Tokyo inflationsspring øger forventningerne til Bank of Japan renteforhøjelse

Tokyo-inflationen steg kraftigt i december, og dermed steg forventningerne til en renteforhøjelse fra Bank of Japan (BOJ) i begyndelsen af ​​2024.

Forbrugerpriserne i den japanske hovedstad steg med 3,0 % år-til-år, op fra 2,6 % i november, ifølge regeringsdata.

Kerneinflationen, som ekskluderer omkostninger til frisk mad og energi, steg til 2,4 % fra 2,2 % måneden før.

BOJ, som har opretholdt en ultra-løs pengepolitik i årevis, ser nu endelig tegn på, at inflationen kan være holdbar.

Mens resten af ​​verden stadig er i kampen mod højere inflationstal, overvejer Japan nu, om en strammere politik vil være vejen frem.

Inflationsfaktorer: nøglefaktorer

Energipriserne var en vigtig drivkraft bag Tokyos inflationsstigning i december.

Ophøret af statsstøtte til gas og elektricitet i slutningen af ​​2023 førte til en kraftig stigning på 13,5 % i energiomkostningerne.

Disse subsidier vil dog vende tilbage fra januar til marts 2024, hvilket sandsynligvis vil forvrænge inflationstallene i de kommende måneder.

Servicepriserne steg med 1,0 % i december, en lille stigning fra 0,9 % i november.

Økonomer ser dette som et tegn på, at højere lønninger begynder at presse priserne i servicesektoren op.

Lønstigninger, understøttet af et stramt arbejdsmarked, kan yderligere forstærke inflationspres.

Forholdet mellem job og ansøgere forblev stabilt på 1,25 i november, hvilket betyder, at der var 125 ledige job for hver 100 jobsøgende.

Er Japan klar til en renteforhøjelse?

De seneste inflationstal stemmer overens med BOJs inflationsmål på 2 %, et benchmark, som centralbanken længe har kæmpet for at opfylde konsekvent.

Data fra december tyder dog på, at BOJ endelig kan se momentum nok til at retfærdiggøre yderligere normalisering af politikken.

Guvernør Kazuo Ueda har indikeret, at BOJ vil basere sine næste skridt på indkommende data, herunder løntendenser og globale økonomiske forhold.

Tokyo CPI-tallene fungerer som en ledende indikator for den landsdækkende inflation.

Med Japans landsdækkende CPI svævende nær højdepunkter i flere årtier, har BOJ allerede afsluttet sin negative rentepolitik og flyttet sin korte rente til 0,25 %.

Analytikere forudser nu mindst én renteforhøjelse i begyndelsen af ​​2024, muligvis på BOJs møde i januar eller marts.

Japansk økonomi: blandede signaler

Mens inflation og arbejdsmarkedsforhold tyder på, at BOJ kan hæve renten, tegner andre økonomiske data et andet billede.

Fabriksproduktionen faldt med 2,3 % i november, hvilket er det første fald i tre måneder.

Svag global efterspørgsel, især efter halvlederudstyr og biler, har tynget Japans eksportafhængige økonomi.

Detailsalget gav dog et glimt af styrke og steg 1,8 % i november i forhold til måneden før.

År-til-år vækst var 2,8 %, lidt over inflationen, drevet af øget forbrug på tøj og forbrugsvarer.

Hvordan vil yen reagere?

Den japanske yen har været under pres og handlet tæt på et lavpunkt i fem måneder over for den amerikanske dollar.

USD/JPY-parret svævede for nylig omkring 157,70, ned fra et månedligt højdepunkt på 158,08.

En svagere yen har ført til inflationen ved at øge importomkostningerne, især for energi og råvarer.

Valutabevægelser er fortsat en vigtig overvejelse for BOJ.

Finansminister Katsunobu Kato har advaret mod skarpe, ensidige bevægelser på valutamarkederne og antydet potentielle indgreb, hvis yenens depreciering accelererer.

Vil BOJ hæve renterne?

BOJ’s næste pengepolitiske møde den 23.-24. januar tegner til at blive en vigtig begivenhed for Japans økonomiske udsigter i 2025.

Analytikere er uenige om, hvorvidt centralbanken vil bevæge sig hurtigt for at hæve renten eller vente på mere klarhed om lønvækst og globale økonomiske tendenser.

En faktor at se er Japans årlige lønforhandlinger, som typisk afsluttes i første kvartal.

Hvis lønningerne viser betydelig vækst, kan BOJ føle sig mere sikker på holdbarheden af ​​sit inflationsmål.

Guvernør Ueda har gentagne gange understreget, at varig løndrevet inflation er en kritisk forudsætning for yderligere stramninger.

Japans monetære politik under udvikling kan påvirke de globale markeder.

BOJ har været en nøglekilde til likviditet for de globale finansielle markeder på grund af dets langvarige engagement i lave renter.

Et skift mod højere renter i Japan kan stramme likviditeten og påvirke obligationsrenterne på verdensplan.

Yenens bevægelser kan desuden have vidtrækkende konsekvenser for den globale handel.

En stærkere yen kan muligvis reducere Japans eksportkonkurrenceevne, mens en svagere yen kan forværre den globale inflation gennem højere importomkostninger.

Tokyos inflationsstigning signalerer, at Japans lange kamp med deflation kan være ved at vende et hjørne.

Mens højere energipriser og et stramt arbejdsmarked peger på en potentiel renteforhøjelse, gør andre økonomiske data sammen med globale risici BOJ’s beslutning alt andet end ligetil.