Hvilken elbilproducent skal du købe: Nio eller Tesla?

Hvilken elbilproducent skal du købe: Nio eller Tesla?
Motiur Rahman
20. apr. 2022, 04:34 AM
  • Nio og Tesla opererer i det spirende elbil-rum.
  • Begge aktier er udsat for chip- og Covid-19-relaterede problemer.
  • Tesla giver konsekvent afkast i sammenligning med Nio.

Kinesiske Nio, Inc. (NYSE: NIO) og amerikansk-baserede Tesla, Inc. (NASDAQ:TSLA) er to populære navne indenfor elbilsektoren. Nio har sammen med andre lokale kinesiske producenter gjort sig klar til at give Tesla benhård konkurrence efterhånden som selskabets elbil-leverancer fortsætter med at stige. I marts udtalte Nio, at selskabet havde leverede 9.985 elbiler i marts, hvilket hjalp selskabet med at offentliggøre en kvartalsrekord på 25.768 leveringer. Aktien steg med mere end 6% efter leveringsrapporten.

Tesla, som også har størstedelen af sin produktion og leverancer i Kina, har været en solid spiller indenfor elbil-sektoren. Elbilproducenten sagde, at selskabet havde produceret 305.000 køretøjer i første kvartal og leveret mere end 310.000 køretøjer. Det står derfor klart, at Tesla er førende indenfor elbil-sektoren. Men det voksende antal leverancer fra rivalen Nio gør dem til en værdig konkurrent. Men hvilken af de to elbil firmaer skal du så investere i?

Hvis man sammenligner aktieafkastene for Nio og Tesla, så giver sidstnævnte investorerne en fordel. I de sidste seks måneder har Nio givet et afkast på -50%, i sammenligning med Teslas afkast på 13%. På et år har Nio givet et afkast på -46% i sammenligning med Teslas afkast på 37%. Derfor, hvis man er på udkig efter et afkast på mellemlang sigt, så bør man vælge Tesla. Ikke desto mindre har de globale chipproblemer og Covid-19-nedlukningerne i Kina ramt samtlige elbilproducenter. Dette kan tydeligt konstateres hos begge aktier, der har været faldende de seneste 5 dage.

Teknisk analyse af Nio og Tesla

Teknisk set er både Nio og Tesla faldende. Nio oplever dog en generel nedadgående tendens i forhold til Tesla, som er ved at rette sig efter en opadgående periode. Begge aktier står dog overfor et nedadgående pres på grund af de nuværende flaskehalse indenfor branchen.

Afsluttende tanker

Tesla-aktien vinder over Nio, da den har demonstreret et vedvarende kursstigning og et højere afkast end Nio. Denne analyse anser Nio som en momentum-styret aktie med udtalte stigninger under større annonceringer. Investorer der ønsker at købe Tesla bør dog udvise tålmodighed, og handle aktien ved omkring $895-$900 niveauet. Aktien kan også købes til den aktuelle kurs, hvis det nuværende niveau fortsætter med at vare ved.