Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq prognose efter 2022 præstation

Af:
op Dec 31, 2022
Listen to this article
  • Dow Jones faldt -8,8%, S&P 500 -19,4%, mens Nasdaq faldt -33,1% for året.
  • Opside potentialet er stadig begrænset.
  • Det amerikanske aktiemarked vil være overfølsomt overfor enhver form for FED-kommentarer.

Dow Jones Industrial Average (DJIA) , S&P 500 (SPX) og Nasdaq Composite (COMP) markerede deres første årlige fald siden 2018, drevet af aggressive renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank.

For 2022 faldt Dow Jones med -8,8%, S&P 500 faldt med -19,4%, og Nasdaq kollapsede med -33,1%, og det er i denne forbindelse vigtigt at sige, at de årlige procentvise fald for alle tre indekser var de største siden finanskrisen tilbage i 2008.

Er du på udkig efter hurtige nyheder, gode tips og markedsanalyser? Tilmeld dig Invezz' nyhedsbrev i dag.

Den amerikanske centralbank hævede reference renten med 50 basispoint i december 2022, og det er her vigtigt at bemærke, at federal fondsrenten nu ligger i et interval på 4,25% til 4,5%, hvilket er det højeste niveau siden 2007.

På trods af dette ligger inflationen fortsat et godt stykke over, hvad Fed mener er i overensstemmelse med stabile priser, og den amerikanske centralbank derfor har mere arbejde at gøre. Scott Wren, der er en senior global markedsstrateg for Wells Fargo Investment, sagde:

Virkeligheden er, at vi tror, at vi sandsynligvis vil opleve en vis markedsturbulens på kortere sigt, før himlen begynder at lyse op, når vi nærmer os og arbejder os igennem den midterste del af 2023. Dette betyder, at vi forventer en fortsat defensiv porteføljeposition i de indledende uger. og sandsynligvis måneder af næste år.

Investorerne er fortsat bekymrede for, at en aggressiv Federal Reserve vil kunne skubbe økonomien ind i en dyb recession, der kunne påvirke virksomhedernes indtjening såvel som aktiemarkederne.

Udsigterne for risikoappetitten på kort sigt ser ikke gode ud, og fremadrettet vil det amerikanske aktiemarked være overfølsomt overfor enhver form for FED-kommentarer.

S&P 500 faldt med -19,4% i 2022

S&P 500 (SPX) faldt med -19,4% i 2022 og lukkede året på 3.839 point. På nedenstående graf kan vi også se, at prisen stadig ikke er i stand til at stabilisere sig over det 10-dages glidende gennemsnit, hvilket kunne være et tegn på, at vi kan komme til at opleve et yderligere fald i de kommende uger.

Datakilde: tradingview.com

Den nuværende støtte ligger på 3.600 point, og falder prisen under dette niveau, så vil dette være et “salgssignal”, og så vil vejen være banet i retning af 3.500 point.

Potentialet på opsiden er stadig begrænset, men hvis prisen stiger til over 3.900 point, så kunne det næste mål være modstanden ved 4.000 point.

DJIA faldt -8,8% i 2022

Dow Jones Industrial Average (DJIA) faldt med -8,8% i 2022 og sluttede året ved 33.147 point.

Datakilde: tradingview.com

Det nuværende støtteniveau ligger på 32.000 point, og falder prisen under dette niveau, så kunne det næste mål være på 31.000 point. Hvis prisen stiger til over 33.500 point, så kunne det næste mål være modstanden ved 34.000 point.

Nasdaq Composite faldt med -33,1% i 2022

Nasdaq Composite (COMP) faldt ned -33,1% i 2022 og lukkede året på 10.466 point. Udsigten til en mere aggressiv valutapolitik holder investorerne i et negativt humør, og opside potentialet for Nasdaq Composite er fortsat begrænset.

Datakilde: tradingview.com

På ovenstående graf kan vi også se, at kursen igen har bevæget sig under det 10-dages glidende gennemsnit, hvilket indikerer, at vi kunne opleve et yderligere fald i de kommende dage.

Det vigtige støtteniveau hos Nasdaq Composite ligger på 10.000 point, og falder prisen under dette niveau, så kunne det næste mål være på 9.500 point eller endda under.

Resumé

Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq markerede deres første årlige fald siden 2018, der var drevet af de aggressive renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank. Der er stor sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse, når Feds politiske beslutningstagere mødes i februar, og investorerne er fortsat bekymrede for, at en aggressiv Federal Reserve vil kunne presse økonomien ud i en dyb recession.