Krypto har et smitteproblem, og det er ikke overstået endnu

Af:
op jun 24, 2022
  • Kaskaderende likvidationer og insolvenser på kryptomarkederne viser, hvor sammenflettet og gearet sektoren er
  • Dan Ashmore advarer om, at yderligere konkurser kan vente forude
  • Celsius, Terra og Three Arrows den højeste profil, men også bekymring for BlockFi, Tether og flere firmaer

Nedsmeltningen på kryptovaluta markederne fortsætter med at kræve sine ofre, og denne uge har budt på adskillige nyheder om virksomheder, der lige nu stirrer direkte i øjnene på en mulig konkurs. Vandfaldet af nød fremhæver, hvor isoleret og sammenfiltret et net hele kryptovaluta området rent faktisk er i øjeblikket.

For at illustrere dette, så behøver man blot tage et enkelt kig på Three Arrows Capital (3AC).

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Three Arrows Capital

Three Arrows Capital er en hedgefond, der blev etableret i 2012, og som alternativt kan beskrives som en krypto-venturekapitalfond. Hedgefonden lev stiftet af den højprofilerede Su Zhu, og blev hurtigt til en af de største virksomheder indenfor kryptovaluta.

En af dens investeringer var i Luna, der er det algoritmiske stablecoin-økosystem, som imploderede i sidste måned, og sendte et $40 milliarder + projektet ind i æteren (ether – et nyt ordspil muligvis?). Det er svært præcist at kvantificere, hvor meget 3AC blev udsat for, men hvis man hopper på blockchainen, så kan man mere eller mindre bekræfte en eksponering på mindst $200 millioner fra kendte wallets – selvom dette tal dog formodes at kunne være så højt som $450 millioner dollars ifølge nogle analytikere.

Midt i de cirkulerende rygter og styrtdykkende markeder, så steg salgspresset efterfølgende også uden et pusterum i udsigt. Efter at været usynlig på de sociale medier i tre dage, så brød CIO Zu Shu til sidste tavsheden.

Su havde tidligere udtalt sig om, at vi lige nu befinder os i en “supercyklus” – med andre ord, den historisk cykliske karakter af kryptovaluta hører fortiden til, og store korrektioner eller bjørnemarkeder vil ikke længere forekomme. Han anvendte endda Luna-symbolet (måne-emoji) i sin Twitter-bio, og kritiserede ligesom Luna-grundlæggeren Do Kwon alle, der tvivlede på Terra-modellens levedygtighed.

Hvad gik der galt?

3AC er endnu et firma, der så ud til at have stolet på gearing. På mange måder lyder dette som en mere moderne, digital udgave af den berygtede redningsaktion fra hedgefonden LCTM i 1998. Efterhånden som tyremarkedet begyndte at stige, så blev gearingen på generøs vis indført, og 3AC udskrev et afkast bare for sjov skyld. Nu hvor musikken er stoppet, og lysene ikke længere er slukket, så kan vi nu klart og tydeligt se hvad disse firmaer egentlig er lavet af.

Det problem som vi er vidne til med krypto lige nu, og som har resulteret i den fremherskende følelse af ekstrem frygt lige nu, er hvor sammenflettet mange af disse firmaer rent faktisk er. I mandags annoncerede kryptovaluta mægleren Voyager Digital – der er børsnoteret på Toronto-børsen – at de havde udlånt 15.250 bitcoins og $350 millioner USDC til 3AC, svarende til $666 millioner baseret på bitcoins nuværende pris.

Voyager har bedt om at få hele lånet tilbagebetalt senest den 27. juni, men nu hvor 3AC sandsynligvis vil gå konkurs, så virker dette dog temmelig ambitiøst. Selvom omfanget af skaden her stadig er alvorlig, og Voyager siden har sat en grænse på $10.000 på kundernes udbetalinger, så er dets aktiekurs stadig faldet med 95% i år.

Smitten fortsatte

Dominoeffekten fortsætter. Alameda Research, som tidligere havde investeret $75 millioner i Voyager, gav Voyager et lån på $250 millioner for at kunne imødekomme “kundernes likviditetsbehov”, i håbet om at genoplive det konkurstruede firma og redde deres egen investering.

Alameda blev startet af Sam Bankman-Fried, som også er administrerende direktør for en af verdens førende børser, FTX. FTX gav også et lån på 250 millioner dollars til BlockFi i mandags, som er i samme branche som Celsius, for at hjælpe med at opbygge likviditeten i firmaet.

BlockFis økonomi blev lækket på Twitter, hvor det blev afsløret, at de på en eller anden måde havde lidt et tab under det eksplosive tyreløb. Nu hvor vi er på et farligt bjørnemarked med smitte, er det så meningen at kunderne skal betro deres midler til dem?

Så er der den kontroversielle stablecoin Tether, der har etableret sig som det største likviditetspar for de fleste kryptovalutaer, der driver den største volumen på tværs af alle børserne. Jeg skrev i sidste uge i forbindelse med mit dyk ned i Celsius-krisen, hvordan Tether havde investeret i en seed-finansieringsrunde for Celsius i juni 2020 (som hovedinvestor) og også givet et lån på $1 milliard til virksomheden.

Firmaet var endda tvunget til at komme ud og præcisere, at “mens Tethers investeringsportefølje inkluderer en investering i (Celsius), der repræsenterer en minimal del af vores egenkapital, så er der ingen sammenhæng mellem denne investering og vores egne reserver eller stabilitet”.

Men når dette så er sagt, så er der dog ingen måde at bekræfte deres påstand på, og det er netop en væsentlig del af problemet her. Det er udfordrende at kvantificere præcis, hvor langt smitten har spredt sig. Hvem er eksponeret overfor hvem? Hvis likviditet er spærret og hvor? Ingen af disse balancer er offentligt tilgængelige (med undtagelse af Voyager Digital), og investorerne er således tvunget til blot at tage citater som ovenstående fra Tether som gode varer.

Web

Ovenstående er blot nogle af de mest højtprofilerede begivenheder, der er blevet offentliggjort i løbet af den sidste uge. Netop det faktum, at jeg overhovedet sidder her og skriver dette symboliserer, hvor stort et problem dette rent faktisk er. Der burde ikke være et behov for at spekulere og gætte om, hvem der er eksponeret overfor hvem. Men ingen ved, hvad der virkelig foregår på alle disse kryptovaluta hedgefonde og udlånsplatforme, da der ikke er nogen regulering, og offentliggørelsen er minimal.

Jeg sagde da Terra gik under, at smitten ville spredes og at konkurser ville være nært forestående. Vi har nu set både Celsius og 3AC falde til randen af en konkurs. Forvent derfor at flere firmaer vil følge trop. Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det lige nu på tide at være særdeles forsigtig med din risiko og finde ud af, lige præcis hvem du er eksponeret overfor. Dette her er langt fra overstået endnu.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, eToro
10/10
67% of retail CFD accounts lose money