Hvad driver Storbritanniens inflationsbekymringer?

Inflationen i Det Forenede Kongerige er igen kommet ind i søgelyset og har sat spørgsmålstegn ved, hvad der venter forude for økonomien.

Efter et kraftigt fald til 1,7 % i september 2024 – under Bank of Englands (BoE) mål på 2 % for første gang siden 2021 – skaber nye finanspolitikker og globale risici nye udfordringer.

Data fra Office for National Statistics (ONS) viser et fald på 0,1 % i BNP for september og kun 0,1 % vækst i 3. kvartal, langt svagere end de 0,5 % i 2. kvartal.

Disse tal fremhæver skrøbeligheden af Storbritanniens opsving.

Hvad får inflationen til at stige igen?

To hovedfaktorer er på spil: indenlandske finanspolitikker og globale handelsspændinger.

Rachel Reeves, Storbritanniens finansminister, indførte et stort budget, designet til at øge væksten og afhjælpe finansieringsmangler.

Beslutningen om at finansiere disse foranstaltninger med skattestigninger på arbejdsgiverne viser sig imidlertid at være omstridt.

Analytikere advarer om, at øgede forretningsomkostninger vil blive væltet over på forbrugerne, hvilket vil drive priserne på varer og tjenester op.

Derudover er vedvarende lønstigninger en vedvarende udfordring for Storbritannien. Med inflationspres stadig indlejret i økonomien, kan bestræbelser på at stimulere vækst gennem finans- og pengepolitik give bagslag.

Bank of England (BoE) har allerede revideret sine inflationsprognoser opad for de næste tre år, idet de anerkender den inflationære virkning af Reeves' politik.

Globalt bidrager den kommende amerikanske præsident Donald Trumps foreslåede toldsatser til det inflationære mix.

Hvis Storbritannien og andre nationer gør gengæld, kan en handelskrig dæmpe væksten og drive inflationen højere.

Forstyrrede globale forsyningskæder kan øge produktionsomkostningerne og detailpriserne, især for importafhængige nationer som Storbritannien.

BoE-guvernør Andrew Bailey har advaret om risikoen for økonomisk fragmentering, selvom han holdt op med at spekulere i specifikke resultater.

Når man ser fremad, vurderer økonomer, at den britiske inflation kan stige til 3 % i 3. kvartal 2025, hvilket overstiger BoE's prognose på 2,8 %.

Kombineret med de inflationære virkninger af indenlandske skattestigninger står virksomhederne over for et dobbelt pres, hvilket giver anledning til bekymring for vedvarende prisstigninger og yderligere pres på husholdningernes budgetter.

Hvorfor aftager BNP-væksten?

Den britiske økonomi kæmper for at bevare momentum efter begyndelsen af 2024's opsving.

ONS-dataene afslører, at tjenester, den største del af økonomien, var flad i 3. kvartal.

I mellemtiden faldt fremstillings- og byggesektoren, hvilket bidrog til den svage BNP-vækst på 0,1 % i 3. kvartal.

Alarmerende nok faldt BNP pr. indbygger med 0,1 % i samme periode og har ikke oplevet årlig vækst siden 2022.

Opsvinget efter pandemien har været svagere end forventet. Mens BNP nu er 3 % over niveauerne før COVID-19, er dette en beskeden gevinst sammenlignet med andre avancerede økonomier.

Kun Tyskland, som stod over for lignende udfordringer som stigende energiomkostninger, har klaret sig dårligere blandt de store økonomier.

Brexit tynger fortsat tungt på Storbritannien, hvilket forværrer mangel på arbejdskraft og forstyrrer handelsforbindelserne.

Den reducerede tilgængelighed af arbejdstagere har fået virksomhederne til at kæmpe med højere omkostninger, og dette pres videreføres gennem stærkere lønvækst, som Bank of England (BoE) finder vedrørende for inflationsstyringen.

Kombinationen af flatlining-tjenester, en skrumpende arbejdsstyrke og geopolitiske usikkerheder såsom amerikanske handelspolitikker, efterlader Storbritanniens vækstudsigter skrøbelige.

Hjælper eller skader finanspolitikken?

Rachel Reeves' budget sigter mod at stimulere vækst gennem øgede offentlige udgifter og lovgivningsreformer.

Det omfatter flere midler til NHS, et skridt, der for længst var påkrævet efter år med besparelser.

Hendes beslutning om at hæve arbejdsgiverbidrag og andre skatter har dog vakt kritik.

Disse foranstaltninger ses som inflationsdrivende, og de vælter faktisk omkostningerne over på forbrugerne.

Reeves står også over for skepsis over sine ambitiøse mål, såsom at opnå den hurtigste BNP-vækst pr. indbygger blandt G7-landene i to på hinanden følgende år. Med en BNP-vækst på kun 0,1 % i 3. kvartal virker dette mål fjernt.

På den positive side steg erhvervsinvesteringerne med 1,2 % i 3. kvartal, hvilket markerede fire kvartaler i træk med vækst.

Analytikere som Sanjay Raja fra Deutsche Bank advarer dog om, at højere skatter på virksomheder kan bremse investeringer og ansættelser i 2025.

Hvad er det næste for den britiske økonomi?

Vejen frem er usikker. Reeves har lovet at "levere vækst gennem investeringer og reformer", men svag forbruger- og erhvervstillid kan hindre fremskridt.

Økonomer påpeger, at Storbritannien kun er vokset i to af de seneste seks måneder, hvilket tyder på dybere strukturelle udfordringer.

BoE overvejer også at sætte pauser på sin pengepolitik.

Det sænkede renten til 4,75 % tidligere på måneden, men signalerede, at yderligere nedsættelser kan være begrænsede.

Investorernes forventninger til rentenedsættelser frem til 2025 er allerede blevet reduceret, hvilket afspejler disse risici.

På trods af regeringens og BoEs indsats forventer analytikere, at BNP-væksten forbliver beskeden.

Prognoser tyder på, at det offentliges forbrug og en lettelse af inflationspresset vil understøtte væksten på kort sigt.

Imidlertid kan geopolitiske risici, potentielle handelskrige og indenrigspolitiske fejltrin begrænse disse gevinster.

Mens inflationen er afkølet fra dens post-pandemiske højder, truer nye finanspolitikker og globale handelsrisici med at vende dette fremskridt.