Invezz

Pro forklarer, hvor man skal lede efter muligheder midt i Ukraine-krisen

Pro forklarer, hvor man skal lede efter muligheder midt i Ukraine-krisen
Wajeeh Khan
25. feb. 2022, 03:41 AM
  • Rusland indledte torsdag en særlig militæroperation i Ukraine.
  • Dan Genter siger, at sundhedssektoren er en groft undervurderet sektor.
  • Han kan også lide visse regionale banker og indenlandske rejseaktier.

Rusland indledte en “særlig militær operation” i Ukraine denne torsdag, der ansporede til usikkerhed på de globale finansmarkeder. Alligevel siger Dan Genter, at det ikke er tidspunktet til at sidde på sidelinjen lige nu.

Genters topsektorvalg

Ifølge den administrerende direktør hos RNC Genter Capital Management, så præsenterer svagheden i adskillige sektorer store muligheder for at købe på nuværende tidspunkt. En af disse muligheder er indenfor sundhedspleje, sagde han på CNBC’s “Halftime Report”.

Der er opstået nogle helt klokkeklare svagheder baseret på usikkerheden. Jeg mener, at der er nogle reelle køb lige nu i sundhedsvæsenet, som er en sektor vi mener er blevet groft undervurderet, og som helt klart ikke vil komme til skade i dette, også selvom konflikten eskalerer.

Health Care Select Sector SPDR Fund er faldet mere end 10% for året. Her til morgen sagde Jim Cramer også, at lægemiddelselskabernes aktier var et godt køb. Han var især begejstret for Eli Lilly som første valg.

Hvilke andre aktier ser han på?

Genter ser også muligheder i nogle af de regionale banker og indenlandske rejseaktier her midt i Ukraine-krisen, som begge fik en lussing torsdag. For at forklare dette lidt nærmere sagde han:

Mange føler, at Fed kunne gå i bero. Hvis renten ikke stiger, så vil bankerne ikke opleve en stigning i nettorente marginalerne. Men dette tror vi dog ikke nødvendigvis vil ske. Derudover er der nogle indenlandske rejseaktier, der er lidt for hårdt ramt. Konflikten vil ikke stoppe indenrigsrejser. Så dette kunne også være et godt køb.

Tidligere i dag sagde økonom Mohamed El-Erian, at udviklingen i Ukraine sætter udsigten til aggressive renteforhøjelser i bero. Han forventer heller ikke en rentestigning på 50 basispoint i næste måned.