MongoDB er en attraktiv vækst-teknologiaktie, men ikke til de aktuelle priser. Her er hvorfor

MongoDB er en attraktiv vækst-teknologiaktie, men ikke til de aktuelle priser. Her er hvorfor
Motiur Rahman
20. mar. 2022, 10:45 AM
  • MongoDB lukkede ved $398 efter en uge med stor hype i forbindelse med teknologiaktier.
  • Prisen forventes at trække sig tilbage til under $385 i løbet af den kommende uge.
  • Sælg og vent muligvis til priser så lave som $310 før du investerer i aktien igen.

Teknologiaktierne modtog en påfaldende stor mængde opmærksomhed i denne uge. Investorerne er nemlig lige nu på udkig efter værdipapirer med et højt vækstpotentiale. Analytikerne fortsatte med at anbefale de oversolgte teknologiaktier. Selvom MongoDB Inc. ( NASDAQ:MDB ) ikke er oversolgt, men aktien tiltrækker dog alligevel investorernes opmærksomhed.

MDB er en mellemstor vækstaktie, der har med dokumentorienterede databaser at gøre. Den er meget populær blandt udviklere, og brandet er utroligt anerkendt på markederne. Kendskabet har været en nøglefaktor i forbindelse med at drive interessen for aktien. Udover brandet, så anser investorerne virksomheden for at have et højt vækstpotentiale.

MDB's præstationer har været en væsentlig årsag til, at investorerne fortsætter med at følge aktien. MDB er endnu ikke rentabel, og den seneste indtjening viser et tab pr. aktie på $0,09 i sammenligning med analytikernes prognoser på $0,21. I den tilsvarende periode sidste år rapporterede selskabet et tab pr. aktie på $0,33. MDB overgik investorernes forventninger med en stigning på 56% i omsætningen.

MongoDB møder modstand ved $400, og forventes at falde i løbet af den kommende uge

MDB ser ud til at have genoptaget dens tidligere opadgående tendens. Efter at have åbnet ugen på $314,80, så lukkede MDB ugen højere på $398,10. Aktien møder dog modstand ved $400. Investorerne venter nu på at se, hvordan aktien vil opføre sig i løbet af den kommende uge. Vi forventer, at MDB vil begynde at falde igen efterhånden som det 10-dages glidende gennemsnit falder under de 20-dages og 50-dages glidende gennemsnit. Ved at bruge det 10-dages glidende gennemsnit som rød tråd, så kan aktien forventes at lukke næste uge til en lavere pris på $385.

Opsummering

MongoDB er en mellemstor vækstaktie. Virksomheden har reduceret tabet pr. aktie, idet omsætningen vokser hurtigt. Men at investere til de nuværende høje priser er muligvis ikke en god idé, idet aktiekursen forventes at trække sig tilbage fra det nuværende niveau i nærheden af $400.