De asiatiske markeder åbner: aktierne falder kraftigt på USA's strejke i Iran; Sensex åbner lavere

De asiatiske aktiemarkeder styrtdykkede ved mandagens åbning, hvor oliepriserne kortvarigt nåede det højeste niveau i fem måneder, da investorerne reagerede på en dramatisk eskalering af krisen i Mellemøsten, efter at USA sluttede sig til Israel i angrebet på Irans atomanlæg.

Den direkte amerikanske involvering har antændt frygten for betydelige forstyrrelser på de globale energimarkeder og potentialet for en bredere regional konflikt, hvilket har sendt en bølge af risikoaversion gennem de finansielle markeder, hvor indiske benchmarks som Sensex er klar til et kraftigt fald.

Handelsugen begyndte i den tunge skygge af militær optrapning.

Nyheden om, at USA havde deltaget i angreb på iranske atomanlæg, skræmte straks investorer, som nu spændt venter på Teherans gengældelse.

Iran, verdens niendestørste olieproducent med en produktion på omkring 3,3 millioner tønder om dagen, har truet amerikanske baser i Mellemøsten, hvilket forstærker frygten for en voksende konflikt i den ustabile region.

Markedets reaktion var hurtig.

I Asien faldt Tokyos vigtigste Nikkei-indeks 0,6%, mens Seoul faldt 1,4%, og Sydney faldt 0,7%. MSCI's bredeste indeks for aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan faldt også 0,5%.

Tidlige indikatorer for de europæiske markeder pegede på en lignende negativ start, hvor EUROSTOXX 50-futures tabte 0,7%, FTSE-futures faldt 0,5% og DAX-futures faldt 0,7%.

Selv de amerikanske aktiemarkeder oplevede, på trods af at de viste en vis modstandsdygtighed, S&P 500-futures falde med moderate 0,5% og Nasdaq-futures faldt 0,6%.

Oliemarkedet på kanten: Hormuzstrædet i fokus

Den mest umiddelbare og betydelige markedspåvirkning blev set i oliepriserne, som steg med over 2 procent og nåede deres højeste niveauer siden januar.

Brent-råolien steg relativt behersket med 2,7% til $79,12 pr. tønde, mens den amerikanske råolie steg 2,8% til $75,98.

Markedsdeltagerne frygter nu, at hvis Teheran beslutter sig for at gøre gengæld, vil en af dets mest magtfulde muligheder være at forsøge en lukning af det strategiske Hormuz-stræde.

Denne smalle vandvej, der kun er omkring 33 km bred på det smalleste sted, er et kritisk flaskehalspunkt for den globale energi, der transporterer en femtedel af verdens olieproduktion og 20 procent af dens forsyninger af flydende naturgas.

Mens Teheran tidligere har truet med at lukke strædet uden at følge op, har den direkte amerikanske handling ændret regnestykket.

Efter angrebene rapporterede Irans Press TV, at det iranske parlament havde godkendt en foranstaltning til at lukke strædet, hvilket øgede indsatsen betydeligt.

"Selektive forstyrrelser, der skræmmer olietankskibe væk, giver mere mening end at lukke Hormuzstrædet, da Irans olieeksport også ville blive lukket ned," sagde Vivek Dhar, en råvareanalytiker ved Commonwealth Bank of Australia, til Reuters.

"I et scenarie, hvor Iran selektivt afbryder skibsfarten gennem Hormuzstrædet, ser vi Brent-olie nå mindst 100 dollars pr. tønde," tilføjede han.

De indiske markeder forbereder sig på indflydelse: Sensex er klar til kraftigt fald

De toneangivende indiske indekser, Sensex og Nifty, er indstillet til et betydeligt fald ved åbningen mandag den 23. juni, da de eskalerende spændinger i Mellemøsten rystede de globale markeder.

Det amerikanske angreb på tre iranske atomanlæg har genoplivet frygten for en bredere konflikt, og med Irans parlament, der nu bakker op om lukningen af Hormuzstrædet, er risikoen for en ny stigning i råoliepriserne en stor bekymring for den indiske økonomi.

Gift Nifty-futures blev pr. 8:10 IST handlet til 25.015, hvilket indikerer en lavere åbning sammenlignet med den tidligere lukning på 25.112,4.

Dette kommer efter, at de indiske toneangivende indekser steg omkring 1,6% i sidste uge, drevet af stigninger i aktier i den finansielle sektor, som havde givet en vis stødpude mod geopolitiske spændinger.

I den foregående session den 20. juni havde frontlinjeindeksene brudt en tre-dages tabsstime, da bredt baserede køb sendte dem op med over en procent.

Den dag var udenlandske porteføljeinvestorer (FPI'er) stærke købere og købte indiske aktier til en værdi af 7.940 millioner kroner, mens indenlandske institutionelle investorer (DII'er) var nettosælgere af aktier til en værdi af 3.049 millioner kroner.

En forsigtig flugt i sikkerhed?

Interessant nok var der ikke noget øjeblikkeligt, udtalt hastværk ind i den traditionelle sikkerhed i amerikanske statsobligationer, hvor de 10-årige renter faktisk steg 2 basispoint til 4,397 procent.

På råvaremarkederne faldt guldet, en anden sikker havn, med 0,1% til $3.363 pr. ounce.

På valutamarkederne steg den amerikanske dollar, der ofte efterspørges i krisetider, 0,3% på den japanske yen til 146,48 yen, mens euroen faldt 0,3% til $1,1481.

Dollarindekset steg 0,17% til 99,078.

Nogle optimister håber, at Teheran kan trække sig tilbage, nu hvor dets nukleare ambitioner er blevet indskrænket, eller endda at krisen kan føre til regimeskifte og en mindre fjendtlig regering.

Analytikere hos JPMorgan advarede dog om, at historiske episoder med regimeskifte i regionen typisk har resulteret i, at oliepriserne er steget med så meget som 76 procent, med en gennemsnitlig stigning på 30 procent over tid, hvilket understreger de betydelige risici, der ligger forude.