Google ramt af dobbelte EU-klager over AI-resuméer, Android-kontrol

Alphabet er igen under EU's lovgivningsmæssige lup. Torsdag indgav en gruppe på seks civilsamfunds- og digitale rettighedsorganisationer en ny antitrust-klage, der hævder, at virksomheden ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til Digital Markets Act.

Kernen i klagen er en velkendt anklage: at Alphabet ikke giver brugerne nok kontrol over softwaren, der er bagt ind i dets Android-operativsystem.

Denne seneste klage bidrager til det bredere lovgivningsmæssige pres, som Alphabet står over for i Europa, især omkring, hvordan det håndterer brugernes valg og konkurrence.

EU's retsakt om digitale markeder

Digital Markets Act, der nu har været i kraft i to år, blev designet til at bremse den form for dominerende adfærd, som tilsynsmyndighederne mener forvrider fair konkurrence.

Det kræver blandt andet, at store platforme, mærket som "gatekeepers", stopper med at bundte apps som standard og gør det nemt for brugerne at fjerne software, de ikke ønsker.

I sin kerne er Digital Markets Act beregnet til at begrænse, hvor meget kontrol store platforme kan udøve over brugere og konkurrenter.

Det forbyder taktikker som at rangere en virksomheds egne tjenester over andre i søgeresultaterne og gør det sværere at låse folk fast i forudinstallerede apps.

Et krav er enkelt, men vigtigt: Brugere skal kunne fjerne standardapps uden at grave gennem menuer.

Loven forhindrer også platforme i at forbinde personoplysninger på tværs af forskellige tjenester, medmindre brugerne udtrykkeligt tillader det.

Overtrædelser er ikke kun et PR-problem. EU kan give virksomheder bøder på op til 10 % af deres globale omsætning. For firmaer som Alphabet er det ikke lommepenge.

I modsætning til ældre antitrustlove, som ofte træder ind bagefter, forsøger DMA at forhindre misbrug, før det starter.

Det, Bruxelles i virkeligheden forsøger at gøre her, er at flytte magten væk fra gatekeeperne og hen over på brugere, mindre virksomheder og det bredere marked.

Google mod europæiske myndigheder

Alphabet kæmper også med en separat antitrust-klage, denne kommer fra uafhængige forlag i hele Europa.

Sagen blev indgivet i begyndelsen af juli og fokuserer på Googles AI-oversigter, de AI-genererede tekster, der nu vises øverst i søgeresultaterne i mere end 100 lande.

Udgiverne siger, at Google løfter materiale fra deres websteder uden tilladelse og giver brugerne alt, hvad de har brug for at vide lige der i søgefeltet, uden at der kræves et klik.

Tingene blev endnu mere ophedede i maj 2024, da Google begyndte at sætte annoncer ind i sine AI-genererede svar. Det gik over en grænse for mange forlag.

De siger, at Google bruger deres indhold til at tjene penge uden tilladelse, uden kredit og uden at sende folk til deres websteder.

For mindre redaktioner, der allerede er strakt tyndt, er det ikke kun frustrerende. Det er et direkte slag på deres bundlinje.

Google har forsvaret sin tilgang og hævdet, at AI-oversigter forbedrer søgeoplevelsen og hjælper med at sende mere meningsfuld trafik til udgivere.

Men mange i branchen er stadig ikke overbevist. Flere medier rapporterer om fortsatte fald i webstedsbesøg og annonceindtægter og siger, at uanset hvilken "kvalitet" disse besøg bringer, opvejer de ikke det samlede tab i synlighed.