Renter højere i længere tid – hvad betyder det for markederne?

• -en

Anden halvdel af handelsåret bragte en meget stærk US-dollar. Få investorer forventede, at dollaren ville styrkes så meget, som den gjorde på få måneder.

For eksempel faldt EUR/USD -kursen fra 1,12 til 1,04 uden noget meningsfuldt afslag. Eller USD/JPY- kursen steg fra 140 til 150 i samme periode.

Derfor kan man sige, at den amerikanske dollar er "en vogue". Investorer kan lide det.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at de samme investorer, der køber dollaren, måske går på tynd is? Det modargument, jeg har, har eksisteret i århundreder – renter.

En historie om renter

Hvis et billede siger mere end tusind ord, er her et, der viser rentefaldet i løbet af de sidste 700 år, takket være Visual Capitalist.

Det, der er af interesse for nutidens investorer, er de sidste to årtier eller deromkring, hvor renterne var mere pressede end nogensinde før – endda negative i nogle tilfælde. Hvad gjorde et sådant miljø ved markederne?

Hvad betød et lavrentemiljø for markederne?

Renter flytter en økonomi. Hvis en investor i dag bliver spurgt, hvilken større begivenhed der har påvirket finansmarkederne i de sidste to årtier, ville svarene sandsynligvis være den store finanskrise eller Lehman Brothers' konkurs.

Men det virkelige fænomen, der påvirkede markederne, var et lavrentemiljø. Centralbanker blev tvunget til at være aktivister, der søgte efter en løsning på de kriser, der er nævnt ovenfor og andre – fx COVID-19-pandemien.

Det var med andre ord ikke et typisk markedsmiljø.

På grund af den stærkt stimulerende Feds adfærd var investorerne optimistiske og ivrige efter at købe aktiver, og deres eneste bekymring var frygten for at gå glip af noget. Kreditvinduet stod trods alt på vid gab.

Ikke mere.

Højere i længere tid – det nye mantra

Inflation er på hvert centralbankmandat. I den udviklede verden er et realistisk mål for inflationen 2 %.

Eller, det var det.

Det nye mantra, vi hører fra de vigtigste centralbanker i 2023, er, at renterne er kommet for at blive højere i længere tid. Det er med andre ord usandsynligt, at inflationen kommer tilbage til 2 % i den nærmeste fremtid. Derfor ville et nyt inflationsmål sandsynligvis være passende – noget i retning af 3 %?

Så renten falder ikke (væsentligt) i den nærmeste fremtid. Men hvad skete der sidste gang, hvor renten var 5 % eller højere?

1929 er kendt som året for den store depression. Renterne har ramt 5 %, og historiens mest alvorlige økonomiske afmatning begyndte.

Vi er på 5% for første gang i et årti!

Baseret på 700-års diagrammet præsenteret ovenfor, opstår der et spørgsmål: hvad nu hvis den nye trend (dvs. højere renter) er kommet for at blive?

(fortsættes)