Hvorfor Kospi-indekset stiger — og hvorfor det kan falde

Sydkoreanske aktier foretog et kraftigt comeback og steg med over 10%, deres bedste dagspræstation siden 2008. Kospi-indekset sprang til KRW 5,555, markant op fra ugens lavpunkt på KRW 5,083. Denne artikel forklarer, hvorfor det stiger, og hvilke risici der er.

Hvorfor Kospi-indekset stiger 

Kospi-indekset steg, da investorer købte på faldet i asiatiske aktier efter det nylige udsalg. Japans Nikkei 225 steg med over 2%, mens Hongkongs Hang Seng steg med 1,5%. Aktieindeks i lande som Malaysia og Singapore fortsatte også med at komme sig.

Genopretningen blev udløst af købere på faldet, som reagerede på en rapport om, at Iran skulle have talt med USA om at få afsluttet den igangværende krig.

Selvom chancerne for en våbenhvile stadig er små, mener nogle geopolitiske analytikere, at præsident Donald Trump kan vælge at begrænse sine tab på baggrund af rapporter om, at USA løb tør for våben efter at have fordelt dem til Ukraine og Israel. 

I en udtalelse sagde Anthony Blinken, den tidligere udenrigsminister, at Trump måske vil trække sig ud af krigen, idet han henviste til drabet på Ayatollah Ali Khamenei og de fleste højtstående embedsmænd. Han kan også pege på succes i at nedbryde Irans militær.

Sådanne scenarier ville være meget positive for Kospi-indekset, da Sydkorea ikke har mange naturressourcer. Landet importerer det meste af sin olie fra Mellemøsten, hvoraf størstedelen passerer gennem Hormuzstrædet. Lavere oliepriser ville derfor være meget gunstige for økonomien og potentielt for aktiemarkedet.

Det seneste Broadcom-regnskab bidrog også til Kospi-indeksets gevinster. Regnskabet viste, at selskabets AI-omsætning fordobledes i fjerde kvartal, og ledelsen pegede på en vej mod $100 billioner i årlig omsætning i AI-sektoren i løbet af de næste par år. 

Sammen med det seneste Nvidia-regnskab er der tegn på, at AI-boomet fortsætter. Faktisk var AI-relaterede selskaber som Samsung og HK Hynix nogle af de største kursvindere i Kospi-indekset torsdag. Samsung steg med 9,30%, mens SK Hynix løftede sig med 9,78%.

Der er dog en risiko for, at den igangværende Kospi-stigning er et dead-cat bounce. En DCB er en midlertidig, kortvarig genopretning i en aktivpris efter en længerevarende nedgang. I Kospis tilfælde gik markedet kortvarigt ind i et bjørnemarked efter et fald på 20% fra toppen.

Når et sådant fald sker, er det almindeligt, at investorer køber på faldet i et forsøg på at time markedet. I mange tilfælde er dette køb typisk en bull trap, og aktiverne trækker sig ofte tilbage.

Wyckoff-teorien antyder, at Kospi Composite Index står over for en korrektion 

Kospi-indekset har været en af de største vindere de seneste måneder. Et indeks, som handlede til KRW 2,298 i april sidste år, steg til et rekordhøjt niveau på KRW 6,330 denne måned.

Et nærmere kig på ugegrafen viser, at rallyet fandt sted, efter at indekset holdt sig i et snævert interval mellem KRW 2,140 og KRW 3,312 i perioden 2021–2025.

Ifølge Wyckoff-teorien var denne udvikling en del af akkumuleringsfasen. Det gik ind i markup-fasen sidste år, efter at præsidenten lovede at skubbe det til KRW 5,000.

Derfor er der tegn på, at indekset nu er ved at gå ind i distributionsfasen, som efterfølges af markdown-fasen. Hvis det sker, er der en risiko for, at det kan styrtdykke til KRW 4,000 eller derunder.

Et godt eksempel på Wyckoff-teorien i praksis er Zcash, en førende privacy-token, som kom ud af en treårig konsolidering sidste år og steg til et rekordhøjt niveau. Den er nu gået ind i markdown-fasen, som er kendetegnet ved paniksalg blandt investorer.

Et andet godt eksempel er XRP, en altcoin der steg med over 400% i november 2024 efter års konsolidering. Den sprang til et rekordhøjt niveau på $3.6 og trak sig derefter tilbage, da den gik ind i markup-fasen.