Hvem er vinderne og tabere af Trumps toldsatser?

Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus lover en dristig genoplivning af tolden, en politik, som han nu betragter som sit underskriftstræk.

Hans foreslåede foranstaltninger omfatter en told på 25 % på varer fra Mexico og Canada og en yderligere afgift på 10 % på kinesisk import.

Mens Trump hævder, at disse tiltag vil beskytte amerikanske job og reducere handelsunderskud, er virkningerne allerede ved at bølge på tværs af økonomier.

Fra Kinas strategiske modforanstaltninger til Mexicos frygt for økonomisk afmatning forbereder nationer sig på både det direkte og indirekte følge af Trumps handelskrig.

Kina har et mål på ryggen

Kina er Trumps primære mål. Med toldsatser på kinesisk import potentielt når op på 35-60 %, står Beijing over for et direkte ramt af sin eksportdrevne økonomi.
Analytikere vurderer, at disse tiltag kan barbere op til 1 % af Kinas BNP-vækst, som allerede er aftaget til 4,8 % i 2024 – under Beijings mål på 5 %.

Kina er dog ikke uforberedt. I løbet af de sidste fem år har Beijing udformet, hvad eksperter kalder en “forsyningskædekrigsførelse”-strategi.

Det har indført eksportkontrol af kritiske materialer som sjældne jordarter og lithium, som er afgørende for den globale teknologi- og bilindustri.

Landet signalerede også, at det er parat til at bevæbne sin valuta.

At tillade yuanen at svækkes strategisk kunne opveje virkningen af toldsatser og opretholde konkurrenceevnen for dens eksport.

Derudover udnytter Beijing diplomatiske og handelsmæssige bånd med andre regioner, såsom Sydøstasien og det globale syd, for at diversificere sine markeder og reducere afhængigheden af USA.

Oven i det har sanktioner mod amerikanske virksomheder, der opererer i Kina, forstyrret amerikanske forsyningskæder.

Endelig har Beijing også frigivet 2,03 billioner dollars i indenlandsk stimulans for at støtte sin økonomi, selvom kritikere hævder, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige til at imødegå strukturelle svagheder som deflation og svag forbrugerefterspørgsel.

Hvorvidt disse politikker kan dæmpe virkningen af Trumps toldsatser, er stadig et åbent spørgsmål.

Mexico er fortsat sårbart

Mexico er USA’s største handelspartner. Det står nu over for en eksistentiel trussel fra Trumps foreslåede told på 25 %.

Med 80 % af dets eksport på vej mod nord, er den potentielle skade svimlende: Næsten 11 % af Mexicos BNP kan være i fare, ifølge Bloomberg Economics.
Nøglebrancher, især landbrug og bilfremstilling, forbereder sig på det værste.

Avocadoavlere frygter for eksempel, at højere priser kan presse amerikanske forbrugere til helt at opgive frugten.

Tilsvarende kan mexicansk-fremstillede bildele – kritiske for nordamerikanske forsyningskæder – se reduceret efterspørgsel, da tariffer gør dem dyrere for amerikanske producenter.

Ikke desto mindre er præsident Claudia Sheinbaum fortsat offentligt optimistisk og understreger Mexicos bestræbelser på at bremse migration og narkotikastrømme.

Gennem sine ord retfærdiggør hun Trumps told.

Bag kulisserne er hendes administration imidlertid ved at udarbejde gengældelsestakster rettet mod politisk følsomme amerikanske industrier.

Historisk har Mexico fokuseret på produkter som whisky og mejeriprodukter under handelskonflikter, og denne håndbog vil sandsynligvis blive gentaget.

Hvor meget gearing har Canada?

Canadas økonomiske integration med USA gør det meget modtageligt for Trumps politik.

Over 75 % af den canadiske eksport er bundet til USA, herunder nøglesektorer som energi, tømmer og bilfremstilling.

Analytikere forudsiger, at en told på 25 % kan skubbe Canadas inflation til over 7 % i midten af 2025, mens arbejdsløsheden kan stige til 8 %.

Premierminister Justin Trudeau har fastholdt en diplomatisk holdning og understreger dialog om gengældelse.

Canada er dog også ved at udarbejde en liste over modforanstaltninger, hvis forhandlingerne mislykkes.

Tvisten om stål- og aluminiumtold i 2018 fungerer som en plan, hvor Canada indførte told på amerikanske varer som whisky og yoghurt for at lægge pres på politisk vigtige regioner.

Toldeffekterne kan også bølge tilbage til USA.

Canadisk olie tegner sig for 20% af USA’s energiforsyning, og højere tariffer kan hæve de amerikanske gaspriser med op til 70 cents per gallon, ifølge analytikere.

Japan kan blive fanget i en krydsild

Japan, verdens tredjestørste økonomi, er ikke direkte mål for Trumps toldsatser, men er fortsat sårbar over for deres indirekte virkninger.

Toldsatser på kinesiske og mexicanske varer kan forstyrre japanske forsyningskæder, især for virksomheder med produktionsfaciliteter i disse lande.

Japanske embedsmænd er bekymrede over potentiel kontrol over valutamanipulation og handelsubalancer, områder hvor Tokyo allerede er under amerikansk overvågning.

Japans handelsoverskud med USA er fortsat betydeligt, og dens svækkelse af yenen kan trække yderligere kritik fra Trump-administrationen.

På trods af disse udfordringer har Japan nogle buffere. Dens 783 milliarder dollars i kumulative udenlandske direkte investeringer i USA gør den til den største udenlandske arbejdsgiver inden for amerikansk fremstilling, en position, der kunne give en vis indflydelse i forhandlingerne.

Tokyo er også på linje med USA’s bestræbelser på at styrke forsyningskædens modstandsdygtighed og begrænse kritisk teknologieksport til Kina.

Hvis Japan spiller sine kort rigtigt, kan det vise sig som den uventede vinder af Trumps potentielle handelskrig.

En mulighed i forklædning for Indien

Indien adskiller sig fra andre nationer, da det betragter Trumps told som en mulighed snarere end en trussel.

Mens Trump har kritiseret Indien for høje toldsatser, er New Delhi åben for at forhandle bedre handelsvilkår for amerikanske virksomheder i bytte for forbedret adgang for indisk eksport.

Indiens diversificerede handelsforbindelser og relativt lave afhængighed af det amerikanske marked gør det mindre sårbart over for direkte påvirkninger.

I 2023 udgjorde Indiens eksport til USA 120 milliarder dollars, hvilket gør Amerika til dens største handelspartner.

Embedsmænd er optimistiske med hensyn til at genoplive stoppede handelsforhandlinger fra Trumps første periode, hvilket potentielt banede vejen for en begrænset handelsaftale eller endda en frihandelsaftale.

Hvad er der på spil?

Trumps tariffer handler ikke kun om økonomi; de er et politisk redskab.

Ved at binde told til spørgsmål som immigration og narkotikahandel udvider Trump deres rækkevidde ud over handel. De økonomiske konsekvenser af sådanne politikker kan dog være dybtgående.

For amerikanske forbrugere betyder tariffer højere priser på dagligvarer.

For handelspartnere som Kina, Mexico og Canada truer toldsatserne med at destabilisere økonomier, der er stærkt afhængige af amerikansk handel.

De globale konsekvenser er lige store.

Toldsatser kan underminere multilaterale institutioner som Verdenshandelsorganisationen og skubbe nationer hen imod mere protektionistiske politikker.

Denne fragmentering risikerer at udhule årtiers fremskridt i det globale økonomiske samarbejde.

For lande som Japan og Indien vil fokus være på at balancere samarbejdet med USA og samtidig beskytte deres egne interesser.

Nationer vil sandsynligvis vedtage en blanding af gengældelsesforanstaltninger, strategiske indrømmelser og langsigtede investeringsskift for at afbøde virkningen af Trumps handelspolitik.

Trumps toldsatser er et tveægget sværd. Selvom de kan tjene som et forhandlingsværktøj, kan deres økonomiske nedfald bølge over den globale økonomi og påvirke både forbrugere, producenter og politiske beslutningstagere. Det er uvist, om disse politikker når deres tilsigtede mål.