Kinas rekordstore handelsoverskud: kunne dette udløse en handelskrig med USA?

Kinas handelsoverskud ramte næsten en billion dollars i 2024, drevet af rekordeksport på 3,6 billioner dollar, ifølge officielle data.

Overskuddet, der svarer til 992,2 milliarder i amerikanske dollars, har udløst bekymringer om en ny bølge af globale handelsspændinger, især da Donald Trump forbereder sig på at gå ind i Det Hvide Hus igen med løfter om stejle toldsatser på kinesiske varer.

Dette overskud afslører dog dybe sårbarheder i Kinas økonomiske model og dets store afhængighed af eksport for at kompensere for svag indenlandsk efterspørgsel.

Hvorfor er Kinas overskud så højt?

Kinas eksport voksede 6,7 % i værdi og 11,6 % i volumen år-til-dato til november, hvilket afspejler en stigning i forsendelser til nøglemarkeder som USA og Sydøstasien.

Eksporten til USA alene nåede op på 525 milliarder dollars i 2024, en stigning på 4,9 % fra året før, med et kraftigt hop på 15,6 % i december.

Denne vækst blev delvist drevet af "front-loading", da virksomheder skyndte sig at fuldføre forsendelser før Trumps forventede tariffer.

Importen fortalte dog en anden historie. Kinas import voksede med kun 1,1 % i 2024, begrænset af et trægt indenlandsk forbrug og faldende råvarepriser.

Den svage importvækst fremhæver en ubalanceret økonomi, hvor eksportgevinster maskerer strukturelle problemer herhjemme.

Hvad driver handelsubalancen i Kina?

Overskuddet fremhæver specifikt Kinas store afhængighed af eksport for at drive sin økonomi.

Den indenlandske efterspørgsel er fortsat svag på trods af offentlige incitamenter som byttestøtte til biler, husholdningsapparater og elektronik.

Selvom disse foranstaltninger har ansporet en vis aktivitet, har de ikke formået at opveje de større problemer med lavt forbrug og stagnerende indkomstvækst.

Kinas fokus på avancerede teknologier såsom elektriske køretøjer, solpaneler og halvledere har også bidraget til ubalancen.

Disse sektorer kæmper stadig med overkapacitet, da de er tynget af store subsidier.

Overproduktion har drevet fabrikspriserne ned i mere end to år og ført til anklager om at dumpe billige varer på de globale markeder.

Kinas svage indenlandske efterspørgsel

Lavt indenlandsk forbrug er en af ​​Kinas største økonomiske sårbarheder.

Forbrugerprisindekset (CPI) steg med kun 0,1 % i december 2024, mens BNP-deflatoren, der justerer for inflationen, var fladt på nul.

Økonomer frygter, at Kina kan glide ind i en deflationsfælde, der ligner Japans "tabte årti".

Middelklassen, ramt af sammenbruddet af ejendomssektoren og pandemi-relaterede usikkerheder, sparer mere og bruger mindre.

Bestræbelser på at stimulere forbruget, såsom udvidelse af det sociale sikringssystem og tilbud om tilskud, har endnu ikke givet meningsfulde resultater.

For en økonomi af Kinas størrelse skaber denne mangel på robust indenlandsk efterspørgsel ringvirkninger, der rækker langt ud over landets grænser.

De globale handelsspændinger stiger

Kinas eksportstigning er ikke gået ubemærket hen. Det amerikanske handelsoverskud med Kina voksede med 6,9% i 2024 til 361 milliarder dollars, hvilket genstarter opfordringer til skrappere handelsforanstaltninger.

Trump har lovet at indføre told på op til 60 % på kinesiske varer, et skridt, der kan skære mellem 0,5 og 2,5 procentpoint af Kinas BNP, ifølge forskellige økonomer.

Men USA er ikke det eneste land, der gør noget. Den Europæiske Union har allerede indført told på import af elektriske køretøjer fra Kina under henvisning til bekymringer om markedsdumping.

Brasilien og Mexico har indført foranstaltninger for at beskytte deres indenlandske industrier, hvor Mexico er rettet mod kinesiske tekstiler og elektronik.

Disse svar tyder på en voksende global modreaktion mod Kinas eksportdrevne strategi.

Hvordan reagerer Beijing?

Kinas politiske beslutningstagere er klar over risiciene og er begyndt at flytte deres fokus fra investeringer til forbrug.

I december understregede Pan Gongsheng, guvernøren for Kinas centralbank, behovet for at hæve indkomsterne, forbedre den sociale sikring og udvide forbrugerstøtten for at reducere økonomiens afhængighed af eksport.

Samtidig forsøger Beijing at stabilisere sit finansielle system. Tiltag som refinansiering af kommunal gæld og støtte til ejendomsmarkeder er blevet implementeret, dog med blandet succes.

People's Bank of China har også taget usædvanlige skridt, herunder at standse obligationsopkøb, for at forhindre en potentiel obligationsboble.

De private investeringer er dog fortsat afdæmpede på grund af kreditbegrænsninger og lav tillid, mens finansunderskuddet er stigende.

National People's Congress i marts forventes at annoncere yderligere tiltag, der sigter mod at øge den indenlandske efterspørgsel, men analytikere advarer om, at sådanne initiativer kan tage tid at levere resultater.

Kan en ny handelskrig skade Kina mere?

Kina er bedre forberedt på en handelskrig i dag, end det var under Trumps første periode.

Det har diversificeret sine eksportmarkeder, hvor eksporten til ASEAN-lande voksede med 12 % i 2024, næsten det dobbelte af den samlede eksportvækst.

Denne strategi har dog begrænsninger. Omdirigering af varer til tredjelande, såsom Vietnam, for at omgå amerikanske toldsatser har vakt stor opmærksomhed og kan stå over for undertrykkelse.

En længere handelskrig vil sandsynligvis forværre eksisterende ubalancer. Overkapacitet i fremstillingen kan forværres, da det indenlandske forbrug kæmper for at absorbere overskydende produktion.

Derudover kan gengældelsestakster fra andre handelspartnere begrænse Kinas mulighed for at finde alternative markeder.

Beijings store politiske møde i marts vil sandsynligvis indføre flere foranstaltninger for at få folk til at bruge penge. Men den virkelige udfordring er for Kina at finde en måde at vokse på uden at stole så meget på eksport.

Indtil da kan det massive handelsoverskud se imponerende ud på papiret, men det er virkelig et advarselstegn på en økonomi, der stadig kæmper for at finde balancen.