Olieprisstigningen fylder, men dybere kreditrisici ulmer

USA og Israel indledte et angreb på Iran lørdag den 28. februar.

Det så ud til at overraske investorerne, på trods af at USA siden den anden invasion af Irak i 2003 havde sendt mere militært materiel (frem for tropper) til regionen.

Det ville dog være rimeligt at sige, at de fleste investorer mente, at forhandlingerne mellem USA og Teheran om sidstnævntes atomambitioner endnu havde lang vej igen.

I stedet var der et 'forebyggende angreb'.

Der var nogle skarpe bevægelser på tværs af finansmarkederne søndag aften.

Den amerikanske dollar steg kraftigt, hvilket tyder på, at bunden efter et vanskeligt år muligvis er nået for dollaren.

Ædelmetallerne steg og vendte derefter brat, uden tvivl fordi investorerne panikkede over dollarens bevægelse og opgav ædelmetallerne som en form for 'sikker havn'.

Olie brød igennem langsigtet modstand og steg 14% fra fredagens lukning til tirsdagens top, hvilket gav priserne deres højeste niveau siden sidste juni.

Til orientering kom junis prisstigning efter, at Israel angreb Irans luftforsvar og nukleare infrastruktur.

Olie fortsatte op og ramte en ny top efter USA's bombardement af Irans nukleare anlæg lidt over en uge senere.

Derefter vendte oliepriserne, og de gav det meste af gevinsterne tilbage i løbet af et par dage.

Men dengang var Irans respons lunken og performativ, og Hormuzstrædet forblev åbent.

Denne gang erkender Teheran, at det fælles USA–israelske angreb er eksistentielt for regimet, og derfor har deres respons været langt mere aggressiv.

Iran har slået tilbage mod sine nære naboer og formået at blokere al kommerciel skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Det har forstyrret passagen af en betydelig andel af råolie og flydende naturgas (LNG).

Præsident Trump har lovet amerikansk flådestøtte og forsikringsgarantier for kommercielle skibe, der passerer gennem strædet.

Hvis det lykkes, vil det fjerne en del af den risikopræmie, der i øjeblikket er indregnet i olieprisen.

Men hvad med aktier? Der havde været et vist udsalg forud for angrebet på Iran.

Det kunne dog forklares med en forværring i stemningen, da noget af overenthusiasmen i AI-handlen blev blæst væk.

Dette skyldtes (tag en dyb indånding) bekymringer om størrelsen af de midler, der er afsat til udvikling af AI, den sandsynlige tidshorisont for at se afkast på investeringen, undergravningen af virksomheder, der leverer software som en service, de mulige virkninger på servicesektoren i økonomien generelt samt udsigten til en kraftig stigning i arbejdsløsheden, især blandt hvidkravearbejdere, som følge af udbredt AI-adoption.

Jeg har sandsynligvis glemt nogle, men det er kernen. Dette skete samtidig med, at endnu et selskab med tilknytning til privat kredit gik konkurs.

Market Financial Solutions (MFS) sluttede sig til First Brands og Tricolor i at blive erklæret konkurs midt i beskyldninger om risikable eller uigennemsigtige finansieringspraksisser og muligvis bedrageri eller fejlangivelse af aktiver.

De tre selskaber opererede på forskellige industrier, og MFS var baseret i Storbritannien, mens de to andre opererede i USA.

Men alle var bakket op af privat kredit, og der har været antydninger om, at problemer opstod på grund af manglende tilsyn.

Tab mærkes både hos hedgefonde og hos store banker som JP Morgan, Santander, Barclays og Jeffries.

Og der er en grundlæggende bekymring om, at der kan komme flere dårlige nyheder.

Det er den reelle fare for risikomarkederne nu – ikke angrebet på Iran.

Ja, der er en risiko for, at krigen eskalerer. Men på den ene eller anden måde ender alle krige.

Vi har allerede set en bedring på de største amerikanske aktieindeks, og Europa har fulgt efter.

Men sandsynligheden for, at S&P 500 bryder modstand og når sin rekordhøjde omkring 7,000, er aftaget en smule, selvom handlende fortsætter med den pengeskabende 'strategi' med at 'købe dippen'.

Ja, den har virket særdeles godt siden oktober 2022. Men en dag vil den ikke. Kommer vi tættere på den dag?

(David Morrison er senior markedsanalytiker hos Trade Nation. Holdningerne er hans egne.)