Mere smerte i takt med at inflationen bliver varm igen

Dette er Deja vu.

CPI-aflæsningen for september ankom her til morgen. Kerne-CPI'en trumfede forventningerne med 0,6% fra måned til måned, mens hovedtallet på 8,2% også lå over forventningerne på 8,1%.

Forudsigeligt nok blev dette efterfulgt af et blodbad.

Selvom markederne igen er steget siden da, så viser det dog stadig, at den største enkeltstående variabel på markederne lige nu er inflationen. CPI-målingerne er blevet til en månedlig fest, hvor tallet bestemmer Federal Reserves svar. Det er bare vanskeligt at vide på forhånd om det bliver en fest eller en begravelse.

Aflæsningen på 8,2% i eftermiddag betyder, at september udgaven bliver en begravelse, hvor en stigning på 75 bps i november næsten er garanteret, og hvor markederne også medregner en stigning på 50 bp i december.

Der er kun én ting, der driver markedet lige nu – hvilket er noget, som jeg har skrevet meget om .

Dette er ikke en overraskelse

Intet er overraskende her; dette har været mønsteret i adskillige måneder. Mange advarede om faren ved at trykke en hidtil uset mængde valuta under COVID-pandemien, og vi var således nødvendigvis altid tvunget til at betale prisen.

Inflationen er ikke en overraskelse – mange har i efterhånden et godt stykke tid grædt over den nært forestående smerte. Det er simpel matematik: Tryk flere penge, og værdien af disse penge vil falde. Desværre er rentestigninger den eneste måde at dæmme op for den uundgåelige inflation, der følger af al denne pengetrykkeri - og disse stigninger gør ondt.

Netop fordi inflationen fortsat er mere stædig end Fed ønsker, så skal renteniveauet hæves mere aggressivt. Når låneomkostningerne er højere, så falder investeringerne og efterspørgslen. Likviditeten suges i bund og grund ud af økonomien.

Derudover falder værdiansættelsen af virksomheder, der normalt værdiansættes ved at diskontere fremtidige pengestrømme til nutiden, når renten stiger, da pengestrømmene diskonteres tilbage til nutiden via højere renter.

Lad os nu prøve at se på dette på en anden måde; hvis jeg tilbyder dig $10 i denne måned næste år og renten er på 3%, men inden du når at acceptere, så stiger renten til 6%, så vil de $10 nu være mindre værd, fordi du diskonterer den tilbage til i dag med 6% i stedet for 3%.

Hvad byder fremtiden på?

Det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvor meget inflationsharmoni der er blevet indregnet i markederne. Der har været meget smerte indtil videre, men hvis inflationen fortsætter med at trumfe forventningerne, vil den ikke aftage lige foreløbig.

Fed har stået fast i deres holdning om, at inflationen er den største bekymring lige nu. Når først tallene falder mærkbart og efterspørgslen falder til ro, så kan vi nu endelig begynde at slappe af. Men arbejdsmarkedet er trods den seneste svækkelse stadig solidt. Der er stadig mange penge derude.

Vinteren er på vej, som plejede at være et sjovt citat fra Game of Thrones, men har på grund af den aktuelle energikrisen i stedet fået folk til at ryste i bukserne. Krigen raser stadig i Ukraine. På trods af at jeg har sagt, at inflationen styrer markederne, så er der andre potentielle faktorer, der kunne dukke op fremover. Min mavefornemmelse fortæller mig, at vi har nogle rigtig lange måneder foran os, og at økonomien stadig mangler at køle mere af.

Tiden vil vise hvad der vil ske, men i øjeblikket er den vigtigste begivenhed derude den månedlige CPI-aflæsning.