Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq forventer en 75bp renteforhøjelse

Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq forventer en 75bp renteforhøjelse
Invezz Team
26. sep. 2022, 15:28 PM
  • Dow Jones faldt med -4%, S&P 500 med -4,6%, mens Nasdaq faldt med -5,07% for ugen.
  • FED besluttede sig for at hæve renten med 0,75 basispoint.
  • Udsigterne for risikovillighed på kort sigt ser ikke gode ud.

Wall Streets tre hovedindekser er fortsat under pres efter at den amerikanske centralbank denne onsdag besluttede sig for at hæve renten med 0,75 basispoint, og signalerede at renterne kunne blive endnu højere end tidligere forventet.

Med fredagens fald er Wall Streets tre hovedindekser faldet i syv ud af de seneste ni sessioner, og investorerne er fortsat bekymrede om, at en aggressiv Federal Reserve vil kunne skubbe økonomien ind i en recession.

Federal Reserves valutarente befinder sig nu i et interval på 3% til 3,25%, mens de nye FED-prognoser viser, at dens styringsrente vil stige til 4,40% ved udgangen af dette år - før den topper ved 4,60% i 2023.

De seneste inflationstal tyder på, at Fed bliver nødt til at være mere aggressiv, og Fed-formand Jerome Powell udtalte i denne forbindelse, at de amerikanske centralbanks embedsmænd er stærkt fast besluttet på at bringe inflationen ned fra de højeste niveauer i fire årtier og vil fortsætte med dette indtil jobbet er klaret.

Dette er bestemt ikke gode nyheder for det amerikanske aktiemarked, og opside potentialet for Wall Streets tre hovedindekser er fortsat begrænset. David Kostin, chefstrateg for amerikanske aktier hos Goldman Sachs, sagde:

Udsigterne for risikoappetitten på kort sigt ser ikke gode ud, og fremadrettet vil det amerikanske aktiemarked være overfølsomt overfor enhver form for FED-kommentarer.

S&P 500 faldt med -4,6 % på ugebasis

S&P 500 (SPX) faldt med -4,6% i sidste uge og lukkede fredagens session på 3.693,22 point, hvilket markerede et fald fra sidste fredags lukke-niveau på 3.873,33. Med kun én uge tilbage af måneden, så placerer dette S&P 500's fald for september på 6,6%.

Indekset er nu faldet med næsten 23% for året til dato, og opside potentialet for S&P 500 er fortsat begrænset. Hvis prisen falder til under 3.500 point, så kunne det næste mål nu være på 3.000 point, hvilket repræsenterer et stærkt støtteniveau.

DJIA falder med -4% på ugebasis

Dow Jones Industrial Average (DJIA) faldt med -4 % i sidste handelsuge og lukkede ugen på 29.590,42 point.

FED signalerede at den forventer, at de høje amerikanske renter vil vare gennem 2023, og at vi kan forvente nye lavpunkter hos Dow Jones Industrial Average i de kommende måneder. Det nuværende støtteniveau ligger på 29.000 point, og falder prisen under dette niveau, så kunne næste mål være på 28.500 point.

Nasdaq Composite falder med -5,07% på ugebasis

Nasdaq Composite (COMP) faldt med -5,07% i sidste handelsuge og lukkede på 10.867,93 point. Udsigten til en mere aggressiv valutapolitik holder investorerne i et negativt humør, og opside potentialet for Nasdaq Composite er fortsat begrænset.

Det nuværende støtteniveau for Nasdaq Composite ligger på 10.500 point, og falder prisen under dette niveau, så kunne næste mål være på 10.000 point.

Resumé

Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq er fortsat under pres efter at den amerikanske centralbank denne onsdag besluttede sig for at hæve renten med 0,75 basispoint, og signalerede at renterne kunne blive endnu højere end tidligere forventet. Dynamikken med høje renter, langsommere vækst og forværrede udgifter vil have en negativ indvirkning på virksomhedernes overskud, og investorer er fortsat bekymrede om, at en aggressiv Federal Reserve vil skubbe økonomien ind i recession.