Voyager Digital trues af konkurs, ekko af krypto markedet i 2008

Af:
op jun 30, 2022
  • Voyager Digital er det seneste firma, der er blevet fanget af smitten med en aktiekurs på -97% i år.
  • Ekkoer fra Wall Street-bankerne i 2008 om smitten, der risler gennem centraliserede krypto virksomheder
  • Overgearing, grådighed, dårlig fremsyn med regulering og svag risikostyring resulterede i Voyagers undergang.

Ekko af 2008

Kryptovaluta smitten fortsætter med at bølge op.

Det som vi er vidne til på kryptovaluta markederne svarer til det, som Wall Street bankerne oplevede tilbage i 2008. Dette vil sige, at en række overbelastede firmaer lige nu stirrer en mulig konkurs direkte i øjnene i kølvandet på hensynsløs långivning og grænseløs grådighed under et historisk tyreløb.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Den børsnoterede digitale aktivmægler Voyager Digital er det seneste firma i knibe. De var ude hvor de ikke kunne bunde med den insolvente kryptovaluta hedgefond Three Arrows Capital (3AC), hvilket afslørede, at fonden undlod at tilbagebetale et lån på $350 millioner i den amerikanske dollar-tilknyttede stablecoin, USDC, samt 15.250 bitcoins til en værdi af omkring $315 millioner i dagens kurs for i alt cirka $665 millioner.

Dette fik aktiekurserne til at styrtdykke, selvom et hurtigt kig på udviklingen i år viser, at der ligger dybere problemer til grund. Voyager åbnede op for handel i 2022 til $13 pr. aktie. I skrivende stund handles den til 37 cent, hvilket svarer til et fald på 97%. Av.

Er Voyager insolvent?

En standard meddelelse er blevet udstedt til 3AC, men dette samlede lån på $665 millioner er alligevel et svimlende beløb, hvis man skal grave i Voyagers økonomi. Sidste fredag afslørede firmaet, at det havde cirka $137 millioner i USD og ejede kryptoaktiver, og tilføjede, at det også havde adgang til $200 millioner i kontanter og en USDC-revolver. Endelig er en 15.000 bitcoin-revolver på plads fra Alameda (ca. $500 millioner).

Alameda, der i sin tid blev grundlagt af FTX direktøren Sam Bankman-Fried, foretog et yderligere skridt og forlængede et lån på i alt omkring $500 millioner til Voyager (Almeda har tidligere investeret i firmaet). Men som skitseret ovenfor, så er dette over $150 millioner mindre i forhold til eksponeringen overfor 3AC, og det står lige nu uklart om dette vil være tilstrækkeligt til at redde virksomheden fra en konkurs.

Vi arbejder ihærdigt og hurtigt på at styrke vores balance og forfølger en række forskellige muligheder, så vi kan fortsætte med at imødekomme kundernes likviditetskrav

Voyagers administrerende direktør Stephen Ehrlich

Oddsene ser ud til at være dårlige for, at firmaet vil være i stand til at overleve denne krise og genvinde sit fodfæste, og især når man tænker på den intenst negative stemning på både aktiemarkedet og indenfor kryptovaluta.

Terra-smitten

Du vil måske kunne genkende nogle af disse navne, og dette tjener til at fremhæve, hvor sammenkoblet og systemisk risikoen var hos disse centraliserede platforme. 3AC’s spiral blev udløst af Terras kollaps, hvor grundlæggeren Zhu Su endda anvendte Luna-symbolet i sit Twitter-navn indtil for nylig, og gentagne gange promoverede mønten på Twitter.

Dette er også den anden redningspakke fra Sam Bankman-Fried, hvor FTX også gav et lån på $250 millioner til BlockFi, der er en anden kryptovaluta udlåner med en lignende forretningsmodel som Celsius – som også viste sig at være involveret i Terra, ligesom 3AC (såvel som at blive fanget i et likviditetsklemme på grund af stETH-rabatten og de store gearede ETH-positioner).

Alameda og Celsius blev begge rygtet om at være involveret i en potentiel 11. times redningsaktion for Terra, og undladelsen af at indgå en aftale var i sidste ende en dødsdom for Celsius. Men så igen, så fungerer disse insolvenser og redningspakker til at vise, hvor indbyrdes forbundne og skrøbelige en stor del af disse hensynsløse långivere og hedgefonde rent faktisk var.

“Hero to Zero”

Dette markerer den seneste mørke udvikling for Voyager Digital, som lod sig inspirere af Ikaros og fløj for tæt på solen.

Min redaktør, Jayson Derrick, var en Voyage-investor og udtalte sig i denne forbindelse om den formodede hype, som mange troende bed på sidste år på en forfriskende ærlig (og ikke mindst underholdende!) måde:

“Voyager Digital rangerer som min næstværste investering nogensinde, da aktien lige nu nærmer sig nul. Jeg blev opmuntret af to meddelelser i 2021, der fik det til at virke som en simpel beslutning at købe aktier. Først udnævnte Dallas Mavericks Voyager som holdets ‘første officielle kryptovaluta mæglervirksomhed og internationale partner’. Jeg antog at Mavs-ejer Mark Cuban kun udvælger vindere, og hvis Voyager var god nok til ham, så burde dette være godt nok for investeringssamfundet”.

Lad mig lige hurtigt indskyde og sige, at Mark Cuban blot er et menneske, noget som kryptovaluta verdenen indså, da han investerede i en algo-stable, Iron Finance, der gik til nul fra den ene dag til den anden (tænk blot på Terra-krisen – blot med en mindre stablecoin). Cuban skrev en artikel, der forsøgte at promovere stablecoin og likviditetspar mekanismen, som efter sigende gav ham “et årligt afkast på omkring 206%” på hans “indledende investering på $75K”.

Efter at den gik til nul, så skiftede han dog hurtigt tone og begyndte nu at promovere stablecoin-regulering, hvilket fik nedenstående meme til at gå viralt.

Der var andre årsager til, at Voyagers markedsværdi steg over en markedsværdi på $5 milliarder. Alameda foretog en strategisk investering på $75 millioner, hvilket var en del af grunden til, at de sandsynligvis nu kæmper for at redde firmaet.

Men det blev simpelthen værre og værre, og manglen på fremsyn tidligere på året fra Voyagers ledelse stak i øjnene, da de amerikanske tilsynsmyndigheder kom efter dem i forbindelse med deres rentebærende produkter i USA. Dette svarede til den samme skæbne som andre virksomheder, der tilbyder lignende “værdipapirer”, såsom BlockFi, og mange konkurrenter reagerede ved at fjerne disse tilbud til deres amerikanske kunder. Voyager holdt dog kursen, hvilket var uforklarligt og i sidste ende var dette en kæmpe fejl.

Afsluttende tanker

Derrick fortsatte med sin rutsjebane historie som investor:

“At se aktiesalget fra dets højdepunkter i 2021 fristede mig til at genkøbe en position i begyndelsen af 2022, hvor aktien så virkelig billig ud. Dog gik Voyagers aktie tilsyneladende ned ad bakke lige fra den dag jeg købte den. Salget var for meget for mig at håndtere den 30. marts, da det modtog en ophørsordre for sin renteskabende kryptovaluta forretning.

At sælge med et stort tab udryddede hele min profit fra den første gang jeg købte aktier. Hvorfor jeg valgte at genkøbte aktien en tredje gang i maj 2022 er et mysterium. Der var ikke tale om var ikke en stor position, men dog stor nok til at gøre mig i dårligt humør. Var Voyager bare en wanna-be spiller indenfor kryptovaluta rummet hele tiden og snød mig? Det ser bestemt ud til, at dette er investorernes holdning i disse dage.”

Når det kommer til mig, så er jeg enig i denne afsluttende bemærkning fra Derrick. Jeg tror ikke nødvendigvis, at der var noget ondsindet på spil her, men Voyager påtog sig for meget, og undlod at vurdere den regulatoriske risiko ved det miljø, som de opererede i.

Ligesom Celsius, Three Arrows Capital og så mange andre, så var Voyager overdrevent aggressiv og praktiserede dårlig risikostyring. Dette er en klichéfyldt og enkel konklusion, men den er dog ikke desto mindre sand. Dette ser vi gang på gang på tværs af alle aktivklasser; dette er alt sammen fint, mens tyremarkedet raser, men hønsene vender dog altid hjem til reden i sidste ende.

Voyager påtog sig for meget, og nu kæmper de for at forblive solvente. For de fleste investorer kommer dette lidt for sent.

Invester i kryptovaluta, aktier, ETF'er og meget mere på blot få minutter med vores foretrukne mægler, eToro
10/10
67% of retail CFD accounts lose money