Asiens ultra-rige stigning: Hong Kong og Singapore kæmper om dominans

Den hurtige udvidelse af individer med ultrahøj nettoværdi (UHNWI'er) i Asien skal omdefinere det globale rigdomslandskab.

Med en forventet 35 nye UHNWI'er, der dukker op dagligt, er regionen klar til at se dets samlede antal ultra-velhavende individer vokse til cirka 230.000 i 2027 - næsten 40% større end i 2023.

Denne dramatiske stigning vil positionere Asien som den næststørste koncentration af UHNWI'er, kun efter Nordamerika. Men med den nuværende vækstrate varer det måske ikke længe, før Asien indtager førstepladsen.

Konkurrencen spidser til mellem Hong Kong og Singapore

Efterhånden som Asiens rigdom udvides, vokser konkurrencen også for at tiltrække disse nyslåede UHNWI'er. Hong Kong og Singapore fører an, og hver især udnytter deres unikke styrker til at blive det førende knudepunkt for formueforvaltning i regionen.

Singapore har udnyttet skatteincitamenter og et forretningsvenligt reguleringsmiljø for at tiltrække over 1.100 familiekontorer, der administrerer mere end 4 billioner dollars – op fra omkring 100 for bare et årti siden, ifølge en rapport fra Knight Frank.

Hongkong, der traditionelt er den dominerende aktør i Asiens formueforvaltningssektor, kæmper også om at bevare sin status.

Byens formueforvaltningsindustri oplevede den hurtigste vækst i aktiver under forvaltning i de fem år frem til 2022.

Men de seneste skift i geopolitiske og økonomiske landskaber har fået nogle velhavende individer til at flytte deres aktiver til Singapore.

Som reaktion herpå har myndighederne i Hongkong indført nye incitamenter rettet mod familiekontorer og opholdsmuligheder for personer, der investerer mindst 30 millioner HKD i byen.

Singapores fremgang som et rigdomsknudepunkt

Singapores hurtige vækst som et knudepunkt for formueforvaltning kan tilskrives dets strategiske initiativer for at tiltrække familiekontorer. Mens bystaten med succes har øget antallet af familiekontorer, er den direkte indvirkning på lokale investeringer stadig uklar.

Sidste sommer justerede Monetary Authority of Singapore (MAS) sine incitamenter for at tilskynde familiekontorer til at investere i landets aktiemarkeder og klimarelaterede projekter.

Tilstrømningen af familiekontorer har dog haft minimal indvirkning på boligmarkedet, hvilket indikerer, at disse private institutioner endnu ikke har etableret dybe rødder i den lokale økonomi.

På trods af disse udfordringer forventes formueforvaltningsindustrien i Singapore at vokse betydeligt.

Finansiel formue reserveret i Singapore forventes at stige med en hastighed på 9 % frem til 2027, hvilket placerer bystaten som et af de tre bedste formueforvaltningsknudepunkter globalt sammen med Hong Kong og Schweiz.

Hong Kongs svar og fremtidsudsigter

Hongkongs formueforvaltningssektor sidder ikke stille. Byens familiekontorfællesskab, der i øjeblikket tæller omkring 400, skal udvides med mål for yderligere 200 familiekontorer inden 2025.

I oktober 2022 indførte Hongkong en politik for at tilskynde velhavende individer til at investere mindst HK$30 millioner i lokale aktier eller aktiver som en del af Capital Investment Entrant Scheme, som forventes at spille en central rolle i at styrke byens formueforvaltningsindustri.

Eksperter er fortsat optimistiske med hensyn til Hongkongs udsigter. Byens succes som et rigdomsknudepunkt er tæt forbundet med udvidelsen af den kinesiske økonomi og dens evne til at tiltrække velhavende personer fra fastlandet.

Mens Kinas økonomiske vækst forventes at aftage til 4,5 % i 2025, ned fra 8,4 % i 2020, vil disse vækstrater sandsynligvis stadig understøtte Hongkongs ambition om at blive verdens førende knudepunkt for formueforvaltning i 2027, hvilket potentielt kan overhale Schweiz.

En afbalanceret konkurrence mellem Hong Kong og Singapore

Konkurrencen mellem Hong Kong og Singapore om Asiens ultra-rige er ikke nødvendigvis et nulsumsspil.

Den hurtige regionale velstandsskabelse styrker begge byer. Singapore tiltrækker nye rigdomme fra lande som Indonesien, Thailand, Malaysia og Vietnam, mens Hong Kong fortsat er det dominerende knudepunkt for rigdom genereret på det kinesiske fastland.

Hovedudfordringen for begge byer ligger i deres evne til at implementere reguleringsstrukturer, der tilskynder til ægte investering i deres lokale økonomier.

Mens både Hong Kong og Singapore med succes har tiltrukket familiekontorer, vil det sande mål for deres succes være, om disse kontorer bidrager til bæredygtig økonomisk vækst gennem betydelige lokale investeringer.

Fremtiden for formueforvaltning i Asien

Efterhånden som Asiens formueforvaltningslandskab fortsætter med at udvikle sig, står både Hongkong og Singapore over for udfordringen med at bevare deres konkurrencefordel.

Fokus vil være på, hvordan hver by kan skabe et miljø, der ikke kun tiltrækker ultra-velhavende individer, men også tilskynder dem til at investere i den lokale økonomi.

For Singapore kan dette indebære en yderligere forfining af sine incitamenter for at sikre, at familiekontorer bidrager til langsigtet økonomisk vækst. Hongkong bliver på den anden side nødt til at udnytte sine tætte bånd til det kinesiske fastland for at fortsætte med at tiltrække rigdom fra regionens største økonomi.

I sidste ende vil succesen for begge byer afhænge af deres evne til at balancere UHNWIs behov med de bredere økonomiske mål for deres respektive regeringer.

Efterhånden som Asiens rigdom fortsætter med at vokse, vil konkurrencen mellem Hongkong og Singapore sandsynligvis intensiveres, hvor begge byer stræber efter at blive regionens førende knudepunkt for formueforvaltning.