Brasilien står over for rekordhøje risici for offentlig gæld, da regeringen opfordrer til finanspolitisk konsolidering midt i stigende renter

Brasiliens regering har markeret stigende risici forbundet med genforhandling af den offentlige gæld, med et rekordniveau, der forventes for 2025, da en større del af gælden forbliver udsat for kortsigtede renter.

I et bilag til finanspolitiske risici til 2026-budgetretningslinjerne, som blev fremlagt for Kongressen tirsdag, anslog finansministeriet, at 62,1 % af den føderale offentlige gæld vil være følsom over for kortsigtede renteændringer i år, det højeste niveau siden dataserien begyndte i 2008.

Regeringen understregede behovet for finanspolitisk konsolidering for at forbedre gældsbæredygtigheden.

En hidtil uset kortsigtet gældsfølsomhed

Ovenstående tal inkluderer gæld knyttet til Selic-renten og værdipapirer med udløb inden for 12 måneder, som begge står over for refinansieringsomkostninger direkte påvirket af benchmarkrenter.

Finansministeriet forventer nu, at denne andel forbliver forhøjet og når 58,9 % i 2028, en kraftig stigning fra et tidligere estimat på 51,2 %, hvilket understreger landets sårbarhed over for rentedrevet finanspolitisk pres.

Situationen giver anledning til bekymring, fordi refinansieringspriserne på denne gæld er direkte bestemt af den brasilianske centralbanks pengepolitik.

Historisk set har Brasilien finansieret en stor del af sin gæld med variabelt forrentede obligationer, som er særligt fristende for investorer i tider med markedsvolatilitet.

Den nuværende økonomiske kontekst, præget af stigende obligatoriske udgifter, har imidlertid tvunget statskassen til at stole betydeligt på disse instrumenter, hvilket har resulteret i landets værste gældssammensætning i 20 år.

Implikationer af centralbankpolitikker for finanspolitisk stabilitet

Brasiliens gæld bliver stadig mere følsom, efterhånden som centralbanken strammer pengepolitiske foranstaltninger for at bekæmpe vedvarende inflation.

Benchmarkrenten er steget med 375 basispoint siden september til 14,25 %, med flere forhøjelser ventet i maj.

Sådanne skridt viser centralbankens forpligtelse til prisstabilitet, samtidig med at de bidrager til regeringens finanspolitiske spørgsmål.

Desuden viser regeringens erkendelse af, at stigningen i variabelt forrentet gæld skyldes usikkerhed om finanspolitisk konsolidering, det komplicerede forhold mellem pengepolitik og offentlige finanser.

Uden en klar strategi for langsigtet stabilitet kan statskassen få problemer med at udstede langfristede fastforrentede eller inflationsbundne obligationer, hvilket forværrer Brasiliens gældsproblemer.

Opfordrer til finanspolitisk konsolidering: en vej frem?

Som reaktion på disse stigende finanspolitiske risici har den brasilianske regering foreslået et primært overskud på 0,25 % af BNP for det følgende år – det første overskudsmål, som præsident Luiz Inacio Lula da Silva har sat under hans nuværende embedsperiode.

Dette forslag søger at skabe et mere gunstigt miljø for finanspolitisk konsolidering, hvilket giver mulighed for lavere omkostninger til udstedelse af gæld og måske at vende den nuværende bane for markedsrisiko.

Finansielle specialister, herunder dem fra Itau Bank, er dog stadig i tvivl om forslagets tilstrækkelighed.

Banken hævder, at den nuværende finanspolitiske tilpasning er utilstrækkelig til at stabilisere den offentlige gæld, og forventer i stedet et sandsynligt underskud på 0,8 % af BNP.

Forskellen i finanspolitiske udsigter mellem regeringens skøn og markedsforventninger afslører Brasiliens vaklende nationale finanser.