Eurozonens inflation tager fart efter kraftige stigninger i energipriserne

Inflationen i eurozonen accelererede i maj, drevet af højere energi- og serviceomkostninger, hvilket forstærker forventningerne om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten senere på måneden, ifølge data offentliggjort af Eurostat tirsdag.

Forbrugerpriserne på tværs af de 21 lande, der bruger euroen, steg 3,2% år-til-år i maj, op fra 3,0% i april.

Stigningen blev i høj grad tilskrevet et kraftigt hop i energipriserne og vedvarende styrke i servicesektoren.

Energiomkostningerne steg 10,9%, mens servicepriserne steg 3,5%, hvilket bidrog væsentligt til den samlede inflation.

Den underliggende inflation stiger også

En udvikling, der sandsynligvis vil tiltrække ECB's beslutningstageres opmærksomhed, var stigningen i den underliggende inflation.

Dette mål udelader mere volatile komponenter som energi- og fødevarepriser og betragtes ofte som en bedre indikator for længerevarende prispres.

Den underliggende inflation steg til 2,5% i maj fra 2,2% i april.

Stigningen blev understøttet af højere servicesinflation og en moderat acceleration i priserne på industrivarer.

På trods af stigningen i både den samlede og den underliggende inflation forventes dataene ikke at ændre de nærmeste forventninger til pengepolitikken i væsentlig grad.

ECB's embedsmænd har allerede signaleret, at de forhøjede inflationsniveauer retfærdiggør strammere finansieringsbetingelser.

Markederne forventer klart en renteforhøjelse i juni

De finansielle markeder har i vid udstrækning indpriset en renteophøjelse på 25 basispoint på ECB's møde den 11. juni.

Investorer forventer også en eller to yderligere renteforhøjelser senere på året.

Der er fortsat bekymring for, at de forhøjede energipriser kan sprede sig bredere i økonomien og skabe mere vedvarende inflationspres.

Beslutningstagere overvåger nøje, om de højere energiomkostninger smitter af på andre sektorer og bliver indlejret i fremtidig prisfastsættelsesadfærd.

Ifølge den fremherskende opfattelse, selv hvis de igangværende geopolitiske spændinger blev løst på kort sigt, er skader på energiinfrastruktur og virksomhedernes forsyningskæder allerede indtruffet.

Som følge heraf forventes normaliseringen at være gradvis, hvilket holder energipriserne høje gennem det meste af årets anden halvdel.

Vækstbekymringer begrænser rummet for aggressiv stramning

Selvom yderligere stramning af politikken synes sandsynlig, forventer økonomer, at eventuelle renteforhøjelser vil være relativt beskedne sammenlignet med den aggressive stramningscyklus i 2022.

Svagere underliggende økonomisk vækst begrænser virksomhedernes evne til at videregive stigende omkostninger til forbrugerne.

Flere indikatorer, herunder Purchasing Managers’ Index (PMI)-undersøgelser og ECB's egne data, peger på øget pres på realøkonomien.

Analytikere forventer også yderligere nedjusteringer af allerede afdæmpede vækstforventninger, efterhånden som krigen i Iran fortsætter, og de høje energipriser tynger den økonomiske aktivitet.

Europas rolle som nettoimportør af energi gør regionen særligt sårbar over for stigende energipriser.

Regionens industrisektor står allerede over for betydelige udfordringer efter tabet af billig russisk gas som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Højere toldsatser indført af USA har tilføjet yderligere pres.

Forbrugere og arbejdsmarked i fokus

Husstande har fortsat betydelige opsparinger, hvilket kan støtte forbrugernes udgifter.

Erfaring viser dog, at forbrugere ofte bliver mere forsigtige, når den økonomiske usikkerhed stiger.

Økonomer bemærker, at arbejdsmarkedet, i modsætning til inflationsbølgen i 2022, nu viser tegn på afdæmpning.

Den tendens kan forstærke forbrugernes forsigtighed og mindske risikoen for en kraftig løn-pris-spiral.

Som følge heraf mener nogle analytikere, at selvom højere energipriser kan fortsætte med at presse inflationen op, kan de skabe færre sekundære inflationsvirkninger end for fire år siden.

Det kan reducere presset på ECB for at følge en mere aggressiv pengepolitisk stramningsbane.

I mellemtiden forblev den bredere markedsstemning relativt stabil, idet S&P 500 steg omkring 0,25% og Nasdaq steg lidt over 0,4%.