Cuba er løbet tør for diesel: hvad sker der med økonomien nu?

Cuba er løbet tør for diesel og tung fyringsolie, ifølge energiminister Vicente de la O, hvilket efterlader øen midt i en af de mest alvorlige strømkriser i årtier.

I Havana oplever mange kvarterer nu mellem 20 og 22 timers strømafbrydelse om dagen, et forstyrrelsesniveau der peger på en bredere sammenbrud i landets evne til at skaffe og distribuere brændstof.

Den umiddelbare historie handler om mangel.

Den vigtigere historie er, hvad disse mangler indebærer. Når et land løber tør for både transport- og elproduktionsbrændstof samtidigt, spreder virkningen sig hurtigt ud over blot elforsyningen.

Det påvirker kollektiv transport, fødevaredistribution, industriel aktivitet, turisme, sundhedsvæsenets logistik og tilliden til statens evne til at håndtere krisen.

Reuters rapporterede fra Havana, at den amerikanske brændstofblokade har “kvælt” forsyningerne til øen.

De la O sagde, at Cuba fortsat er åben over for enhver sælger, der er villig til at levere brændstof, og tilføjede, at forhandlinger om importlaster fortsætter.

Han pegede også på højere globale olie- og fragtrater for skibsfart forbundet med konflikten mellem USA/Israel og Iran, hvilket har gjort et i forvejen vanskeligt indkøbsmiljø endnu hårdere.

Hvorfor manglen betyder noget

Selve tallene for strømafbrydelserne viser, hvorfor dette ikke længere kun er en energisag.

Hvis indbyggerne i hovedstaden tilbringer det meste af dagen uden strøm, vil konsekvenserne sandsynligvis trænge dybt ind i det daglige økonomiske liv.

For husholdninger betyder langvarige afbrydelser større madfordærv, vandmangel, svagere mobilforbindelse og større afhængighed af dyre backup-løsninger.

For virksomheder, især små private aktører, betyder det tabte åbningstimer, beskadiget lager og lavere produktivitet.

Turismen, en af Cubas vigtigste kilder til hård valuta, er også udsat, hvis hoteller, restauranter og transportselskaber ikke kan garantere stabil strøm.

Manglen er endnu mere alvorlig, fordi Cuba har begrænsede bufferlagre.

Reuters rapporterede, at øen ingen diesel- eller fyringsoliereserver har, mens kun én russisk tankskib har leveret råolie siden December.

Det tyder på, at regeringen opererer med lille margen for fejl. Enhver forsinkelse i nye leverancer kan forlænge krisen eller tvinge til endnu strengere strømrationering.

Hvorfor det er svært at sikre import

Cubas brændstofproblem handler ikke blot om, at efterspørgslen overstiger udbuddet.

Det handler også om finansiering og adgang.

Sanktioner gør transaktioner vanskeligere, fragtrater er steget, og sælgere kan være tilbageholdende med at engagere sig på grund af compliance- og betalingsrisici.

Selv hvor der er en villig køber og en villig sælger, kan søfragt og forsikring blive hindringer.

FN har ifølge Reuters kaldt den amerikanske blokade ulovlig, men det ændrer ikke de praktiske begrænsninger, Havana står over for på markedet.

Øens net er afhængigt af en kombination af indenlandsk råolie, gas og begrænset solproduktion, hvilket betyder, at importeret brændstof stadig spiller en afgørende rolle for at holde strømmen kørende.

Hvis importerede laster ikke ankommer i tide, forbliver produktionskapaciteten udsat.

Hvad konsekvenserne er

Den største konsekvens er, at Cubas økonomiske svaghed kan forværres.

Længere strømafbrydelser kan reducere produktionen, ramme eksportafhængige sektorer og forværre mangler andre steder i økonomien. De kan også intensivere inflationspresset, hvis transport og forsyningskæder bliver mindre pålidelige.

Der er også en social konsekvens. Udstrakte afbrydelser i hovedstaden har en tendens til at have større politisk følsomhed end mangler i yderområderne.

Hvis krisen fortsætter, kan regeringen møde stigende offentlig frustration, især hvis der ikke er nogen klar tidsplan for nye importaftaler eller forbedret produktion.

Diplomatisk skærper manglen også betydningen af Cubas søgen efter leverandører.

Enhver vellykket aftale ville være mere end en kommerciel transaktion; den ville signalere, hvilke partnere der stadig er villige og i stand til at støtte øen under et strammere eksternt pres.

Hvad man skal holde øje med

Nøglespørgsmålet er, om Cuba kan sikre brændstof hurtigt nok til at stabilisere elproduktionen.

Markeder og beslutningstagere vil holde øje med bekræftelse af nye importaftaler, tankskibenes ankomst og enhver ændring i omfanget af Havanas afbrydelser.

Et andet spørgsmål er, om de globale olie- og skibsfragtomkostninger forbliver forhøjede.

Hvis de gør, bliver Cubas indkøbsudfordring dyrere netop som landet synes mindst i stand til at absorbere den.

For nuværende bør brændstofmanglen ses ikke som en kortvarig forsyningsforstyrrelse, men som en stresstest af Cubas økonomiske robusthed.

Strømafbrydelserne er det mest synlige symptom. Den dybere risiko er, at de afslører, hvor lidt råderum øen har tilbage til at håndtere endnu et eksternt chok.