Netflix - Hvad nu efter faldet på 35%?

Netflix - Hvad nu efter faldet på 35%?
Donal Ashbourne, CFA
22. apr. 2022, 05:31 AM
  • Netflix mister for første gang i et årti abonnenter, og forventer at miste 2 millioner flere i dette kvartal.
  • Aktien falder 35% og taber $50 milliarder i værdi, idet højtprofilerede investorer trækker sig.
  • Analytikerne har sænket deres prognoser fra $600 til $300/$400.

Uha. Som jeg er sikker på at du nu har hørt, så satte Netflix-indtjening ikke ligefrem verden i brand. Dette er måske ikke 100% sandt – for investorerne føles verden nemlig bestemt som om, den er ved at brænde ned til grunden.

Netflix faldt 35% efter kvartalsrapporten, og smed samtidigt svimlende $50 milliarder af sig i markedsværdi. Dette er mange penge – nok til at betale Netflix-filmstjernen Dwayne “The Rock” Johnson i 185 år hans rapporterede årlige løn på $270 millioner.

Og hvis du ejer aktier i Netflix, så kan du trøste dig med, at det kunne have været meget værre – for selvom hedge fonds forvalter Bill Ackman stadig er milliardær, så tabte han stadig $400 millioner i går, da han dumpede 3,1 millioner aktier. Han havde købt dem for blot tre måneder siden. Av.

Så hvorfor dette fald, og hvor går Netflix hen herfra?

Årsagerne

Den overordnede årsag til det vertikale fald var tabet på 200.000 abonnenter i første kvartal, hvilket lå under forventningerne om en nettotilvækst på 2,5 millioner. Det var faktisk det første fald i abonnenter, som streamingplatformen har haft i over et årti. Udsigterne var også dystre fremadrettet, hvor selskabet hævdede, at det forventede at miste yderligere to millioner abonnenter i indeværende kvartal. Selskabet advarede også om, at omsætningen ville halte på kort sigt:

Den første faktor er adgangskodedeling. Ja, du er ikke den eneste, der bruger dine forældres abonnement. Virksomheden anslår, at over 100 millioner ekstra husstande har adgang til tjenesten som følge af delte adgangskoder. Husk, at tjenesten i øjeblikket har 222 millioner betalende abonnenter, så 100 millioner snyltere er en stor mundfuld.

Sidste måned, da dette problem trådte mere i forgrunden hos Netflix, så annoncerede selskabet, at de lige nu testede et indgreb i Peru, Chile og Costa Rica. Lanceringen giver brugerne mulighed for at tilføje underkontoer til andre brugere, der ikke er medlem af den pågældende husstand til en lavere pris.

Den anden grund til den forfærdelige indtjening er simpel - god gammeldags konkurrence. Konkurrenterne har efterhånden indhentet selskabet efter Netflix oprindeligt havde forspringet i forhold til traditionelt fjernsyn. Disney+ er nu veletableret, HBO Max har sluttet sig til festen, og Hulu og Amazon Prime er fortsat væsentlige konkurrenter. Selv YouTube TV tager nu kampen op mod Netflix.

Forbrugerne har flere valgmuligheder, og tallene understøtter dette. For eksempel landede HBO Max 41,5 millioner abonnenter i USA sidste år – det er 13% af hele USA's befolkning.

Markedet er mættet

Selskabet antyder, at Netflix simpelthen kunne være for stor til at skabe yderligere abonnentvækst i USA. Hvilket på den ene side er fantastisk, men hvis du er en investor – så er dette bestemt ikke gode nyheder.

Squid Game er et eksempel på denne internationale tilbøjelighed – og dette globale perspektiv kommer til at fortsætte i fremtiden. Dog er priserne også blevet hævet som svar på den aftagende abonnentvækst - i begyndelsen af kvartalet hævede selskabet standardabonnementet med $1 og premium-abonnementen med $2.

Nedjusterede mål

Kritikerne er ude i fuld udblæsning. Bill Ackman har, som vi nævnte tidligere, været den mest profilerede til at forlade den "synkende" skude:

Ovenstående citat kommer blot tre måneder efter, at han erklærede Netflix for en "attraktiv værdiansættelse".

Andetsteds sænkede Canaccord Genuity deres kursmål med 33% fra $600 til $400 i kølvandet på indtjeningsrapporten. Deres $400-kursmål er baseret på 24X af deres 2023-justerede EBITDA-estimat.

JP Morgan var endnu hårdere og sænkede deres kursmål til $300 fra $605.

Det bredere billede

Problemerne er ikke nye for Netflix; de er snarere blot blevet værre. I januar faldt aktien 20%, da selskabet meddelte at man forventede at tilføje et væsentligt mindre antal abonnenter. Aktien er nu faldet med 64% fra år til dato, og handles på til det laveste niveau i fire år, hvor alle COVID-gevinsterne er blevet udslettet. Diagrammet nedenfor viser, hvilken rutsjetur det har været for investorerne - sat overfor S&P 500 (den blå linje).

I virkeligheden blev Netflix værdsat som en virksomhed med en monopolistisk tilstedeværelse indenfor branchen, hvilket simpelthen ikke er tilfældet længere. Konkurrenterne har indhentet selskabet og lanceret deres egne streamingtjenester, og kunderne har nu en legitim mulighed for at opsige deres abonnement grundet det langt større antal valgmuligheder.

Med en stigende leveomkostningskrise, der i forvejen tvinger nedskæringer, så kan folk nu vælge og vrage. Dette er et nyt paradigme, og derfor er Netflix tvunget til at rette blikket mod de globale markeder og slå ned på adgangskodedeling som løsninger på deres stagnerende vækst.

Med denne kontekst er det svært at være uenig med analytikernes nedjusteringer fra $600 til $400 (eller endda $300). Et mål på $600 værdisætter virksomheden til en markedsværdi på $265 milliarder - et vanskeligt mål med al den modvind.

Selskabet handler i øjeblikket lidt under $100 milliarder, hvilket virker meget mere fornuftigt – selvom jeg dog stadig ikke vil skynde mig hen for at købe Netflix.