CPI-inflation på 8,6% – hvad dette betyder fremadrettet

By: Dan Ashmore, CFA
Dan Ashmore, CFA
Dan er dataanalytiker hos Invezz, der kombinerer kvantitative færdigheder og en makrobaggrund for at kompilere analyser om en række… læs mere.
on jun 11, 2022
  • CPI-misser (stop mig, hvis du har hørt dette før), med en inflation på 8,6 % mod de forventede 8,3%.
  • Biden er nu den mindst populære præsident siden Ford i 1974 på nuværende tidspunkt.
  • Markedet falder igen, men hovedparten af smerten bør nu medregnes.

Jeg tænker nostalgisk tilbage på de dage, hvor markedsbevægelserne 100% afhang af Jerome Powells hvert eneste ord. For at være helt ærlig, så er jeg nostalgisk når det kommer til grønne markedsdage. Måske vil jeg sidde på sofaen om fyrre år og fortælle mine børnebørn historier om de gode gamle dage, hvor aktiekurserne plejede at stige.

Men igen, så er denne nye månedlige lykkehjuls-konkurrence, som også går under navnet CPI-aflæsningen, er blevet rigtig sjov, selvom den tilsyneladende bliver mere og mere forudsigelig hver eneste gang den gentager sig, på samme måde som en dårlig gyserfilm (jeg så i sin tid Paranormal Activity 3 i biografen, og husker tydeligt at folk begyndte grine, mens det i stedet var meningen, at de skulle skrige af skræk – se dette er en måde at skelne en dårlig film fra en god).

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

CPI i maj

CPI-tallene i maj landede hårdt i morges og ramte 8,6% mod de forventede 8,3%. Hvis man kigger lidt nærmere på tallet, så svarer dette til en stigning på 1% siden april.

Selv hvis man ekskluderer fødevare- og brændstofpriserne, som er notorisk volatile, så steg kerneinflationen stadig med 0,6%. Kerneinflationstallet er typisk det tal, som politikerne fokuserer på, men uanset hvilken vej du vender det, så repræsenterer dette endnu et bekymrende tal for myndighederne, der i stedet havde håbet at inflationen ville begynde at falde igen.

Markedsreaktionen

Det store overskriftsnummer – det største siden 1981 – fik markedet til at vælte medfulgt af en dejlig rød farve, der startede min dag, da jeg tjekkede min portefølje i morges. Guldet holdt i hvert fald stand? Det viste sig desuden endnu en gang (hvis der stadig skulle være tvivl om dette), at Bitcoin har lang vej igen før mønten kan komme i nærheden af at gøre krav på titlen som et værdilager.

Politik

November nærmer sig, hvilket betyder at det amerikanske midtvejsvalg ligger lige forude, og Biden-regeringen vil uden tvivl ikke være tilfredse med det fortsatte fald i forbrugernes stemning, som disse inflationstal forårsager.

For at måle forbrugernes stemning kan du foretage en undersøgelse blandt en million mennesker eller grave dybt i forbrugernes købsmønstre i løbet af de seneste måneder – du kunne oven i købet indlede en samtale med tusind forskellige taxachauffører om økonomiens tilstand og nedskrive deres svar. Men da det er fredag, så besluttede jeg mig dog for ikke at gøre nogen af disse ting; i stedet indtastede jeg “recession” i Google Trends-databasen, og vupti, det er steget voldsomt på samme måde som prisen på mine daglige indkøb af græsk yoghurt (hvornår vil jeg ende med at skifte fra blåbær til banan blot for at spare penge?).

Så ja, Bidens regering er næppe udpræget glade. Der er masser af partiskhed og splittelse i forbindelse med den amerikanske politik lige nu, men én ting som enhver amerikansk vælger vil bekymre sig om, er deres pengepung, og næsten alle amerikanere mener at deres pengepung er ved at blive lettere. Bidens popularitet er nu faldet til under 40%, jf. nedenstående tal fra Politico. For dem der ikke ved, hvad dette betyder, så er det…dårligt..

Hvor slemt står det til? Nå, jeg gik nu på opdagelsesrejse i USA’s politiske historie for at finde ud af, hvor slemt det rent faktisk står til. Husker du Donald Trump – USA’s tidligere præsident med notorisk lav popularitet? Biden er nu mindre populær end Trump var på dette stadie af præsidentembedet (507 dage), som det fremstår af den grønne linje på nedenstående graf fra FiveThirtyEight. Og det vil bestemt ikke være en ligebyrdig kamp at sammenligne Biden med Obama i samme fase af hans præsidentperiode. Faktisk er Biden den mindst populære præsident på dette stadium af sin embedsperiode (507 dage) end nogen anden amerikansk præsident siden Gerald Ford tilbage i 1974. Uha.

Hvad det betyder

Jeg skrev i går om min overbevisning om, at vi stort set var ovre Fed-forhøjelserne/inflationsfortællingen og hævdede, at størstedelen af de dårlige nyheder allerede var medregnet. Selvom min nuværende tankeproces følger samme tråd som denne artikel, dvs. at jeg stadig mener, at olie er nøgletallet at holde øje med på makrobasis, så har det øgede pres som Fed og Det Hvide Hus vil befinde sig under efter dagens CPI-glip ikke overraskende trukket markedet yderligere nedad.

Men jeg mener faktisk ikke, at tingene har ændret sig udpræget meget. CPI-metrikken underkoger under alle omstændigheder inflationen, hvor det reelle tal er væsentligt højere end 8,6%. Uanset hvad, så er det endnu et slag mod Feds mislykkede forsøg på at håndtere inflationen, det Hvide Hus’ popularitet og Wall Streets profittal. Og dette er tre af de mest indflydelsesrige partier i USA.

Men hvad pokker, vi kunne vel alle bare begynde at købe obligationer i stedet for, men hvad ville der egentligt være sjovt ved det?

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, Capital.com
9.3/10
75.26% of retail investor accounts lose money when trading CFDs with this provider. You should consider whether you can afford to take the high risk of losing your money.