Er Argentinas økonomiske mirakel virkeligt?

Argentina gennemgår dramatiske økonomiske forandringer under præsident Javier Milei, der tiltrådte i december 2023.

Efter at have arvet en af verdens mest urolige økonomier implementerede Milei drastiske reformer, der havde til formål at stabilisere hyperinflationen, reducere de offentlige udgifter og tilskynde til investeringer.

Hans politikker har givet blandede resultater indtil videre, hvilket har vakt debat blandt økonomer og investorer om, hvorvidt Argentina virkelig er på vej mod genopretning.

Økonomiens tilstand

Da Milei tiltrådte, var Argentina i krise.

Inflationen i 2023 var nået op på 211 %, det højeste globalt.

Økonomien faldt med 1,6%, og fattigdom ramte 45% af befolkningen.

I 2024 var inflationen aftaget til en månedlig rate på 2,7 % i oktober, selvom den årlige inflation stadig er tæt på 200 %.

BNP forventes at falde med 3,5 % i år, men prognoserne for 2025 tyder på en vækst på mellem 5 % og 6 %.

Mileis regering har opnået betydelige milepæle, herunder ti måneder i træk med finanspolitiske overskud og en reduktion i landets risikopræmie med 40 %.

Disse forbedringer har dog en høj pris.

Fattigdommen er steget til 53 %, og reallønningerne er stagnerende for de fleste arbejdere, selv når lønningerne i den private sektor begynder at stige.

Hvordan aftog inflationen?

En vigtig præstation for Mileis administration har været den betydelige afmatning i inflationen.

Dette blev muliggjort gennem hård penge- og finanspolitik.

Regeringen eliminerede pengeudskrivning for at finansiere underskud, udfasede rentebærende forpligtelser i centralbanken og devaluerede valutaen.

Disse tiltag reducerede væksten i pengemængden, en væsentlig drivkraft for inflation.

Den månedlige engrosprisinflation, der steg til 54 % i december 2023, er nu faldet til 2 %.

Analytikere forventer, at inflationen vil nå internationale niveauer i 2025, hvilket muliggør en eventuel ophævelse af kapitalkontrol og valutainterventioner.

JPMorgan forudser en årlig inflation på 29 % ved udgangen af 2025, den laveste siden 2017.

Skattedisciplin og udgiftsbesparelser

Mileis tilgang til finanspolitikken har været lige så aggressiv.

De offentlige udgifter blev skåret ned med 30 % i faste priser, med ministerier konsolideret og infrastrukturprojekter standset.

Sociale ydelser og tilskud til fødevarer, energi og transport blev drastisk reduceret.

Regeringens fokus på finanspolitisk balance har ikke kun stabiliseret finanserne, men også reduceret gæld i forhold til BNP.

Disse nedskæringer har dog ført til udbredt offentlig utilfredshed. Studerende protesterede mod universiteternes budgetnedskæringer, mens statsansatte og pensionister stod over for lønstop og ydelsesreduktioner.

Politikken med "kold progression", hvor inflationen udhuler realindkomsterne, har forværret den økonomiske belastning for millioner af argentinere.

Investeringer og den private sektor

Mileis administration har arbejdet på at tiltrække udenlandske investeringer, især i energi og råmaterialer.

Argentina er rig på lithium, kobber og vedvarende energiressourcer, hvilket gør det til en attraktiv destination for investorer, der søger alternativer til autoritære regimer.

Regimen de Incentivos para Grandes Inversiones (RIGI)-loven, der blev vedtaget i juli, tilbyder 30-årige skattelettelser for investeringer på over 200 millioner dollars.

Disse incitamenter er allerede begyndt at bære frugt. Udenlandske virksomheder har annonceret investeringer i lithium og andre sektorer, hvilket bidrager til et løft på 15 % i den samlede besparelse som andel af BNP.

Kritikere bemærker dog, at investeringsniveauer forbliver under deres potentiale på grund af vedvarende risici og usikkerheder.

De menneskelige omkostninger ved reformer

Mens investorerne fejrer finanspolitisk disciplin og lavere inflation, er de menneskelige omkostninger ved disse reformer ubestridelige.

Fattigdom rammer nu over halvdelen af Argentinas befolkning, og købekraften er udhulet kraftigt.

Energi- og lejeomkostninger er steget, især for lav- og mellemindkomsthusholdninger. Huslejeliberalisering har øget boligudbuddet med 170 % og reduceret nye lejepriser, men eksisterende lejere står over for stejle stigninger.

Arbejdsløsheden er også steget i takt med, at offentlige byggeprojekter blev aflyst, og lønvæksten har haltet efter inflationen.

Uformelle arbejdere, som udgør næsten halvdelen af Argentinas arbejdsstyrke, er særligt udsatte. Mange økonomer hævder, at reformtempoet kan være for hurtigt til, at landets sociale struktur kan håndteres.

Er denne gang anderledes?

På trods af alle udfordringerne. Investorer er optimistiske med hensyn til Argentinas fremtid under Milei.

Landets aktiemarked er steget 125 % i år, og dollarobligationer har givet et afkast på næsten 90 %.

De fleste håbefulde analytikere antyder, at denne administration repræsenterer Argentinas bedste chance for at opnå økonomisk stabilitet.

Argentinas historie med økonomiske kriser må dog ikke tages let på.

Sammenbruddet af Mauricio Macris reformistiske regering i 2019, efter et lignende investormøde, er en stor påmindelse.

Uden en bredere social og politisk opbakning risikerer Mileis reformer at blive vendt, især hvis fattigdom og ulighed bliver ved med at forværres.

Hvad kan vi lære af dette?

Mileis politikker tilbyder lektioner for andre nationer, der kæmper med økonomiske kriser. Hans administration demonstrerer styrken af finanspolitisk disciplin og monetære reformer til at tæmme inflationen.

Alligevel fremhæver den også risiciene ved at forfølge stramninger uden tilstrækkelige sociale garantier.

Politikere bør balancere langsigtede finanspolitiske mål med umiddelbare sociale behov for at undgå offentlig tilbageslag.

Ikke desto mindre forbliver Argentina et højrisikomarked med høj afkast for globale investorer.

Potentialet for vedvarende vækst er faktisk reelt, men det afhænger af Mileis evne til at opretholde politisk støtte og levere håndgribelige forbedringer i levestandarden.

Midtvejsvalget i 2025 vil være en nøgleprøve på hans mandat.

Argentinas rejse under Milei er langt fra slut. Om hans politik fører til et varigt opsving eller en anden cyklus af ustabilitet vil afhænge af hans evne til at håndtere både økonomiske og sociale udfordringer.

Argentina forsøger at omskrive sin økonomiske historie, og måske skulle vi give landet noget mere tid.