Ethereum bør vurderes som en teknologiaktie

I betragtning af hvor meget af min tid der i disse dage går med at finde hoved og hale i kryptovaluta markedet, så syntes jeg, at det var på tide at samle mine tanker om Ethereum på ét sted. Det er jo trods alt den næststørste kryptovaluta i verden.

Om ikke andet kunne det være sjovt at se tilbage på denne artikel om et par år, når den uden tvivl vil lyde som den amerikanske økonom Paul Krugmans bud på internettet i 1998:

Væksten af internettet vil bremse drastisk…de fleste mennesker har intet at sige til hinanden! I 2005 eller deromkring vil det stå klart, at internettets indflydelse på økonomien ikke har været større end faxmaskinens

Retfærdigvis var Krugman måske blot virkelig glad for faxmaskinen?

Uanset hvad grunden var; lad os spilde lidt digitalt blæk på denne underlige og vidunderlige ting, som vi kalder Ethereum.

Jeg holder på Ethereum

Lad mig som det allerførste sige, at jeg holder på Ether.

Den har aldrig været en stor del af min portefølje; den har for det meste flirtet omkring 5%-mærket i løbet af de sidste par år. Så du kan nok tage min mening som værende relativt upartisk – eller i det mindste så tæt på upartisk, som noget kan være på et sted, hvor der findes velafbalancerede og velovervejede udtalelser, dvs. på internettet.

Under tidligere eksplosive opløb er min ETH beholdning kortvarigt steget til at udgøre 10% af min portefølje – eller endda 15% – men jeg har reduceret denne procentdel relativt hurtigt i langt de fleste tilfælde. ETH er ikke fremmed for en ualmindelig beskidt dag, så den er også faldet et godt stykke under mine 5% – men for det meste har den holdt sig omkring 5% niveauet.

Hvilket ifølge Twitter gør mig til en boomer med min andel på sølle 5%. Men ifølge de traditionelle investorer gør 5% mig til en oprørsk Gen Z-er. Tja verden er underlig.

Ethereum er teknologi

Jeg har skrevet meget om Bitcoin. Det er et aktiv, som jeg mener er et af de mest fascinerende aktiver, som menneskeheden nogensinde har oplevet, når det kommer til dens enestående kraft til både at polarisere og forvirre – og det faktum, at vi ikke har set noget lignende før – på godt og ondt.

Bitcoin kommer med en række alvorlige makroimplikationer. Dens mål, uanset om du tror målet vil blive nået eller ej, er at skabe et værdilager og tilbyde et alternativ til de statskontrollerede penge. En adskillelse af penge og stat.

Ethereum har på den anden side intet til fælles med Bitcoin.

Der er et ordsprog, der svæver rundt på nettet: “ETH er penge”. Helt ærligt, så er jeg ikke rigtig sikker på, hvad dette overhovedet betyder. For mig er Bitcoin penge (eller kunne være penge for at være mere diplomatisk). Ethereum er imidlertid teknologi.

Ethereum er en legeplads for udviklerne, hvor de decentraliserede apps kan bygges i håbet om at ruske op i de forskellige brancher.

Siden sidste måneds Merge-opdatering kører den på en helt anden konsensusmekanisme end Bitcoin, som stadig bruger Proof-of-Work (dvs. “mining” – en praksis, som ofte skaber kontroverser på grund af dens energiforbrug).  

Denne underliggende ramme for Ethereum gør det muligt at bygge et helt udvalg af projekter oven på det. Blockchain-spilplatforme, DeFi-protokoller, NFT-relaterede startups, tegneserieaber, der sælges for hundredtusindvis af dollars – listen er uendelig.

Hvis jeg skulle beskrive Ethereum på enkel vis, så ville jeg beskrive den som en supercomputer bygget til at drive en decentral økonomi, hvor alle og enhver kan komme og udvikle programmer ved hjælp af denne computer – og den sigter mod at være hjertet, der driver en alternativ og decentral verden.

Men der er dog ikke tale om penge.

Decentraliseret finans og NFT’er

NFT’er er en af disse applikationer. De keder mig i langt de fleste tilfælde.

Konceptet er fedt. Et unikt digitalt token, som kan handles – der er alle mulige implikationer her. Du kan tokenisere obligationer, gøre aktiver illikvide i den virkelige verden, såsom huse eller hvad som helst. Men berettiger et fedt koncept, at man betaler tusindvis af dollars for dem i deres nuværende form?

Det mest kendte eksempel er naturligvis kunst. Anonyme internetbrugere anvender tegneserieaber som deres profilbilleder, noget som de betaler tusindvis af dollars for. Dette kunne muligvis gøre mig til en boomer, men det her fascinerer mig overhovedet ikke. Jeg vil hellere højreklikke og gemme tingen, og i stedet spendere pengene på en is eller et eller andet (helst en Magnum mint – en virkelig undervurderet perle).

Men alt dette er hverken det ene eller andet. Ethereum tillader disse ting at blive bygget. Selvfølgelig – meget af dette er efter min mening fjollet, og NFT’er er det, der forvirrer mig mest. Men dette er bare en af de applikationer, der tilbydes på Ethereum.

DeFi er efter min mening mere spændende

Ethereum er hjemsted for decentraliseret finans (DeFi), der er den spirende branche, som har til formål at revolutionere vores traditionelle finanssystem ved at afskære mellemmanden.

DeFi, der lever uden for bankernes, regeringernes og institutionernes ansvarsområde, er et rent peer-to-peer-system, der har til formål at strømline effektivitet, reducere gebyrer og ruske op i den traditionelle banksektor. Sidstnævnte har været udsat for mistænkeligt få masseforstyrrelser i løbet af de sidste et til to årtier, hvilket er en periode, hvor næsten alle andre brancher i verden er blevet vendt på hovedet af teknologien.

Ja, kreditkortet er da fint. Men det handler mere om, hvordan vi bruger bankvæsenet, snarere end selve den underliggende rørledning. En bankoverførsel til udlandet involverer stadig en venteperiode på adskillige hverdage, og kommer ofte med et beskidt valutagebyr. En realkreditansøgning kan tage måneder at blive gennemført. Satserne er stadig helt ude af trit i detailhandelen i forhold til store institutioner.

Ethereum, der gennem dette nye decentraliserede finanskoncept, er beregnet til at kunne løse alle disse problemer. Et rent decentraliseret system.

Det er blot ikke sandt.

I det mindste decentraliseringsdelen. Og dette bringer os videre til næste afsnit.

Centralisering

Jeg har længe skrevet om, hvad jeg mener er en total misforståelse indenfor området om, hvor decentraliseret Ethereum rent faktisk er.

Der er tre særskilte faktorer forbundet med denne fejlopfattelse af decentralisering:

1. Stablecoins

Den første er stablecoins.

En stor del af Ethereum køres via en række populære stablecoin-udstedere, såsom Circle ( USDC ) og Tether ( USDT ).

Langt størstedelen af den samlede værdi, der er låst fast på tværs af alle disse forskellige apps og protokoller, er i USDC og USDT. Disse er stablecoins udstedt af centraliserede virksomheder og er derfor underlagt regulering, censur og hvad lovgiverne ellers kræver, at de skal gøre.

Jeg var for doven til selv at kortlægge dette, så jeg stjal nedenstående graf fra Kaiko, som giver et indblik i, hvor dominerende de centraliserede stablecoins er på nogle af de største decentraliserede børser på Ethereum.

Uniswap er den bedste med 66% af platformens swaps udelukkende i USDC og 76% med centraliserede stables.  Curve og Sushi er ikke langt bagefter. Er det for sent at sætte gåseøjne ved den “decentrale” del af decentraliseret finansiering?

Hvordan centraliseres Ethereum, hvis størstedelen af midlerne på platformen finder sted i centraliserede mønter? Det enkle svar er, at det er den ikke. Så anti-kryptovaluta som dette lyder, så kunne den amerikanske regering, hvis den ville, blot trykke på en knap og lukke Ethereum ned.

Tether og Circle har gentagne gange vist, at de er nødt til at overholde reglerne. De har tidligere frosset wallets, der interagerer med protokoller – den seneste sag var vedrørende mixeren Tornado Cash. Hvis store Joey B Tether eller Circle om morgenen, så kunne Ethereum i teorien blive lukket ned inden du har drukket din morgenkaffe (og med store Joey B refererer jeg til Joe Biden snarere end Joe Burrow, selvom der kunne være et argument for at mene, at sidstnævnte ville gøre et bedre stykke arbejde med at håndtere disse økonomiske “problemer”, som vi oplever lige nu).

Vitalik Buterin, der er kryptovaluta gud og grundlægger af Ethereum, kommenterede på dette spørgsmål, og i sidste måned foreslog han endda, at fremtidige forks af Ethereum kunne blive besluttet af disse virksomheder. Så stor er deres indflydelse.

Jeg tror, at i den videre fremtid (spørgsmålet om centraliserede udbydere, der bestemmer retningen for Ethereum) helt sikkert bliver et større problem. I bund og grund kan det faktum, at USDC’s beslutning om hvilken blockchain der skal betragtes som Ethereum, blive afgørende for de fremtidige omdiskuterede hard forks.

Vitalik Buterin

Dette var også det spørgsmål, som jeg stillede Tethers tekniske chef, Paolo Ardoino, da han sluttede sig til Invezz-podcasten i sidste uge. “På vores side er vi ikke der for at udvælge vindere…det ville have været en selvmordsmission ikke at respektere Proof-of-Stake”.

Paolo har naturligvis ret – og det er netop derfor, at Tether “valgte” Proof-of-Stake blockchainen sammen med resten af markedet. Men selve det faktum, at dette overhovedet er et punkt, der skal nævnes, understreger, hvor centraliseret Ethereum er. Hvad sker der senere hen, hvis der kommer en mere kontroversiel fork? Hvad hvis Tether står overfor en rigtig beslutning?

Vitalik har ikke engang en særlig god løsning på dette problem i fremtiden (hvis det overhovedet er et problem – men mere om det senere). “Det bedste svar jeg kan komme med, er at tilskynde til en accept af flere slags stablecoins”, sagde han. Men om dette vil ske på en tilstrækkelig stor skala er et helt andet spørgsmål – lige nu er der ingen stor og pålidelig stablecoin, der ikke er centraliseret.

Jeg siger ikke, at dette er en god eller dårlig ting – det vil jeg komme ind på senere, når jeg vurderer ETH som en investering. Men i øjeblikket understreger dette afsnit blot det faktum, at ETH er et centraliseret system. DeFi har måske nok decentraliseret i sit navn, men det er egentlig blot for syns skyld.

Hvis Ethereum er decentraliseret, så er jeg Brad Pitt og spiller fodbold som Bruno Guimarães.

2. Staking

Ethereum afsluttede sin længe ventede Merge-opgradering i sidste måned og opgraderede fra Proof-of-Work til Proof-of-Stake.

Da Bitcoin fik skåret navlestrengen til Bitcoin over en gang for alle, så er der fra dette øjeblik ikke rigtig noget til fælles med storebror, bortset fra deres tilsyneladende identiske prisudvikling.

Staking gør ETH langt meget mere centraliseret – netop derfor vil Bitcoin aldrig skifte til Proof-of-Stake (husk, at Bitcoin er nødt til at være decentraliseret for at kunne opfylde sin målsætning om at være et alternativt værdilager). Proof-of-Work er faktisk så decentraliseret som det kan blive – og for Bitcoin er dette meget vigtigt i betragtning af dens mål.

Jeg skrev om Merge-implikationerne i et dybdeborende artikel i sidste måned, så jeg vil ikke gentage mig selv her alt for meget (det gør jeg nu nok alligevel). Men kort sagt, så kræver det 32 ETH at blive validator på Ethereum. Dette er en stor portion penge – $50.000 eller deromkring, hvilket næsten ville være nok til at fylde din bil op med benzin i dag.

Og her komme staking puljerne ind i billedet.

Mine Ethereum er staket på Binance. Andre populære udbydere er Coinbase (en børsnoteret virksomhed), Kraken, Huobi og så videre og så videre. Bare for sjov skyld, så plottede jeg dominansen af de 4 bedste udbydere nedenfor (bemærk, at Lido er decentraliseret, så denne kan ignoreres i forbindelse med denne debat).

Faktisk er over to tredjedele af validatorerne forpligtet til at overholde reglerne fra Office of Foreign Assets Control – det samme tilsynsmyndighed, som censurerede Tornado Cash i ovenstående eksempel.

Dette er et stort tal. Og ved du, hvad der sker, når 51% af et netværk overtages af kontrol? Jep – det er modtageligt overfor et ondsindet angreb. Så vi befinder os nu på et punkt, hvor den amerikanske regering pr. definition kunne regulere, censurere eller kontrollere hele Ethereum blockchainen.

Husk citatet fra Vitalik om, at de centraliserede stablecoin udbydere udøver en “væsentlig” indflydelse på den fremtidige retning af Ethereum? Er det for vanskeligt at forestille sig i denne sammenhæng, at den amerikanske regering kunne gøre det samme?

(Sidebemærkning – Lidos absolutte dominans af ETH-staking er ikke sund, og dette på trods af dens decentraliseringspåstande)

Lido passing 1/3 is a centralization attack on PoS.

We're bad at assessing tail risk, but staking in Lido at these thresholds has a lot of it.

In blockchain systems, tail risk isn't even necessarily so far fetch. Systems tend to hit edge cases, systems tend to get exploited 1/2

— dannyryan (@dannyryan) May 10, 2022

3. Noder

Ethereum køres på noder. En node er en klientsoftware, der er forbundet til andre computere, der også kører på Ethereum-softwaren. Sammen udgør dette et netværk.

Det eneste er, at disse noder alle er hostet på centraliserede dataservere. Ok, måske ikke alle. Men de tre bedste udbydere står for over 70% af de hostede noder på Ethereum. Du vil måske kunne genkende nogle af de følgende navne: Amazon (48,9%), Google (10,8%) og Hetzner (10,8%).

Jeg plottede derfor et dejligt lille cirkeldiagram for at illustrere dette.

Men måske er centralisering ikke en dårlig ting

Okay, så vi har forstået det. Ethereum er meget mere centraliseret end det ofte bliver rapporteret. Det er objektivt (tro mig) og ovenstående diagrammer siger ligesom det hele.

Men dér, hvor subjektiviteten kommer ind – og det er her, jeg forventer, at nogle vil være uenige med mig, så du er velkommen til at kontakte mig, for jeg vil meget gerne diskutere det – er, at jeg ikke nødvendigvis tror, at det er så ildevarslende, som det måske lyder.

Det kunne være en god ting – i hvert fald når det kommer til Ethereums pris. Det lyder lidt latterligt og grimt at skrive, men det mest positive scenarie for Ethereum er efter min mening, at den fortsætter med at blive overset af de centraliserede enheder/staten, så der leveres en reguleret smart kontrakt blockchain.

Haha. Det er bestemt ikke en romantisk vision. Men bær over med mig – smid ikke køkkenvasken efter mig endnu. Lad mig forklare, hvor jeg kommer fra, mens du vender dig i skræk over, at jeg smider disse beskidte ord ind i blandingen: “reguleret” og “centraliseret”.

Da Ethereum skiftede til Proof-of-Stake den 15. september 2022, så opgav den sin tidligere unikke position som den eneste Proof-of-Work blockchain (eller i det mindste den eneste store blockchain med en realistiske mulighed for at ruske op i mainstream finansieringen).

Det kunne nu kræves – faktisk kan det være nødvendigt at være allerede, når man ser på Tornado Cash og lignende – at overholde statens regler.

Den kunne endda markedsføre sig selv som en slags “anti-krypto” kryptovaluta, der samarbejder med tilsynsmyndighederne, en fortaler for ESG overfor de mere oprørske og decentraliserede blockchains (såvel som den energislugende, ESG-følsomme Proof-of-Work Bitcoin ).

Vi kan opleve ESG snige sig mere ind på aktiemarkederne, og “Bitcoin koger havene”-debatten er lige så trættende som corona vittigheder i 2022 (jeg besøgte faktisk en standup klub i sidste uge, hvor en af komikerne spenderede 5 minutter på, hvor sjovt det var, at hun kom “for sent til et Zoom-møde derhjemme fra hendes egen stue”).

Lad os så vende tilbage til Ethereum.

Med høje gasgebyrer og ETH, der afbrændes i alle transaktioner via EIP-1559-opgraderingen, så vil Ethereum som aktiv blive enormt værdsat i dette tilfælde, da det kræves til stort set alting på blockchainen.

Ethereum har allerede opbygget utrolig stærke netværkseffekter, som kun overtrumfes af Bitcoin. Hvis man ser på de ægte Proof-of-Stake konkurrenter, så er der ingen af de andre (Cardano, Polkadot, Solana – og så videre), der er værd at nævne – Ethereum befinder sig i en liga for sig selv.

Desuden vil det ikke være så vigtigt, selv om gasgebyrerne fortsat er uhyrligt høje, da det kun vil få detailhandlen og de små kunder til at forsvinde. Så hvem bekymrer sig, hvis verdens Solanaer fortsætter med at sætte Ethereum til skamme med deres gebyrer?

Jeg har omtalt Ethereum i min tidligere analyse som “eliternes blockchain”, men hvad nu hvis den bliver fuld skurk og omfavner denne rolle? At holde gasafgifterne høje betyder ikke noget for staterne eller de store institutioner, der flytter enorme mængder af kapital omkring. Derudover vil de høje gebyrer og afbrændingerne holde ETHs prisbevægelse i opadgående retning.

Kryptovaluta verdenen kunne godt bruge en skurk. Måske Ethereum er vores nye skurk?

Kan vi værdsætte Ethereum som egenkapital?

Ethereum minder faktisk på mange måder mere om en aktie end Bitcoin, som jeg betragter som en råvare (eller i det mindste et forsøg på at være det). Jeg arbejder ikke for SEC, men jeg betragter faktisk mønten som en slags værdipapir.

Og derfor er min vurdering af den beslægtet med at vurdere de aktier, som jeg kan købe. Lignende tankeproces. Bare en hulens meget længere ude på risikospektret.

Se bare på udbuddet. Aktier – primært gennem tilbagekøb – falder ofte med tiden. Og selvom det er for tidligt at vurdere, om Ethereum vil blive deflationær eller lettere inflationær, så har den dynamiske udbudsrate paralleller med egenkapitalen.

Ovenstående inflation kan falde – ligesom inflationen for aktier kan. Jeg læste for nylig en interessant undersøgelse på Yardeni.com, der kiggede på aktieudbuddet, og den sætter virkelig gang i tankerne. Parallellerne her minder om ETH – eller nærmere bestemt mere end guld, Bitcoin eller andre råvarer.

Med Bitcoin? Udbuddet er bogstaveligt talt programmeret i kode, hvor det endelige udbud på 21 millioner bitcoins forventes at blive ramt i 2140. Dette er den største enkeltstående grund til, at den fungerer som en vare, i modsætning til Ethereum, som allerede har gennemgået flere ændringer i løbet af dens korte historie – ændringer svarende til dem aktierne oplever, såsom tilbagekøb og lignende.

Det er derfor, jeg ikke forstår definitionen af ETH som værende penge. Det er den ikke.

Det er alt for tidligt at sige, om Bitcoin vil kunne leve op til sine penge/værdilager mål, og desuden handler denne artikel om Ethereum (og er efterhånden ved at udvikle sig til en roman). Men de grundlæggende knapheds principper tilbyder i det mindste et paradigme, så man kan analysere den fra et værdilager perspektiv.

Guld fungerer på samme måde – forudsat at du ikke finder en masse guld i din baghave, så er guldforsyningen relativt begrænset, hvor den mængde der udvindes hvert år er nogenlunde konsekvent. Men når først Ethereum skiftede fra Proof-of-Work til Proof-to-Stake, så var der ikke længere behov for en investering i den virkelige verden for at mine den, hvilket man ikke kan sige om hverken Bitcoin eller guld.

For at være penge har du brug for denne investering. Du er desværre nødt til at skade miljøet – for det er sådan at energi fungerer. Så snart Ethereum skiftede fra en eksogen omkostning til at spare strøm (via Proof-of-Work) til en endogen omkostning (staking), så ændrede aktivets tekstur sig fuldstændigt. Det forvandlede sig til et værdipapir, og det er nu mere passende at vurdere det som egenkapital.

Som jeg sagde, så er Ethereum ikke penge. Den er teknologi. Og det er helt i orden – faktisk er det bedre end i orden. Ethereum er verdens førende smarte kontrakt blockchain med utrolige netværkseffekter indbygget, hvilket gør de andre Proof-of-Stake rivaler til skamme, og dens skift til Proof of Stake er umådeligt positivt for dens langsigtede sundhed som en smart kontrakt blockchain.

Den tilbyder nu et afkast for at holde aktivet, har afværget energikritikken og er godt positioneret til at udnytte “pro-ESG”-fortællingen – måske endda til at gå direkte i kamp med Bitcoin som modsætningen til den oprindelige kryptovaluta. Denne energidebat – som i bund og grund kan nedkoges (ordspillet er bevist) til spørgsmålet om, hvorvidt miljøomkostningerne ved mining af Bitcoin er det værd, som Bitcoin tilbyder.

“Guldminedrift er spild, men dette spild er langt mindre end nytten af at have guld til rådighed som et udvekslingsmiddel. Jeg tror, at det samme vil være tilfældet for Bitcoin. Nytten af de udvekslinger, som Bitcoin muliggør, vil langt overstige omkostningerne forbundet med den anvendte elektricitet. Derfor ville det være nettospild at undlade at have Bitcoin.”

Det er Satoshi Nakamoto, der som skaberen af Bitcoin nok ikke er den mest upartiske stemme i sagen. Men hans henvisning til, om guld er prisen værd at udvinde, opsummerer det dog en smule.

Skiftet til Proof-of-Stake for Ethereum satte gang i denne debat. Og her kommer ESG-elskerne ind i billedet og potentialet til at regulere denne slemme dreng og omfavne den som den skurk, som den potentielt kunne være.  Proof-of-Stake fremgangsmåden har også ødelagt enhver (fjern) mulighed for, at den nogensinde kunne have været penge.

Men dette er ikke en kritik. Det placerer den bare i en anden kategori end Bitcoin og guld. Og det er lige præcis der den skal være – for det er ikke ETHs kamp.

Jeg skrev endda her i optakten til opgraderingen om, hvordan jeg mente at Ethereum staking udbyttet kunne blive den risikofrie sats, som DeFi bygges på. Gennem gasgebyrer og staking vil ETH drive hele økosystemet. Med Ethereums massive netværkseffekter – antallet af brugere bør forhåbentlig også fortsætte med at vokse i takt med at økosystemet udvikler sig – så er der en reelt brugereksempel for ETH. Det er gode nyheder.

Hvorfor er jeg så ondskabsfuld?

Intet af dette er særlig behageligt. Som en person, der er fascineret af de makroimplikationer, som en hypotetisk verden, hvor penge og stat er adskilt – dvs. Bitcoin – og hvordan denne alternative virkelighed og samfund ville se ud, så er jeg ikke så begejstret for at analysere Ethereum på et personligt plan.

Alligevel er jeg stadig virkelig fascineret – og kan stadig vurdere det hele ud fra et investeringsperspektiv. Og som sagt, så er jeg også investor – så jeg tror, at denne mærkelige teknologi kan lave noget støj, hvis kortene falder i min favør. Det kan godt være, at alt det jeg siger er lidt dystert og skuffende, men med hensyn til en finansiel værdiansættelse af ETH som et aktiv, så anser jeg alligevel det som værende en positiv teori.

ETH er centraliseret som bare pokker. Den svigter måske romantikerne en smule, men hvis du kun er bekymret for din banksaldo, så er dette ikke nødvendigvis dårlige nyheder.

Det har bare intet med Bitcoin at gøre. Det har heller ikke noget at gøre med råvarer eller penge. Ethereum er et værdipapir – ikke ulig aktiemarkedet på aktiemarkedet. Det er på tide, at verden begynder at se på den som et værdipapir i stedet for at insistere på, at det er et decentralt aktiv eller en slags nye “penge”.

Web3, NFT’er, memes

Som jeg sagde ovenfor, så er NFT’er ikke min kop te.

Memes keder mig også en smule.

Hvad angår Web3, så er denne utopiske dagdrøm netop kun dette lige nu – nemlig en dagdrøm. Spillene er værre end PlayStation 1-spil, at “tokenisere” ting, der simpelthen ikke behøver at blive tokeniseret, er mere end en spøg, og så mange af disse “metaverse” protokoller og tokens er vrangforestillinger, der på den ene eller anden måde narrede mange godtroende handlende under pandemien.

Men prøv dog at glemme dette. Dumheden og pump-and-dumps vil blive skyllet ud – faktisk er mange af dem allerede blevet skyllet ud. Ethereum fortsætter med at bygge denne legeplads, så gud og hvermand kan bygge på den. Døm ikke projektet, bare fordi nogle af disse udviklere bruger det til at tjene hurtige penge.

Det er snarere mulighederne der betyder noget her, og dem giver ETH masser af.

ETH er legepladsen, som resten af økosystemet kan bygges på, hvis denne decentraliserede revolution nogensinde tager fart – der er sikkert nogle frygtelige legeplads designere derude, men dette betyder dog ikke, at konceptet med at bygge legepladser er dårligt (jeg besøgte faktisk Amsterdam for nylig og havde en diskussion med en ven om, hvor fedt et job en legeplads designer er. Mit yndlings “legepladsstykke” var den lille klatrevæg med rebene til at trække dig op. Jeg var ikke ædru under diskussionen) .

Vurdering

Men vi kan ikke komme udenom, at meget af støjen i forbindelse med Ethereum har været netop dette – støj. Dette skubbede den til priser, der ganske enkelt ikke kunne retfærdiggøres.

Men hey, blev vi ikke alle sammen lidt småskøre under pandemien? Jerome Powell trykte penge, som om der ikke var nogen morgendag, og aktiverne blev oppustet over hele linjen. Ethereum kunne nok være faldet med 74% siden dens højdepunkter på næsten $5.000 i slutningen af 2021, men aktierne er såmænd også faldet. Nasdaq er faldet med 35%.

Kryptovaluta verdenen mistede sig selv i processen, og var delvist ledet af en demografi, der aldrig før havde oplevet et “rigtigt” bjørnemarked, hvor aktivpriserne over hele verden steg på næsten vilkårlig vis i kølvandet på den store finanskrise.

Men med Ethereum, der sejler forbi en halv billion i samlet markedsværdi, så er der ikke noget, der forsvarer denne værdiansættelse. Dette er selvfølgelig let at sige set i bakspejlet, men der var dog også mange, der sagde det samme dengang – et aktiv, der ganges med 50X mellem marts 2020 og november 2021, er ikke ligefrem en subtil prisbevægelse.

Vi vil derfor halte og flakke rundt indtil økonomien aftager, og pengeprinteren tændes igen. I øjeblikket forventer jeg stadig en temmelig hård vinter for økonomien som helhed, og jeg har derfor vanskeligt ved at overbevise mig selv om at træde ind på disse niveauer.

Jeg køber aktier og mere gennemprøvede langsigtede investeringer i øjeblikket på trods af min frygt – på baggrund af min langsigtede horisont og min tolerance over for den kortvarige volatilitet. Men min kryptovaluta tildeling (som i det store og hele kun består af Bitcoin og Ethereum) vil ikke æde en større del af min portefølje på kort sigt.

Afsluttende tanker

Jeg ønsker ikke, at det, jeg har skrevet her, skal fremstå som en en al for hård kritik af Ethereum. Jeg holder jo på mønten.

Det er et fascinerende aktiv; en innovativ teknologi, der netop har betydning for at forstyrre meget af det, der er frustrerende ved den centraliserede verden.

Men alligevel er det vigtigt ikke at blive fanget i det decentraliserede bibelsprog, der argumenterer for en tokenisering af alting, død over alle centraliserede enheder, og ETH til månen. Konceptet er sexet; dagdrømmene er lokkende. Men det er bare, at det hele blot er larm lige nu.

Der er en masse skrald indenfor kryptovaluta rummet – og dette gælder også på Ethereum. Aktivpriserne som helhed steg enormt i løbet af COVID, og lige nu oplever vi det modsatte, idet likviditeten suges ud af systemet i et forsøg på at begrænse dette bæst, som vi kalder inflationen.

Det, og så det faktum, at alle er deprimerede over hele linjen.

Men jeg kan godt lide min teori om, at Ethereum potentielt kunne blive et centraliseret finansielt netværk, hvor visse ineffektiviteter kunne blive udlignet. Ja, det er en smule deprimerende – og ikke nær så sexet som den decentraliserede drømmeverden, “ETH er penge”, NFT-billedherskende utopi, som mange kryptovaluta tyre taler om med drømmende øjne.

Men jeg kan bare ikke se, hvordan det vil komme til at ske.

Dette er en proof-of-stake blockchain, hvor langt de fleste transaktioner udføres med centraliserede stablecoins, der valideres af centraliserede staking puljer, via centraliserede hostede noder. Tilsynsmyndighederne er på vej, folkens.

Men hvis ETH fortsætter med at bevare sin plads som den bedste TVL blockchain, og bevarer de enorme netværkseffekter og fortsætter med at opbygge sin platform for at muliggøre den faktiske værdi, mens den samarbejder med disse tilsynsmyndigheder, så kunne denne nye teknologi faktisk gøre en forskel.

Lidt på samme måde som folk satser på teknologiaktier som Apple, Microsoft og Netflix. Det handler i virkeligheden om teknologien – og så selvfølgelig værdiansættelsen.

Så ETH er ikke penge; det er ikke en vare. Det er en teknologiaktie.