Guldpriserne kollapser til 14-ugers lavpunkt overfor stærkere dollar

Guldpriserne kollapser til 14-ugers lavpunkt overfor stærkere dollar
Shivam Kaushik
17. maj 2022, 04:42 AM
  • Guldpriserne er på et 14 ugers lavpunkt, mens dollaren stiger til det højeste niveau i 20 år.
  • Amerikansk forbrugerinflation på 8,3% gør markederne negative med forventninger om hurtigere renteforhøjelser.
  • Guldprisen i dollar kollapser, men forbliver stærk i euro og pund.

Det amerikanske forbrugerinflationstryk over konsensussen på 8,3 % i sidste uge, kombineret med Feds første 50 bps-forhøjelse i 22 år, resulterede i et blodbad på Wall Street. Investorerne og de handlende dumpede deres positioner i stort set alle aktivklasser. S&P 500 genvandt nogle af sine tab efter at have testet 3.800-niveauet, men er dog stadig faldet 1,1% i løbet af de seneste fem dage.

Tabene strakte sig ud over aktiemarkedet, og det ser ud til at alt med en pris blev solgt fra. På trods af guldets ry som en sikker havn, så blev selv guldpriserne hårdt ramt.

Frasalg af guld

Konventionel visdom tyder på, at et recessionsmiljø, geopolitiske konfrontationer og inflationspres ville være positivt for guldpriserne. Men i sidste uge var guld ikke fremmed for et rasende salgspres overfor en forhøjet amerikansk dollar.

De globale markeder vendte sig mod dollaren, som tog fart på grund af forventningerne om aggressive og accelererede renteforhøjelser for at dæmpe inflationen. DXY, der er et indeks for styrken af US$ overfor en kurv af reservevalutaer, steg fra 96,2 i løbet af det nye år til det højeste niveau i 20 år på 105,1 denne fredag den 13. marts.

Det er klart at i disse kaotiske tider, så viste verdens reservevaluta - og ikke guldet - sin overlegenhed. Spørgsmålet er bare, om denne tendens kunne vende sig imod sig selv? De seneste handelsbevægelser tyder bestemt på, at dette ikke kan forventes på kort sigt.

Det gule metal faldt i sidste uge med næsten 4%, hvilket markerede guldets værste ugentlige præstation i 11 måneder, og et 14 ugers lavpunkt og den fjerde uge i træk med tilbagegang. Selvom guldprisen så sent som den 5. maj var på over $1.900, så faldt prisen dog til $1.797,2 i kølvandet på forventningerne om accelererede renteforhøjelser - for blot at fastholde støtteniveauet på $1.800 og lukke ugen på $1810 efter de svagere obligationsrenter. I skrivende stund blev guldet handlet til $1.814.

De majestætiske højdepunkter fra midten af marts er nu et fjernt minde, idet vanvittige markedsaktører tømte deres positioner og vendte op og ned på guldprisen fra år til dato, der efterfølgende endte blot 0,01% over priserne fra 3. januar.

Det er dog vigtigt at huske på, at gulds ofte roste arv som et traditionelt værdilager kommer uden rentebetalinger. Dette ses der naturligvis negativt på, når renten hæves. Den stærke dollar frarådede også køb af guld prissat i dollars.

Mest af alt er guldderivater meget flydende. Da investorer skyndte sig at dække deres tab indenfor andre klasser, udfylde marginbetalinger og omplacere porteføljer for at undgå den stygge inflation, så blev papirguldet udvekslet i et rasende tempo til fordel for den stærkere dollar.

Dollar divergens

Mens dollarprisen på guldet oplevede en fuld omvending af år til dato stigningerne i sidste uge, så var priserne interessant nok 10,9 % højere i britiske pund og 8,8% i euro fra fredag den 13. marts.

Ved afslutningen af ugen endte priserne på euro og pundet på et relativt godartet lavpunkter på henholdsvis 6 uger og en uge.

År til dato afkastet mellem valutaerne var sammenlignelige indtil den første uge af marts, hvorefter der har været en markant divergens. For dollaren er afkastet faldet fra 10% fra år til dato den 10. marts til 0,01% da markedet lukkede fredag.

Den højere volatilitet på markederne har sat skub i efterspørgslen på et sikkert tilflugtssted i dollaren, hvilket har medført at dollaren er blevet ved med at gå fra styrke til styrke.

Uklart område

På grund af et muligt oversalg af guldet i sidste uge, så vil det gule metal sandsynligvis kæmpe for at genvinde sin position. I den overskuelige fremtid kan de handlende således forudse mere volatilitet i guldpriserne, hvilket vil fremtvinge bredere intervaller.

På trods af Feds tilsyneladende store selvtillid, så er valutaforvaltning langt fra en eksakt videnskab, og især i situationer, der udvikler sig hurtigt. Hvis renteforhøjelserne kommer for hurtigt, så risikerer Fed at vende en afmatning til en recession eller måske noget endnu værre. Men hvis renterne ikke holder trit med inflationen, så kunne priserne stige til alarmerende niveauer, mens Feds troværdighed vil modtage et hårdt slag.

Dette er især problematisk, fordi USA har en gældskultur. En stor del af forbruget er drevet af lån, og almindeligvis med kreditkort. De høje niveauer af personlig gæld betyder, at tilbagebetalingerne bliver meget vanskeligere at foretage, når renterne stiger. Denne tredje dimension er måske den vanskeligste, idet rentestigningerne kommer med en pæn portion social smerte.

Guldpriserne vil sandsynligvis lide, da priserne fortsætter med at stige. Men vil dette virkelig være bæredygtigt?

Under den forrige renteforhøjelsescyklus var vanskelighederne forbundet med de stigende gældsafdrag en af grundene til, at Fed blev tvunget til at trække sig tilbage fra et tilsyneladende lavt niveau på 2,5% i 2019.

Med andre ord kræver en optimal rentecyklus også en god portion held.

Selvom Fed formand Powell fastholder sine faste meninger i måden han taler på, så er det dog stadig usikkert, om Fed rent faktisk kan bakke deres ord op med handling, eller om centralbanken vil blive tvunget til at skifte kurs efterhånden som forholdene ændrer sig.