjort mælkemanden til lidt af en anakronisme? Jeg har ikke hørt om nogen som helst nævne mælkemanden i rigtig lang tid, for slet ikke at nævne at se et dørtrin stablet højt med mælkekartoner).

Pudsigt nok, så fungerer Celsius dog som et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at bevare adgangen til ens midler:

Var der nogen, der sagde ironi?

Hvad skete der egentlig her?

“På grund af de ekstreme markedsforhold annoncerer vi i dag, at Celsius har valgt at suspendere alle udbetalinger, omvekslinger og overførsler mellem de forskellige kontoer,” sagde Celsius Network i deres erklæring. “Vi foretager denne handling i dag for at placere Celsius i en bedre position til med tiden at være i stand til at overholde vores udbetalingsforpligtelser.”

Jeg har tidligere skrevet om potentialet for, at noget som dette kunne ske i forbindelse med den førnævnte Luna-dødsspiral artikel, og det burde derfor heller ikke komme som den helt store overraskelse for markedet. Luna var en mønt til en værdi af $42 milliarder på sit højeste niveau, mens UST var en stablecoin til en værdi af $18 milliarder – og der var $17 milliarder i Anchor-protokollen. Dette er en enorm mængde kapital, og denne kan ikke bare fordufte uden nogen som helst følgeeffekter. Celsius ser ud til at være et af ofrene for disse følgeeffekter. Jeg tror desværre ikke, at vil blive de sidste.

Det første besynderlige advarselstegn for Celsius opstod mere specifikt, da nedenstående rygter begyndte at cirkulere i sidste måned, hvor der blev hævdet, at Celsius var involveret i en række diskussioner om et Terra-opkøb, da krisen fandt sted i sidste måned. Man kunne i denne forbindelse passende stille spørgsmålet om hvorfor var Celsius ligeglad? Kunne det måske være, at de på en eller anden måde er involveret i Terra? Hvis bare der fandtes en platform, hvor en virksomhed kunne tjene let afkast…

Dette var et rødt flag i sig selv, men der gik også rygter på Twitter om potentielle dommedagseffekter. Konspirationer cirkulerer hver eneste dag indenfor kryptovaluta, og de fleste af disse rygter fortjener ikke vores opmærksomhed, men bundlinjen her er alligevel klar: dette er en følgeeffekt fra Terra-krisen, og risikoen for ethvert afkastbetalende produkt steg betragteligt i kølvandet på Terra krisen. Som jeg nævnte i den forrige artikel – hvem ved hvilke virksomheder der investerede i Anchor bag kulisserne? Hvem ved, hvad de foretog sig med investorernes eller kundernes midler, mens de ventede på at implementere dem?

Tal

Det står nu mere end klart, at rygterne selvfølgelig var mere end blot rygter (al denne snak om rygter giver mig lyst til at lytte til en af de bedste plader nogensinde fra Fleetwood Mac). Og det er her at det bliver interessant, da vi har blockchainen på vores side, der udsender alt i realtid. Efter at have lukket sin serie B-forhøjelse i november sidste år, så blev Celsius vurderet til $3,5 milliarder på trods af, at den administrerende direktør sagde, at de havde $28,6 milliarder i aktiver under forvaltning (AUM).

Denne rapport fra fem uger siden fra The Logic viste, at AUM var faldet til $12 milliarder. De viste sig også at være involveret i UST-krisen. Hvis du graver ned i denne blockchain, så er denne wallet foruroligende læsning (hvis du troede, at din portefølje så dårlig ud, så skal du blot prøve at tage et kig på denne), der viste, at den hævede midler fra Anchor-protokollen under UST-fiaskoen. Åh nå ja – og walleten tilhører Celsius. Ikke så godt.

Hvis jeg kom til at opleve, at min låneplatform trak $225 millioner ud af Anchor, ud over ovenstående rapport, der fremhæver AUM-faldet, såvel som den fortsatte negative makrostemning og nedfaldet fra UST-krisen, så ville jeg mildest talt være meget bange for min kapital. Og dette er en temmelig indlysende konklusion at nå, hvilket betød at mange mennesker også drog den samme konklusion. Og pludselig har vi et kapitalløb, som platformen ikke er i stand til at opretholde.

Blockchain-analysefirmaet Nansen hævdede også, at Celsius også kunne have “væsentlige ETH-forpligtelser”. Dette var bestemt ikke forkert. Tag bare et kig på denne adresse, idet Celsius overførte over $320 millioner i kryptovaluta til FTX-børsen, før der blev meddelt, at udbetalingerne blev suspenderet i et desperat forsøg på at styrke likviditeten.

Hvad betyder dette fremadrettet?

Jeg tror at dette er enden på Celsius. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en verden, hvor de vil kunne formå at genoprette tilliden til forretningsmodellen herfra – også selvom de overlever insolvensen på kort sigt. De befinder sig nu det samme sted, som Do Kwon og hans Terra-kammerater, da de desperat sprællede omkring med deres Bitcoin-salgsordrer for at støtte bindingen.

Jeg gætter på, at de kunne ende med at fusionere med den nu omdøbte Luna Classic for at skabe en slags ny airdrop – måske kunne de kalde denne for Fahrenheit? Hmm, jeg kan faktisk godt lide dette navn. Der skal bare sælges nogle få NFT’er, og man kan nu tale om en mønt til $1 milliard i markedsværdi.

Men seriøst, så kunne timingen desværre ikke være værre her – investorerne slikker stadig sårene i kølvandet på UST-fiaskoen, aktiemarkedet styrtdykker og frygten for en kommende recession vokser (hvis vi da ikke allerede befinder os i en recession). Pengepungene bliver tyndere og tyndere i takt med inflationskrisen, og uanset hvor du vender dig, så er der dårlige nyheder. Og nu vil du have mig til at ligge min tillid til jer igen med mine penge efter at i har brændt mig af tidligere? Ellers tak.

Men dette er det bedste scenario – hvor Celsius overlever længe nok til endda at kunne forsøge på at genopbygge virksomheden. Det kan jeg dog ikke se ske.

Smitte

Som jeg har sagt flere gange, så er dette en bivirkning af smitten, og smitten er muligvis ikke overstået. Det er trist, for i lighed med Terra-fiaskoen, så bliver detailinvestorerne ladt tilbage med regningen, fordi de bliver nødt til at håndtere en risiko, som de ikke vidste at de havde påtaget sig i første omgang. Mange kendte ikke mekanismen bag UST stablecoinen – ligesom mange ikke vidste, at Celsius var på udbyttejagt via Anchor-protokollen.

Disse smitteeffekter er måske heller ikke overstået endnu. Hvis jeg var dig, så ville jeg springe over indtil det hele blæser over – det udbytte, du får igen, kompenserer dig ikke tilstrækkeligt for nedside risikoen, der er betydeligt mere sandsynligt midt i dette risiko-off miljø.

Bare for at illustrere de potentielle afsmittende effekter her, så investerede Canadas næststørste pensionsfond (CDPQ) med $420 milliarder AUM ifølge deres hjemmeside, $400 millioner i en Celsius-finansieringsrunde i oktober. Pensionsfondens vicepræsident fortalte dengang Financial Times, at fonden var fokuseret på at foretage “opportunistiske” investeringer i “uslebne diamant” virksomheder i deres tidlige stadier, der udnytter blockchain-teknologien, som led i fondens eksponering på $40 milliarder til finansielle tjenester på verdensplan.

“Dette er et lille diversificeringsspil. Vi vil ikke gå helt ind i de digitale aktiver,” sagde han og tilføjede, at CDPQ ikke ville overveje at tildele midler direkte til digitale aktiver. “Bitcoin? Nej, absolut ikke,” sagde han. Ups.

Tether

Alles yndlings stablecoin, Tether, er også involveret – hvilket naturligvis er enorme nyheder for sundheden og likviditeten i hele kryptovaluta økosystemet. Tether lånte $1 milliard dollars til Celsius i 2021 og opkrævede en rente på mellem 5% og 6% ifølge Celsius direktør Alex Mashinsky. Mens Tether hævder, at alle deres låneaktiviteter er “oversikrede”, så er de også en tidlig investor i Tether (de var endda den førende investor i finansieringsrunden i juni 2020) og blev tvunget til at udsende en erklæring, der afviste deres involvering.

Mens Tethers investeringsportefølje inkluderer en investering i virksomheden, der repræsenterer en minimal del af vores egenkapital, så er der ingen sammenhæng mellem denne investering og vores egne reserver eller stabilitet.

Markedspåvirkning

Markederne er i frit fald. I lyset af ovenstående, og det faktum, at Tether under UST-krisen blev afkoblet til 95 cent, så ville jeg ikke have forventet at de stod så fast her. Selvom den teknisk set er faldet, så handles den i øjeblikket til blot $0,9975 – hvilket stadigvæk ikke er acceptabelt for en stablecoin, men den holder sig dog relativt fast. Du skal dog ikke blive alt for overrasket, hvis dette skulle ændre sig i den nærmeste fremtid.

På den anden side er Bitcoin gået ombord på et regionaltog direkte til “Paintown”. Nedenstående endagsdiagram illustrerer dette glimrende og skaber en dejlig 45-graders vinkel, da den i skrivende stund er steget fra $28.000 til $23.500.

Selvfølgelig er der her tale om en krise, og der vil helt sikkert ske et dyk, men matcher straffen til forbrydelsen i dette tilfælde? Et dyk på 16% er meget, og jeg tror ikke på, at Celsius er eneansvarlig. Havde vi ikke fået inflationstallene i fredags og den medfølgende atombombe på aktiemarkederne, så ville konsekvenserne ikke have været nær så drastiske. Mainstream-medierne vil sandsynligvis fokusere på endnu en kryptovaluta dødsspiral, men vejret udenfor er forfærdeligt – og det er ikke alt på grund af Celsius.

Celsius holder dog på Bitcoin, præcis ligesom Do Kwon holdt på Bitcoin under UST-krisen. Dette svarer til kendt salgspres, som vil få Bitcoin-indehaverne til at sælge deres mønter, hvilket blot vil forårsage mere panik og cyklussen vil således blot fortsætte. Har du hørt dette et eller andet sted før?

Det er kundernes Bitcoin, der likvideres, og detailhandlen er nu – igen – blevet efterladt med regningen. Så det er endnu en trist dag for kryptovaluta i et meget voldsomt løb. Men hvis I skal vælge at tage én ting med jer fra alt dette kære venner, så bør dette være, at i dette tilfælde har Bitcoin sloganet aldrig været mere korrekt:

Ikke dine nøgler, ikke dine mønter.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, Capital.com
9.3/10
75.26% of retail investor accounts lose money when trading CFDs with this provider. You should consider whether you can afford to take the high risk of losing your money.